Lotto Christmas Collection

Robert/Boisen & Like-minded for Lotto / Danske Spil

Kategori: Digital Activation, Personalisation, The Big Idea
Type: Samarbejdspartner (bureau o.a.)

Projektet

Baggrund

Lotto var for 30 år siden, da det blev lanceret, et brand, der lørdag efter lørdag, kunne samle hele Danmark foran TV’et, når vindertallene blev trukket. Den helt overordnede opgave var at revitalisere Lotto og igen gøre spillet moderne og relevant. Løsningen på denne opgave blev udfoldelsen af et univers, der tager udgangspunkt i at opfordre danskerne til at dele glæden, når de spillede Lotto.

Baggrunden for denne konkrete kampagne var, at Lotto ikke havde nogle stærke ejerskaber henover året. Her var julen en oplagt mulighed. Der var stærke muligheder i at aktivere Lotto’s ‘Del glæden’-univers omkring julen 2019 og udnytte højtiden som løftestang. På den måde kunne der skabes en ny og stærk tradition, der kunne hjælpe med at revitalisere Lotto-brandet og gøre det endnu mere relevant. Samtidig viste salgsmodelleringer at julen, som eneste højtid, havde en positiv effekt på salget, så hvordan kunne vi smide endnu mere ’benzin på bålet’?

Julen var en perfekt platform ift. at sprede Lottos ’Del glæden’-budskab. Men Lotto var desværre ikke de eneste, der forsøgte at erobre højtiden. Alle mediekanaler ville blive oversvømmet med julebudskaber og mange brands ville kæmpe om at blive en del af danskernes jul. Samtidig havde Lotto ikke en oplagt forbindelse til julen, der var f.eks. ikke et særligt julespil, man kunne lægge sig op ad.
Så opgaven var: Hvordan kunne Lotto på en relevant og underholdende måde blive en del af danskernes jul?

Løsning

Vi tog opgaven om at blive en del af danskernes jul helt bogstaveligt. Vi ville ikke bare lave endnu en ’sød julefilm’, vi ville helt ind under juletræet.

Derfor dykkede vi ned i danskernes juletraditioner. Julen handlede engang om glæden ved at give og glæden ved at overraske hinanden. Men i takt med udbredelsen af gavekort og digitale ønskelister var julen i stigende grad blevet en lidt kedelig ’transaktionsbegivenhed’, hvor danskerne kunne indløse lister af fantasiløse ønsker som f.eks. sokker, underbukser og kedeligt køkkenudstyr. En analyse vi lavede i samarbejde med YouGov viste, at 72% af danskerne rent faktisk havde ønsket sig ting til jul, som de selv fandt…virkeligt kedelige.

Men Lotto handler om at sprede glæde og spænding. Så for at kunne bringe julemagien tilbage lancerede vi ’The Lotto Christmas Collection’. En ’limited edition’ kollektion af danskernes allerkedeligste juleønsker, der var forvandlet til ægte lotto-kuponer med unikke lotto-tal, der blev udtrukket efter juleaften. På den måde kunne man både indfri det kedelig ønske, men samtidig overraske og skabe spænding.

Kollektionen bestod af syv produkter, f.eks. sokker, underbukser, gæstehåndkæde og earl grey te. Alle produkter havde unikke lotto-tal enten broderet, indgraveret, brændt eller malet på sig. Så ikke et produkt var ens og de fungerede som ægte lotto-kuponer. Hermed kunne et par underbukser potentielt blive 30 millioner kroner værd. Hele kampagnen blev lanceret under parolen ’Del juleglæden’.

Kollektionen blev markedsført med en film, der blev vist på både TV, Youtube, Facebook og Instagram. Her blev interesserede ført videre til et særligt e-commerce site på deljuleglæden.dk, hvor hele kollektionen kunne købes.

Efter at der måtte meldes udsolgt, aktiverede vi kampagnen fysisk. I samarbejde med Playground Marketing udviklede vi software og en særlig scanner, der blev integreret i en Lotto julestand. Her kunne man forvandle almindelige lotto-kuponer til gavepapir i forskellige størrelser. Aktiveringen foregik den 22. december i fire storcentre (Field’s, Rosengårdscentret, Bruuns Galleri og HerningCentret).

Resultat

Målet med kampagnen var på en relevant og underholdende måde at blive en del af danskernes jul. Lykkedes det? Kort sagt: Ja. Kampagnen nåede i den grad ud i julestuerne og aktiverede tusindvis af danskere med personaliserede og unikke gaver.

Filmen nåede bredt ud og havde et samlet reach på 3,2 millioner danskere. Filmen vakte også danskernes interesse. På social var der 6.480.234 3-sekunders views og hele 815.610 30-sekunders views. Tendensen cementeres blandt andet på Youtube, hvor ’average view rate’ var på hele 43% (benchmark på 18%). Den gennemsnitlige akkumulerede visningstid pr. person på YouTube var på 69 sekunder. Ift. måneden før steg ’Social traffic’ med 460% i december.

Kampagnen skabte hele 36.458 link-clicks (234% stigning ift. gennemsnittet fra de 3 foregående måneder) og e-commerce sitet blev besøgt af 29.862 unikke personer.

Kampagnen opnåede national PR (bl.a. BT) international PR (bl.a. Contagious)

Kollektionen blev udsolgt to gange, da efterspørgslen viste sig langt større end forventet. De fire events i storcentrene var rigtig godt besøgt og havde i gennemsnit en kø-tid på 45 minutter og en femcifret omsætning.

Salget steg med hele 9% i kampagneperioden på den vigtige mobilplatform.

Lotto / Danske Spil

Rikke Grønborg Crown
Head of Branding & Campaigns
Martin Dalsgaard Andersen
Marketing Director
Simon Holm Olsen
Brand Manager

Robert/Boisen & Like-minded

Christoffer Fejerskov Boas
Creative
Klara Vilshammer
Creative
Heinrich Vejlgaard
Creative Director
Søren Christensen
Strategy
Victor Petri
Head of Social & Brand Activation
Alexander Faxø
Social & Brand Activation Strategist
Jes Larsen
Director
Nya Bille
Producer
Christina Bostofte Erritzøe
Executive Producer
Gitte Andersen
Account Director
Julie Hinze
Project Coordinator
Morten Onsgaard
DTP
Alberte Wanting
Project Assistant

Samarbejdspartnere

Gobsmack Production
Production
Banyo

Billeder

Video