“Det er ikke kun et enkeltstående projekt, der kan vinde Danish Digital Award, men summen af aktiviteter”
Jeg hjælper dig med valg af kategorier.
Jeg står parat til at vejlede i hvilke kategorier, der passer til netop din case.
Kontakt mig på mail – kim@jong.one
1. Best Website
I denne kategori hædrer vi de websites, der ikke blot demonstrerer teknologisk mod, men også effektivt støtter virksomhedens formål og mål.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Beskriv baggrunden for websitet samt de overvejelser, der har ligget til grunde for udviklingen eller optimeringen. Juryen lægger særlig vægt på en præcis angivelse af de specifikke, forretningsmæssige problemstillinger og mål, som sitet er sat til at løse.
Løsning: Beskriv funktionaliteten, det tekniske fundament, og hvordan løsningen fuldender strategien. Juryen lægger særlig vægt på, om løsningen viser digitalt mod, og hvorvidt den afspejler virksomhedens strategi og purpose samt afhjælper brugerens identificerede behov
Resultater: Beskriv hvilke målbare resultater, der er leveret på baggrund af strategien. Juryen lægger særlig vægt på, hvilke konkrete forretningsmæssige udfordringer og mål sitet har været med til at løse. Har investeringen givet pote? Synliggør gerne, hvad der har overrasket i resultaterne.Listepunkt
JURYLEDER: MIA TERESE DUELUND, DIRECTOR, HEAD OF MARKETS & COMMUNICATIONS, KPMG
2. Best Social Media Experience
I Best Social Media Experience hædres de cases, hvor der er skabt en god social experience, som modtagerne kunne engagere sig i og hvor løsningen er social first.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Beskriv baggrunden, strategien og de konkrete målsætninger for opgaven. Juryen lægger særligt vægt på, at man kan argumentere for, hvorfor social media var afgørende for løsningen.
Løsning: Beskriv selve løsningen, der skabte en særlig social media experience for målgruppen. Det kan være både en enkeltstående eller længerevarende case. Juryen vil kigge efter genistreger, hvor man f.eks. har taget afsæt i særlige indsigter, trends, features, adfærd o.lign. Vigtigst af alt er dog, at løsningen er social first, og at den ikke kunne være eksekveret lige så stærkt på andre medier.
Resultater: Beskriv de opnåede resultater. Demonstrér, at det lykkedes at skabe en reel experience, der udløste resultater, som svarer på de opstillede målsætninger. Der må gerne medtages klassiske social media metrics (fremhæv paid vs organic), men juryen vil lægge særligt vægt på, om resultaterne f.eks. har skubbet til holdninger (både til afsender og/eller samfund) eller gjort en reel forskel for forretningen – på en måde som ikke kunne være opnået andre steder end på social media.
JURYLEDER: TIM FREMMICH ANDRESEN, CREATIVE DIRECTOR & PARTNER, NORD DDB CPH
3. Best Mobile Experience
Juryen leder efter en web- eller native-baseret løsning, der tager udgangspunkt i en menneskelig- eller en forretningsmæssig udfordring.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Det starter med udgangspunkt i en menneskelig eller en forretningsmæssig udfordring. Det strategiske indløb må derfor basere sig på en stærk indsigt og idé, der naturligt driver løsningen, og som forventeligt også kan påvise flotte resultater. Jo mere præcist I kan beskrive strategien og motivationen bag, desto gladere er en samlet jury.
Løsning: Det skal være mobilen, der gør forskellen, så vi forventer, at løsningen er målrettet mobilen. Vi ønsker at se en intelligent løsning, der løser et konkret behov på fineste vis. Vi lægger mindre vægt på koden, men forventer at se intuitive og lynhurtige løsninger, der tager brugerne igennem en usædvanlig god oplevelse.
Resultater: Juryen forventer, at I kan beskrive den effekt, som jeres løsning har haft. Det behøver ikke være tal, procentsatser og økonomi, men det skal være meningsfulde resultater ift. den oprindelige strategi. Vi vægter oplevelsen højere end det det bagvedliggende marketing/ad spend.
