Show 13. juni 2024

Nybolig SmartSalg

Hjaltelin Stahl

for

Nybolig

Kategori :

Type :

Baggrund

Adfærden for boligkøb er, ligesom mange andre kunderejser, rykket online og den digitaliseres mere og mere. Selvom vi danskere bladrer i lokalavisen og boligsektionen om søndagen, er det i stigende grad via boligsider, Facebook og Instagram, at købere leder og forventer at finde deres nye bolig.

Boligkøbernes online adfærd stiller nye krav til ejendomsmæglernes måde at tænke boligannoncering på - og dermed måden hvorpå de finder køberne. Mæglerne kan ikke længere blot tænke printmedier og krydse fingre for, at de rigtige købere åbner avisen.

Samtidig er den ny digitale virkelighed for boligsalg/køb en stor mulighed for mæglerne, for hurtigt og effektivt at finde købere til en bolig. Potentielle købere (aktive eller ej) bruger dagligt timevis online, og mulighederne for eksponering er derfor enorm - hvis den digitale annoncering bliver gjort rigtigt vel og mærke.

I branchen er det ved at gå op for de fleste mæglerkæder, at de er nødt til at annoncere deres kunders boliger online, og for menigmand vil det lyde som om, at alle mæglerne bruger samme digitale annonceringsform - det er blevet en hygiejnefaktor.

Men det er langt fra alle mæglere, der har forstået at digital annoncering ikke blot er endnu et 'massemedie', men at det kræver forståelse for kunderejsen, intelligent målretning, adfærdsbaseret re-targeting og kommunikation på mediernes præmisser, for at det er effektivt. Alt andet ville være spild af boligsælgernes annoncekroner.

Da Nybolig i samarbejde med CCT lancerede Nybolig SmartSalg i 2016, var det med således med disse udfordringer - men også potentialer for øje:

- Adfærden for boligkøb er i stigende grad online - vi er nødt til at annoncere, der hvor køberne er.

- Grundet den omfattende brug af digitale og sociale medier, har vi en kæmpe mulighed for at eksponere og målrette potentielle købere for at skabe et effektivt boligsalg.

- Alt for mange mæglere tænker stadig i klassisk annoncering (eller prøver at sælge det ind overfor kunderne) kombineret med ineffektiv digital markedsføring.

- Digital annoncering skal være intelligent og arbejde på tværs af medier/platforme baseret på målgruppens adfærd. Ellers er faren, ligesom på print, at vi ikke er effektive - og det er spild af sælgernes annoncekroner.

Løsning

Nybolig SmartSalg er navnet på Nyboligs online annonceringsværktøj, der løser ovenstående udfordring og sætter nye standarder for effektiv boligannoncering i branchen.

Nybolig SmartSalg er udviklet i samarbejde med software og marketing automation virksomheden CCT (certificeret Facebook partner) og er boligmarkedets mest innovative digitale værktøj til at finde købere online. Det betyder kort sagt, at Nyboligs boligsælgere kan opnå et hurtigere salg og en bedre pris.

SmartSalgs kernefunktioner er:

1. Der oprettes 24 forskellige annoncer på en bolig med forskellige billeder og budskaber, som sendes i rotation online på: Google Display Network, Facebook, Twitter og Instagram.

2. De 24 annoncer målrettes folk, der indikerer en købsadfærd i markedet (kaldet aktive købere), og bruger så de aktive købere til at finde målgrupper der minder om (bl.a. via twinning på Facebook) for også at målrette annoncer til disse. Således kommunikerer SmartSalg både til aktive og passive købere og skaber derfor et bredere marked af potentielle købere for en bolig.

3. Algoritmen bag Nybolig SmartSalg optimerer kontinuerligt annoncerne i markedet, så mediekronerne bruges optimalt. Systemet analyserer, hvilke annoncer der performer bedst, og hvem i målgruppen de performer bedst på. Derfor vil nogle annoncer bliver sorteret helt fra, mens andre vil blive boostet yderligere, mod eksempelvis en specifik målgruppe.

4. Boligsælgerne får adgang til et online dashboard, så de hver dag, time for time, kan følge deres boligsalg og effekten af annoncerne i markedet. Sælgerne kan bl.a. se, hvordan mediekronerne bliver brugt på tværs af platforme og medier, samt hvilke annoncer der performer bedst, herunder reach, klik, delinger og likes.

5. SmartSalg er det eneste online værktøj i markedet, der samler den digitale annoncering i en automatiseret annonceringpakke cross-media. Her er der ikke behov for manuel opsætning af Facebook annoncer et sted, og display bannere et andet. Kampagnen er en integreret kommunikations-løsning på tværs af Facebook, Instagram, Twitter og Google Display Network. Det skaber både synergi og frekvens ift. touch points med kunderne, og samtidig sikrer det, at de bedst performende annoncer (der kan variere fra medie til medie) er dem, der bruges og genbruges.

Resultat

Boligannoncering med Nybolig SmartSalg har kørt siden juni 2016, og har siden april 2017 været obligatorisk (konceptkrav) for alle mæglere i kæden, for at sikre en gennemgående digitalisering af hele forretningen på tværs af landet.

Således er digital annoncering, til forskel fra før, blevet den primære kanal til at finde købere effektivt. Det har skabt følgende resultater:

" CTR på tværs af kanaler og medier: 23%

" Facebook CTR: 10,9% (generel CTR på Facebook er 0,9%, så der er tale om en faktor 12 stigning)

" Markant stigning i besøgende på Nybolig.dk: Fra 3,3 mio (2015) til 5,6 mio (ultimo 2017)

" Trafik på nybolig.dk der stammer fra SmartSalg: 48%

" Bedre hang-time på nybolig.dk: Besøgende fra SmartSalg annoncering bliver i gennemsnit hængende 1 minut og 43 sekunder længere end almindelige besøgende

" Stigning i bestilling af salgsopstillinger: 10,1%

" Stigning i bestilte fremvisninger: 5,5%

" Emner/bolig der er delt og liket: 500.000

" Sælgere der siger, at SmartSalg gjorde en forskel ift. valg af mægler: 22%

" Sælgere der føler SmartSalg gjorde en forskel for salget af deres bolig: 26%

" Nybolig købere der siger at have købt i et helt andet område, end hvad der var tiltænkt: 23%

Kampagner eksekveret: 15.320
Reach: 182.881.581
Læsere/engagerede: 42.863.688

Nybolig

Lara Såby Nørgaard

Markedsføringsansvarlig

Lene Qvist / Peter Mattsen

CEO

Lisbeth Frederiksen

Projektleder

Ina Rødtness

Projektleder

Hjaltelin Stahl

Søren Brix

Client Service Director

Marianne Hjaltelin

Chief Strategic Officer

Pernille Strøm

Creative Director & Partner

Samarbejdspartnere

CCT
Christian Severin (Director/founder of CCT marketing)

Watch Video