The Thrillometer

Mindshare

for

Maria Casino

Kategori :

Type :

Vinder af WEBSITES - MICROSITES

WEBSITE - MICROSITES BRONZE VINDER

Imponerende effekt. Kreativ løsning på en meget svær opgave. Højt involveringsniveau.

Baggrund

Maria Casino havde skabt sig et fast klientel af bingo-spillende ældre damer. Selvom disse utvivlsomt var behageligt selvskab, så viste undersøgelser, at det ikke er dem der satser flest penge på gambling. Maria Casino ønskede derfor at ændre målgruppen til mænd i alderen 18-34 år.
Mindshares insights viser at mænd på 18-34 år udgør næsten 40% af alle personer, som spiller om penge på online casino, hvilket er en overrepræsentation på næsten 300%. Det er især i provinsen at mændene er villige til at gamble.
Men hvad karakteriserer ellers denne gruppe?
Insights viser også tegn på, at de keder sig bravt. Vi undersøgte dette i en omfattende ’kedsomhedsanalyse’ og resultaterne blev bekræftet. 55% af de yngre mænd (40% af alle) ville ønske, at der var mere spænding i livet og 39% (29% af alle) keder sig ofte. Kedsomheden er størst, når de er alene og hjemme. Det mest udbredte middel til at slå tiden ihjel er sociale medier og gaming. Næsten 2/3 af de 18 til 35-årige tyr til disse aktiviteter, når de keder sig.
kedsomhedsproblem?

Så det var præcis hvad vi gav dem.

Løsning

Ved at gøre det til Maria Casinos mission at bekæmpe kedsomhed.
Der blev i 2015 købt medier for 105 millioner alene inden for poker/casino. Læg dertil den meget store opgave det er, at ændre fokus fra midaldrende kvinder til yngre mænd. Nogle ville måske sige, at det var for stor en mundfuld, men den potentielle gevinst var kontakt til et markant mere relevant og lukrativt segment.
Der skulle noget drastisk til, hvis det skulle lykkes.
På baggrund af vores indsigter besluttede vi, at præsentere målgruppen for kuren mod kedsomhed: at bruge Maria Casino – det mest thrilling online casino.
For at kunne bekæmpe kedsomheden introducerede vi ’The Thrillometer’. En måde hvor vi kunne komme til at forstå hvad spænding er og hvordan det påvirker krop og sind, igennem forskellige eksperimenter.
Men først skulle vi finde fire frivillige testpersoner og derefter var det store spørgsmål, hvad skal vi udsætte dem for, for at måle The Thrill?
Til det formål oprettede vi micrositet thrillometer.com. Et microsite der igennem hele kampagnen tilpassede sig efter behov. Igennem hele kampangen var micrositet udadtil helt enkelt og brugervenlig, så det var nemt for målgruppen at interagere med sitet.
Første step var at finde de deltager der var ramt hårdest af kedsomhed. Deltagerne blev udvalgt på baggrund af en kedsomhedstest, der var første udgave micrositet. Vi inviterede dem herefter til et testcenter i Prag, hvor forskellige eksperimenter blev udført på dem. Forsøgene var nøje udvalgt blandt forslag fra brugere, der ligeledes var indsendt igennem det tilpassede microsite.
For at analysere reaktionen på forsøgene, forbandt vi testpersonerne med biometrisk måleudstyr overvåget af specialister. Dette gav os data om, hvor spændte forsøgspersonerne var under hvert forsøg.
Deltagerne blev filmet og det færdige resultat udgjorde et 24 minutters show, som blev streamet på kampagnesitet. Steamingen foregik i et live-format hvor brugerne kunne spille på, hvilken deltager der opnåede mest spænding. De biometriske data var blevet analyseret og via en kedsomheds-formel omsat til en score, der grafisk blev fremvist i et ’Thrillometer’ på sitet.
På baggrund af målgruppeindsigten, blev kampagnen afviklet på social, supporteret med paid social, bloggere, nyhedsbreve, live banners, on-site aktivering inkl. streaming.

Resultat

Kampagnen var en ubetinget succes.
Med udgangspunkt i den relevante indsigt og en stærk involverende kampagne og microsite på målgruppens præmisser og foretrukne kanaler, lykkedes det at indfri målet om at repositionere Maria Casino.
I dag er næsten 2/3 af brugerne af Maria Casino mænd, hvor hovedvægten er i aldersgruppen 18-30 år. Alt det lykkedes uden at sænke den samlede siteperformance.
I kampagneperioden blev Brand Awareness løftet med 250%, Consideration blev fordoblet, Brand Preference steg med 57% og Last Played steg med 157%. 42.000 live views og hele 249.000 unikke bruger
Et stærkt udgangspunkt for videre vækst er skabt. Og så er der formeneligt en del mænd i provinsen der keder sig langt mindre end de gjorde før.

Maria Casino

Line Nøhr

Country Manager

Mindshare

Jacob Holst Mouritzen

Director of Communication and Marketing

Maikie Kruse

International Social Lead

Kenneth Kaadtmann

Creative Director

Samarbejdspartnere

CPH digital
Udvikling og programmering

Billeder

Watch Video