Vi søger efter de kampagner som har performet hele vejen rundt. Fra den skarpe strategi, PR og kommunikation til det rette medievalg og de fantastiske resultater.
Hvad der lægges særlig vægt på i bedømmelsen:
Strategi: Beskriv kampagnestrategien med udgangspunkt i brief og forklar/beskriv de data og indsigter der blev anvendt i udarbejdelse af strategien. Beskriv også mediestrategi i kombination med det kreative materiale.
Løsning: Beskriv løsningen – valg af medier/kanaler + rationale. Kreativ brug af medier/kanaler vil blive positivt bedømt af juryen.
Resultater: Vi leder efter den bedste cross-channel kampagne og vil derfor både se gode medieresultater samt gode resultater på det kreative materiale/PR. Den bedste cross-channel kampagne er en kampagne der har performet godt på alle metrics fra medieindkøb til positiv opfattelse af kampagnen samt evt. opløft i salg eller lignende konvertering.
I denne kategori værdsætter vi en indsigtsbaseret tilgang med fokus på skabelse af værdi for brugeren i anvendelse af personaliseret marketing.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Beskriv baggrunden for den personaliserede marketingløsning. Her lægges vægt på datafundamentet og de indsigter strategien er grundlagt på.
Løsning: Beskriv segmenteringen og hvordan der er arbejdet med større relevans i de enkelte segmenter. Det kan være ved at differentiere såvel værditilbud, produktudvalg, priser som kommunikation og content. Der kan være tale om personalisering i alle kanaler såsom e-mail, website, applikationer og i annoncering.
Resultater: Demonstrer hvordan tilgangen til personaliseret marketing har resulteret i påviseligt større effekt ved at være personaliseret. Her tænkes på resultater som både kan være i indkøbet, kundeværdi eller image/opfattelse.
Strategi (30%), Løsning (40%), Resultater (30%)
JURYLEDER: ANNE STOKHOLM, DIRECTOR & PARTNER, ORCHESTRA
6. Best Use of AI
I kategorien "Best Use of AI" belønner vi løsninger med AI, der er mere end bare teknologi, og som løser rigtige problemer eller skaber nye innovative muligheder for virksomheden.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Beskriv strategien, hvor AI har været et væsentligt/nødvendigt element i at løse en udfordring eller skabe en innovativ mulighed. Juryen lægger særlig vægt på dem, der tør tage en chance, innovation og hvor brugeradoption og brugerperspektiv har betydelig indflydelse på løsningen.
Løsning: Beskriv løsningen - argumenter for valg af teknologi, anvendte metoder og innovationsgrad. Argumenter for til og fravalg vil blive positivt bedømt af juryen. Specifikt begrundelsen for at AI indgår som en del af løsningen.
Resultater: Beskriv både kvantitative (økonomiske) og kvalitative (ikke-målbare) resultater. Juryen lægger både vægt på resultater relateret til økonomi, ESG, brugertilfredshed m.m. Allerede opnåede resultater værdsættes, samt reflektioner om løsningens fremtidssikring.
JURYLEDER: BARBARA ISAKSEN, SENIOR AI STRATEGY MANAGER, TODAI
7. Best in E-commerce
I denne kategori hylder vi de cases, som viser fremtiden for dansk internethandel, hvor en nærværende og tryg købsoplevelse for kunden er i centrum.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN?
Strategi: Beskriv strategien, hvor der lægges særligt vægt på hvordan, der skabes en relevant overbevisende købsoplevelse – før, under og efter købet. Juryen ser efter nye og iderige koncepter, der tager køberen i hånden og skaber en fuldendt og overbevisende oplevelse som fører til genkøb på B2B og B2C.
Løsning: Beskriv hvordan løsningen er med til at sikre øget konvertering, en kreativ og personlig købeoplevelse. Veldokumenterede og systematiske metoder, vil blive positivt bedømt af juryen. Samt om casen viser vejen for fremtidens digitale købsoplevelse inden for B2B og B2C.
