The Plant Assistant App – Wastewater management made easy

Isobar for Novozymes

Kategori: Analytics and AI, Brand Impact - kommercielle, Innovation
Type: Samarbejdspartner (bureau o.a.)

Projektet

Baggrund

Spildevand er en utaknemmelig forretning. Ingen af os vil tænke på det, og det er helst alle mulige andres skyld. Men spildevand er vores alle sammens ”skyld”. Det er prisen for vores moderne liv. I Danmark alene udleder husholdninger og industri tilsammen 600 milliarder liter spildevand om året!

Det er afgørende for planetens fremtid at dette spildevand bliver behandlet, inden det ledes ud i naturen – én af grundene til at ”Rent vand og sanitet” er et af FNs 17 udviklingsmål.

Derfor kæmper en række innovative virksomheder, bl.a. Novozymes, for at udvikle nye, mere miljøvenlige måder at behandle vores spildevand på. Novozymes udvikler fx produkter der bruger naturens egne løsninger – aktive mikroorganismer – til at gøre vandet ’sundt’ igen.

Disse løsninger er langt mere skånsomme end alternativet: At hælde kemikalier i vandet til testtallene er under karantænegrænsen.

MEN: At finde den rigtige mikrobe-løsning kræver kompleks laboratorieanalyse af det inficerede spildevand. Og når spildevandsanlæg er under tidspres – og dagbøderne hober sig op – kan ingen vente på en laboratorierapport. Og så kan kemikalierne pludselig blive en attraktiv løsning.

Hvis det kan lykkes at markedsføre miljøvenlige OG konkurrencedygtige løsninger i en industri på i alt over 450 Milliarder USD – er den potentielle impact enorm.

Så udfordringen var: Kan vi udnytte digitale midler til at gøre den miljøvenlige løsning fra Novozymes mere konkurrencedygtig – også på hårde parametre som tid og penge?

Løsning

De fleste vil desværre hellere redde deres job end redde verden. Så vi må sætte ind der hvor jobbet er på spil: Når der er tidspres.

Novozymes’ produkter har indlysende USP’er og miljøfordele. Men den stærkeste strategiske indsigt i projektet var forståelsen af anlægsbestyrerens dilemma. I sidste ende afhænger alle hans beslutninger af ét spørgsmål: ”Har jeg tid til det?” Og hvis ikke… Har jeg så råd til dagbøderne mens jeg venter?

Vi undersøgte hele kæden fra fejlmelding på spildevandsanlægget til laboratoriesvar – og fandt mange muligheder for optimering. Man kan spare et kvarter her, 20 minutter dér, måske.

Men vi fandt ud af, at der kun var én ’optimering’ der for alvor kunne ændre bestyrernes beslutning:

”Hvad hvis vi gav ham hans eget laboratorium i hånden? Hvad hvis der SLET ingen ventetid var?”

Novozymes Plant Assistant er en billedgenkendelses-app drevet af en sofistikeret AI; den kan analysere billeder af spildevand, sammenligne med tusinder af potentielle bakterielle ’matches’, og den svarer med et relevant Novozymes-produkt der er målrettet til netop den udfordring.

Vi fandt, at særlig identificeringen af “filamentøse bakterier” (bakterier der danner lange trådlignende vækster som kan ‘filtre’ sig sammen, som fx E.coli bakterier kan gøre) er ret afgrænset, men til gengæld ret arbejdskrævende – og dermed velegnet til en algoritme.

Plant Assistant app’en er gratis, og hjælper anlægsbestyreren gennem mange udfordringer med vandkvaliteten og tilbyder fx instant troubleshooting, med step by step guides til at skride ind overfor problemer og højne vandkvaliteten med naturens egne midler.

Men den helt store gamechanger er at bestyreren nu kan tage beslutningen om en mikrobiel, miljøvenlig løsning med det samme når han opdager et problem – og før kemikalier bliver et attraktivt alternativ.

Resultat

Projektets vigtigste parameter var tid: Hvor en typisk laboratorieanalyse i spildevandsindustrien varer 14 dage, giver Novozymes Plant Assistant svar på mellem 0.5 og 3 sekunder – afhængig af telefonens datahastighed og billedets opløsning.

Novozymes Plant Assistant har blot været lanceret i beta i 3 måneder, officielt kun i 2 markeder (USA og Canada), men har allerede organisk opnået brugere i en række andre markeder, fra Frankrig og UK til Japan, og ført til flere kundeleads.

Der kommer hver måned 50 nye ‘plant managers’ til, et stort tal i en industri som spildevandsbehandling.

Betaversionen af Plant Assistants analysefunktion kan nu identificere 8 forskellige filamentøse bakterier med 90% nøjagtighed og bliver stadig klogere.

Novozymes

Anders Klitholm Jessen
Marketing Manager
Matthew Livingston
Strategic Account Manager

Isobar

Hanne Rost Rasmussen
User experience designer
Casper Lemming
Art Director
Michael Gundvang
Developer
Raul Costea
Developer
Sidsel Baggesen
Consultant

Samarbejdspartnere

Ximilar
Algoritme

Billeder

Video