Show 13. juni 2024

NetSikker – Digital Tryghed

Drum CPH & OMD

for

Telenor

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

Digital tryghed har aldrig været vigtigere i Danmark. Hver femte dansker har været udsat for digitale krænkelser så som falske profiler, uønsket billeddeling og chikane. Imidlertid viser en undersøgelse foretaget af Norstat på vegne af Telenor i 2021, at 87% af os danskere mangler viden om, hvad vi skal gøre, hvis vi udsættes for digitale krænkelser, mens 53% af os savner et sted at få rådgivning om digitale krænkelser.
I foråret 2021 gik Telenor i luften med NetSikker, som sikrer Telenors kunder juridisk hjælp og rådgivning, hvis de bliver udsat for digitale krænkelser. Produktet er således et første step mod at positionere Telenor som det teleselskab, der tager ansvar for deres kunders digitale tryghed. Et emne, der er højaktuelt og en position, som i den grad skiller sig ud i et telemarked domineret af pris, data og minutter.
At skabe en position i markedet indenfor digital tryghed er komplekst og kræver tid. Emnet er komplekst og dækker over alt fra deling af nøgenbilleder, sexortion, falske profiler til id-tyveri og bedrageri.

Løsning

I forbindelse med lanceringen af NetSikker blev telenor.dk/digitaltryghed etableret. Siden har til formål at informere, guide og rådgive forbrugerne om at være tryg på nettet – indhold, som er en naturlig del af Telenors digitale tilstedeværelse og som på sigt skal underbygge Telenors nye brandposition som det teleselskab, der tager ansvar for deres kunders digitale tryghed. Telenor har startet et kontinuerligt spor op på social, der i løbet af det seneste år har haft 19 kampagner, der alle har fokuseret på personlige historier om digitale krænkelser og artikler, hvor forbrugerne får viden om alt fra falske e-mails, beskyttelse af passwords, ulovlig billeddeling til totrinsgodkendelse og sikker shopping på nettet.
Telenor indgik desuden et samarbejde med TV 2 Echo, som har stor redaktionel ekspertise i at fortælle personlige historier og har en høj organisk reach i den yngre målgruppe. Gennem en dokumentarserie blev fire stærke, overraskende og personlige historier portrætteret. Historierne repræsenterede et udsnit af de mest udbredte digitale krænkelser: id-tyveri, falske profiler og deling af nøgenbilleder.
Vinklerne i videoerne var forskellige og ramte forskellige undermålgrupper. Eksempelvis ved at vise en ung mand, hvis identitet var blevet stjålet og udnyttet til bedrageri i gaming-miljøet og en ung kvinde, som tog magten over sin krop tilbage ved at fortælle sin historie om deling af nøgenbilleder – uden tøj på. Vi udfordrede ligeledes målgruppens stereotyper via et eksperiment, som satte fordomme om digitale krænkelser på prøve og understregede, at alle kan blive ramt af digitale krænkelser. Videoerne viste konsekvenserne af ikke bare selve krænkelsen, men også processen efterfølgende og hvor uoverskueligt det er at komme videre efter en krænkelse uden hjælp.
Indholdet blev distribueret på forskellige digitale platforme. Dels delte TV 2 Echo indholdet organisk via deres Facebook, Instagram og YouTube kanaler, samt på tv2.dk og TV 2 Play. For at øge opmærksomheden kørte Telenor sideløbende en betalt kampagne med materiale fra videoerne på egne kanaler. Indsatsen er dog langt fra slut her, for ud over at være en stærk branded content kampagne, lever indholdet selvfølgelig videre som en del af Telenors ”Digital Tryghed” content platform på Telenor.dk.

Resultat

Telenors digitale always-on spor har I løbet af det seneste år genereret mere end +150.000 visits til telenor.dk/digitaltryghed og engagementet har været højt. Bl.a. har en kampagne vedrørende strafferammen for uønsket billeddeling haft en interaktionsrate på 30%, hvilket er mere end 500 gange højere end benchmark på 4,5%. Always-on sporet har været effektivt til at skabe trafik til landingpagen med en gennemsnitlig CTR på 2,5% og en gennemsnitlig pris pr. Landingpage view på 6,6 kr.
Samarbejdet mellem Telenor og TV2 Echo resulterede i, at der blev sat et tabubelagt emne på dagsordenen og sat gang i debatten. Kampagnen opnåede en reach digitalt på mere end 2,2 mio. med mere end 3,4 mio. videovisninger over 15 sekunder. Heraf var mere end 1 mio. af visningerne organiske, hvilket understreger målgruppens engagement i indholdet. WatchThru var på 500.000+ og mere end 24.000 interagerede med indholdet, hvilket er mere end dobbelt så højt som benchmark. Brugerne delte indholdet med familie og venner, og deltog i debatten om, hvad der er rigtigt og forkert. Efter kampagnen var det lykkedes Telenor at løfte brand awareness for NetSikker med 12,8%-point i et Brand Lift Study på Social, hvilket er mere end 400 gange over benchmark for telebranchen.
Digital tryghed og herunder NetSikker bliver en stadigt vigtigere del af Telenors forretning og arbejdet er langt fra færdigt. Som noget nyt hjælper NetSikker også Telenors kunder, hvis de oplever svindel ved onlinekøb, hvis varen er meget forsinket eller slet ikke når frem. Dette sætter Telenor igen på dagsordenen til maj 2022 med flere cases og vinkler på problemet.

Telenor

Marie-Louise Gottlieb Munch

Brand Manager

Drum CPH & OMD

Mia Klestrup Andersen

Senior Producer

Claus Andersen

Managing Director

Fie Jakobsen

Business Director

Samarbejdspartnere

OMD
Mediebureau
TV 2 Echo
Produktionselskab

Watch Video