Resultater: Beskriv både kvantitative (væksten) og kvalitative resultater. Fremhæv opnåede resultater, men også forventede langsigtede effekter. Brugen af data i opnåelsen af resultater vil blive bedømt positivt af juryen.
I kategorien “Best Use of Data” hædrer vi løsninger, hvor anvendelse af data er et væsentligt element. Vi søger nyskabende og innovative koncepter, hvor data og indsigter har haft en betydelig indflydelse på forretningen.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Beskriv strategien hvor anvendelse af data er et væsentligt element. Juryen ser efter nyskabende, innovative koncepter og løsninger, der udviser strategisk prioritering og mod, og hvor data og indsigter har en betydelig indflydelse på forretningen.
Løsning: Beskriv løsningen - tekniske aspekter, anvendte datakilder og metoder. Kreativ og banebrydende anvendelse af data, samt veldokumenterede og systematiske metoder, vil blive positivt bedømt af juryen.
Resultater: Beskriv både kvantitative (økonomiske) og kvalitative (ikke-målbare) resultater. Fremhæv gerne opnåede resultater, men også forventede langsigtede effekter. Resultaterne skal direkte kunne relateres til brugen af data og ideelt set vise, at de ikke kunne være opnået uden.
JURYLEDER: CHRISTIAN DOELEMAN-LASSEN, DIRECTOR OF DIGITAL MARKETING STRATEGY, IIH NORDIC
9. Best use of Content
Best Use of Content er kategorien, som belønner det bedste indhold. Men godt indhold er ikke godt nok. Emfasen i bedømmelsen er nemlig på ”best use”.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Juryen lægger vægt på, at der er et tydeligt og klart beskrevet formål med contentstrategien, og at den understøtter forretningens overordnede strategi. At der er målgruppeindsigter bag løsningen, så det står klart, hvordan contentstrategien skaber relevans og resonerer hos målgruppen. Herudover at der er en klar strategi for orkestrering af indholdet.
Løsning: Juryen lægger vægt på, at løsningen matcher kanalens præmisser, og at der er et klart koncept. At løsningen er engagerende, innovativ og af høj kvalitet. Herudover, at der er en klar sammenhæng mellem content og kontekst.
Resultater: Juryen lægger vægt på at resultaterne har skabt impact på forretningen, og at der er en tydelig sammenhæng mellem løsningen og effekten på forretningen.
JURYLEDER: RIKKE SANGGARD PETERSEN, HEAD OF DIGITAL, NORLYS
10. Best use of Video
I denne kategori handler det om innovativ brug af video. Vi taler format, udtryk og kontekst. Strategi, idé og eksekvering. Det er med andre ord BEST USE OF, som der lægges særlig vægt på.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Beskriv videobrugens formål. Argumenter for indsendelsens brug af video som medie og de overvejelser, der ligger bag den kontekst videoen/videoerne optræder i. Juryen vil kigge efter videobrug, der enten bryder med konventioner - eller udnytter mediets præmisser på nye måder.
Løsning: Vi søger nyskabende videobrug. Helst en original løsning, som udfordrer eksisterende måder at tænke film og video på. Den gode fortælling, effektiv stopeffekt eller banebrydende teknik vægtes, men production value er ikke afgørende. Små produktioner kan have en berettigelse, hvis de tjener strategi og idé.
Resultater: Beskriv så vidt muligt, hvordan målsætningen er blevet opnået. Fremhæv gerne opnåede og forventede langsigtede effekter. Resultaterne skal kunne relateres til brugen af video og helst vise, at de ikke kunne være opnået uden. Juryen anerkender, at nytænkende produktioner ikke altid har en konkret målbar effekt.
