Show 13. juni 2024

HOYER Motors corporate website

Gejst Studio

for

HOYER Motors

Kategori :

Type :

Vinder af WEBSITE - CORPORATE OR PUBLIC

Bronze - Website - Corporate or Public
HOYER har med deres toneangivende website, skabt en løsning, der ikke blot tilgodeser dets kunder og løfter oplevelsen markant, men som også fungerer som salgsunderstøttende platform. Casen er en stærk kandidat i kategorien og juryen er begejstrede for at opleve, hvordan HOYER tør skubbe grænserne for, hvad et B2B-site er, og kan være. Vi hylder det mod, der skal til for at turde flytte sig så markant indenfor corporate-kommunikation. De ikke blot forlænger, men forstærker deres brandpositionering igennem denne løsning, og det er en fornøjelse at bevæge sig igennem deres mange, fantastiske produkter, som virkelig kommer til live i løsningen. Tillykke.

Baggrund

Med mantraet “Exceeding Expectations”, kom Hoyer Motors til os med et ønske om at skille sig ud inden for det teknologisk sofistikerede, men generiske elmotor-marked. Med mere end 100.000 forskellige muligheder for tilpasning, har elmotorer tendens til at drukne i de samme teknikaliteter, der er med til at gøre dem unikke.

Men hvordan viser man et enormt detaljeret produkt frem uden at overbelaste brugeren med information?

Løsning

Med målet om at skabe et værdifuldt redskab i elektroingeniørers travle hverdag, angreb vi B2B-websitet som man normalt vil tilgå en B2C-case: nemlig med brugeroplevelsen i centrum.

Baseret på indsigter i elektroingeniørers daglige arbejdsliv opdagede vi, at de manglede et funktionelt værktøj til at navigere den komplekse verden af elmotorer. Det viste sig, at mange af dem helt havde mistet tiltroen til de søgemotorer, der skulle hjælpe dem med netop det at finde frem til relevante produkter.

Med beslutningen om at imødegå denne udfordring, har vi skabt den søgemotor, Hoyers kunder ikke selv vidste var mulig.

Resultat

Resultatet er et website, der fungerer som et digitalt showroom, der effektivt sorterer relevant information frem til brugeren. Søgemaskinen filtrerer lynhurtigt gennem enorme mængder data, og serverer væsentlig information til enhver given lejlighed. Hverken mere eller mindre. Ved at tilpasse søgekriterier efter relevans, har brugerne mulighed for at forme deres helt egen oplevelse af sitet, baseret på individuelle præferencer og meget specifikke detaljer.

Hoyers nye website udfordrer standarden inden for B2B-marketing ved at reducere kompleksiteten i at vælge det rigtige produkt uden at gå på kompromis med design og æstetik. Sitet bringer liv til et kompliceret produkt, og sætter brugeroplevelsen først ved at inspirere til at udforske og fordybe sig uden at miste blikket for det væsentlige.

Med det nye strømlinede hoyermotors.com, oplever Hoyer, at de lykkes med at formidle deres mantra “Exceeding Expectations” - nu også online:

"Vores kunder har været meget positivt overraskede over det nye site. De finder det simpelt på trods af produkternes kompleksitet, og de får lyst til at bevæge sig meget længere ned i detaljerne, fordi adgangen til data er blevet gjort så meget mere tilgængelig. På denne måde bygger sitet bro mellem B2B’s fokus på data og dokumentation og B2C’s fokus på at skabe et brugerunivers, der er relationsskabende såvel som brugervenligt.

Helt konkret har det nye website resulteret i en meget længere sessionsvarighed for de besøgende, hvor også antallet af besøgte sider er steget med over 70%. Derudover har vi generelt oplevet en frekvens af tilbagevendende kunder, der er 181% højere end før - alt det tolker vi tilsammen som et tegn på, at vores website udgør et yderst brugbart værktøj for vores kunder”. - Jonas Løgstrup Hansen, Marketing Manager hos Hoyer Motors.

HOYER Motors

Jonas Løgstrup Hansen

Marketing Manager

Gejst Studio

Jesper Broberg Bang

Creative Director

Morten Arnholtz Larsen

Lead Project Manager

Anders Thorborg

Full Stack Developer

Søren Østergaard

Full Stack Developer

Kenneth Knudsen

Art Director

André Berle Falsig

Content Creator

Samarbejdspartnere

Spejlvendt - Niels-Ole Schmidt
3D motion artist

Billeder

Watch Video