Denne kategori hylder “Best value-adding feature”, der tilfører betydelig værdi for bruger og virksomhed. Vi søger innovative løsninger, der effektivt adresserer eller gør op med friktion. Det ideelle bidrag er en enkeltstående feature, der står ud ved at forbedre brugeroplevelsen ud over det sædvanlige.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIGT VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN:
Strategi: Beskriv den definerede strategi og hvordan “Best value-adding featuren” er en del af løsningen. Juryen ser efter nyskabende, innovative løsninger, der udviser mod og hvor featuren har en betydelig indflydelse på forretningen og bruger-oplevelsen.
Løsning. Beskriv løsningen - tekniske aspekter, tilgangen og hvorfor netop denne løsning blev skabt og dermed hvorfor den har skabt værdi for bruger og virksomhed. Beskriv ligeledes hvorfor den er innovativ og hvilken friktion den gør op med.
Resultater: Beskriv både de kvantitative (økonomiske) og kvalitative (ikke målbare) resultater. Fremhæv gerne opnåede resultater, men også forventede langsigtede effekter. Resultaterne skal gerne direkte være knyttet til den value-adding feature.
I kategorien Best use of Influencer, belønner vi arbejde hvor solid strategi, og korrekt brug af influenter, gør en forskel for brandet.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Beskriv strategien, hvor anvendelse af en eller flere influenter er tydeligt dokumenteret. Juryen lægger særlig vægt på, at influentens målgruppe og brand stemmer overens med de målsætninger, som strategien er sat til at løse.
Løsning: Beskriv kampagnen, aktiveringen eller løsningen som på baggrund af strategien, skal gøre en betydelig forskel for brandet. Juryen vil se efter kreativ idéhøjde, originalitet i brugen af kanaler og kvalitet i det eksekverede format. Kvalitet er ikke nødvendigvis et stort budget og en “flot” stykke indhold. Det er fx når indholdet rammer plet ift strategi, platform og målgruppe.
Resultater: Beskriv kvalitative (Non-measureables/Emotional) og kvantitative (KPIs) resultater. Fremhæv de resultater, som strategien var sat til at løse. Juryen vil holde ekstra umage med, at se på alt fra awareness til engagement til hårde KPI'er som værdige bud. Husk rigtige tal, og ikke kun procentuel fremgang.
Kategorien der hylder digitale brugeroplevelser, hvor løsning og resultater er skabt gennem dybdegående indsigt i målgruppens brugerbehov og brugeradfærd.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Beskriv det strategiske afsæt i brugerindsigter, og hvilke kvantitative og kvalitative data, som har formet strategien, samt hvordan den brugercentriske tilgang har styrket validering af hypoteser i arbejdet med udforming af strategi og skabt synergi mellem brugerværdi og forretningsværdi.
Løsning: Beskriv hvordan løsningen ved brug af klassiske UX-dyder har sat barren for en industri eller på tværs af industrier. Juryen lægger vægt på løsninger der forholder sig etisk til anvendelse af adfærds design, og fx ikke gør brug af dark patterns.
Resultater: Beskriv hvordan strategi + løsning har leveret målbare UX-resultater over tid, fx minimere opkald til kundeservice, forbedret usability fx målt med SUS, UMUX eller Super-Q, task success rate, user error rate, time on task, adoption rate etc.
JURYLEDER: MAJA RAUNBAK, HEAD OF EXPERIENCE DESIGN, TV 2
14. Best in UI Design
I UI Design Craft kategorien lægges der vægt på evnen til at fange brugeren med et design, der er interessant, dragende og relevant. Denne kategori søger at anerkende designs, der ikke blot er visuelt tiltalende, men også strategisk effektive i at formidle et budskab, ændre opfattelser eller lette en service.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Godt UI design er ikke overfladisk. Der skal være en tydelig og klar strategi bag løsningen, for i sidste ende handler det ikke alene om at behage eller imponere, men også om at flytte en vare, rykke en holdning eller at hjælpe med en service. Denne kategori prioriterer indlæg, der demonstrerer en velovervejet strategi, understøttet af grundig analyse og fokus på at nå specifikke mål.
Løsning: Det er en craft kategori, så håndværket er ultimativt i centrum – og vi ser særligt efter løsningen, der har lige så stor respekt for virksomhedens produkt / brand / løsning, som den har for brugerens oplevelse. Innovative løsninger, der bryder væk fra konventionelle klichéer, værdsættes særligt.
Resultater: Resultater er vigtige, men da dette både kan være kortvarige og langvarige, vægter dette knap så højt.
JURYLEDER: DANIEL LINTOIU, DIRECTOR OF MARKETING, COMMUNICATIONS & E-COMMERCE, LEMVIGH-MÛLLER
15. Best in System Design
Et godt systemdesign er mange komponenter, der spiller sammen, reducerer kompleksitet og forbedrer bruger- og kundeoplevelsen.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Juryen lægger vægt på en præcis beskrivelse af baggrunden for det valgte systemdesign og arkitektur. Fokus bør være på, hvordan strategien adresserer specifikke forretningsmæssige udfordringer og mål og nytænker måden at imødekomme udfordringen på.
Løsning: Vurderingen af selve systemdesignet vil være centreret omkring en grundig beskrivelse af dets struktur, funktionaliteter og anvendelse. Casen bør tydeligt fremvise, hvordan systemdesignet er tilpasset for at imødekomme brugerbehov samt forretningsmæssige og tekniske udfordringer.
Resultater: Der forventes en klar beskrivelse af de konkrete effekter, der blev skabt på baggrund af systemdesignet. Der lægges også vægt på de målbare resultater, som ligger ud over de monetære resultater. F.eks. nye kapabiliteter, positive forandringer, effektivitering og brugertilfredshed.
JURYLEDER: LOUISE HELMER NIELSEN, SENIOR SERVICE DESIGNER, NOVO NORDISK
16. Best in Innovative Use of Technology
Innovation handler ikke blot om ny teknologi, men om at nytænke anvendelsen på en måde, der skaber ny værdi og løser svære udfordringer.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Beskriv den strategiske planlægning og hvilken rolle den har haft i forbindelse med implementeringen af løsningen. I denne kategori er strategi direkte forbundet med den overordnede vision og frembringelsen af nye teknologiske handlerum. Derfor lægger juryen vægt på markedsforståelse, brugerbehov og en plan for bæredygtig udrulning og vækstkurve frem for de resultater, der er opnået på bedømmelses-tidspunktet.
Løsning: Denne kategori handler om output, indsigter, kreativitet og mod — udvist gennem hele processen. Beskriv funktionaliteten, det tekniske fundament og hvordan løsningen med en nyskabende tankegang har overvundet teknologiske udfordringer og komplekse problemer. Juryen lægger særlig vægt på, at denne kategori ikke kun er en anerkendelse af det endelige løsning, men også en hyldest til den transformative rejse og de dristige valg, der er taget for at drive fremskridt og skabe forandringer.
Resultater: Resultaterne udgør kun 20% i denne kategori, i erkendelsen af, at succes for den banebrydende innovation måske ligger på den anden side af hype-kurven, og derfor må vurderes på selve innovationsprocessen og de unikke tilgange, der anvendes. Beskriv både kvantitative (økonomiske) og kvalitative (ikke-målbare) resultater.
JURYLEDER: HENRIK GRUBAK, CO-FOUNDER, STAN STUDIOS
17. Best in Digital Marketing
Kategorien anerkender cases, hvor digital marketing løser strategiske forretningsudfordringer, etablere nye standarder, og bidrager til konkrete forretningsmål.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Denne kategori fokuserer på cases, hvor digital marketing har været brugt strategisk og været afgørende i forhold til at løse konkrete strategiske forretningsudfordringer eller har forløst et nyt potentiale.
Løsning: Casen skal beskrive, hvordan den digitale værktøjskasse er anvendt i forhold til konkrete mål, hvor der ligger en velargumenteret beskrivelse af løsningen, der omfatter valg af kanaler, indhold, data på tværs af modtagerens beslutningsproces. Juryen vil primært lægge vægt på cases, der er med til at etablere nye standarder for, hvordan digital marketing opfattes som afgørende for strategisk- og forretningsmæssig succes.
Resultater: Vinderen kan tydeligt anskueliggøre hvordan den samlede digitale marketingindsats har bidraget til konkrete forretningsmål.
‘Best in Purpose’ hylder dem, der betragter ‘purpose’ som mere end et kampagnegreb.
Kategorien hædrer initiativer, der sætter handling bag indsenderens langsigtede, strategiske dedikation, til at gøre en positiv forskel for omverdenen.
Er løsningen en del af et længerevarende initiativ, der har været indstillet til DDA tidligere, bedes indsender tydeligt beskrive, hvilke dele af initiativet, samt resultater, der er dækket af dette års case indsendelse.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Beskriv det ‘purpose’ initiativet ønsker at gøre en forskel for, hvordan det knytter sig til afsenderens virke/forretning, hvilken impact aktiviteten skulle opnå, samt strategien for at opnå denne.
Løsning: Beskriv løsningen, dens komponenter og hvordan de i samspil medvirkede til opnåelse af resultaterne.
Resultater: Beskriv resultaterne initiativet har opnået, både i relation til strategi, løsning og impact for sagen.
Dette er kategorien for dem, der har løst en central problemstilling ved at tænke strategisk med et digitalt omdrejningspunkt. Vi leder altså efter cases der allerede har bevist en strategisk effekt.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Beskriv de interne og/eller eksterne forretningsmæssige problemstillinger, der dannede baggrund for udviklingen af den digitale strategi, samt hvilke målsætninger, der blev opstillet for at evaluere strategiens succes.
Løsning: Beskriv den digitale strategi, herunder det indsigtsbaserede udgangspunkt for strategien, samt de digitale aktiviteter, teknologier, værktøjer, platforme og/eller kanaler der blev gjort brug af.
Resultater: Beskriv løsningens opnåede kvantitative og kvalitative resultater, med udgangspunkt i at bevise, hvordan eksekveringen af den digitale strategi forløste de identificerede udfordringer.
JURYLEDER: RASMUS SANKO, CHIEF STRATGY OFFICER, CHARLIE TANGO
20. Best in Digital Business Development
I Digital Business Development leder vi efter cases, der viser en klar sammenhæng mellem digitale investeringer og virksomhedens resultater.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Det er væsentligt nøje at beskrive strategien. Vi ser gerne en strategi, der strækker sig ud over kortsigtede kampagner og i stedet fokuserer på at påvirke den generelle forretning over tid. Vi vægter en vedvarende indsats og effekt, da det indikerer en stabil og kontinuerlig positiv indflydelse på virksomhedens økonomi.
Løsning: I denne sektion er det afgørende at levere en præcis og klar beskrivelse af, hvordan løsningen har haft en mærkbar indflydelse på virksomhedens forretning. Der lægges vægt på veldokumenterede løsninger, der effektivt støtter de digitale initiativer. Dette indikerer en velovervejet tilgang til digital forretningsudvikling.
Resultater: Vi kigger på den relative effekt. Casemålt på omsætningsvækst – det kan også være kundetilfredshed, churn-reduktion eller brandloyalitet. Vi vil grundlæggende hylde cases, som skaber reel konkurrencekraft. Det accepteres at indsende indekserede tal.
I kategorien Best Creative Idea belønner vi arbejder, der med nyskabende kreativitet og innovation, tør skubbe til grænser og gå nye veje i den digitale verden.
HVAD LÆGGES DER SÆRLIG VÆGT PÅ I BEDØMMELSEN
Strategi: Beskriv den indsigt, der lå til grund for den kreative idé. Hvad var den afgørende forståelse af målgruppen, markedet eller en bestemt udfordring, der førte til udviklingen af idéen?
Løsning: Uddyb din kreative idé. Hvordan har du formået at tænke ud over det sædvanlige og udfordre status quo?
Resultater: Beskriv, hvordan du eksekverede idéen, herunder brugen af nye medieplatforme og teknologier.