Sikkerhedsstyrelsen – Husweb

Baggrund

Halvfjerdstusinde gange om året, er en bygningssagkyndig ude og gennemgå et parcelhus for fejl og skader – typisk i forbindelse med at huset skal sættes til salg. Resultatet lander i det vi kender som tilstandsrapporten.

Idéen med ordningen er, at en sælger af en fast ejendom kan frigøre sig for sit potentielle ansvar, for mangler ved ejendommen ved at købe en tilstandsrapport hos en beskikket bygningssagkyndig og en tilhørende ejerskifteforsikring. Har sælger gjort dette, er sælger fri for ansvar, hvis der efterfølgende konstateres, mangler ved bygningen eller dens elinstallationer. Tilstandsrapporten blev opfundet for at gøre handel med huse mere smidig. Ordningen er frivillig for sælgeren.

I gamle dage, dvs. indtil midt i år 2020, foregik huseftersynet som regel med papir, blyant og måske en diktafon.

Efter besøget fulgte tastearbejdet, hvor de fejl den sagkyndige netop havde skriblet ned eller indtalt, blev renskrevet. Som oftest af den bygningssagkyndige selv, da ansvaret for rapporten er personligt og kan være ansvarspådragende.

Problemet med dén løsning er todelt. For det første er det naturligvis træls og spild af tid, at man først skriver/stenograferer/indtaler alle skaderne under besøget, for – to timer senere - at gøre arbejdet én gang til, når man skriver rapporten.

For det andet giver metoden uendelig mange variationer i, hvordan en given skade beskrives og vurderes. Det betyder svingende kvalitet og detaljeringsgrad i rapporterne og i de data, der samles ind.

I stedet for strukturerede data, der kunne gøre os klogere på kvaliteten og standen af den danske boligmasse, gennem en stikprøve på intet mindre end 70.000 ejendomme om året – fik man hundredetusindevis af korte ustrukturerede skadestekster. En slags skades-knækprosa frem for data.

Sikkerhedsstyrelsen overtog ansvaret for ordningen og besluttede, at den skulle digitaliseres. Dwarf vandt opgaven med at designe og udvikle løsningen.

Før vi gik i gang med arbejdet, fik vi en tredjedel af alle bygningssagkyndige til at svare på et spørgeskema om den eksisterende platform; behov, arbejdsgange, deres forslag til forbedringer og tidsforbrug på forskellige dele af arbejdet. Analysen afdækkede, at en gennemgang af en bolig i gennemsnit tager en time og 36 minutter – mens forberedelse, rapportskrivningen og aflevering samlet tager to timer og seks minutter.

Sammen med Sikkerhedsstyrelsen satte vi det overordnede mål, at løsningen skulle minimere for- og efterarbejdet, men uden at gennemgange af huset måtte blive væsentligt længere.

Løsning

Løsningen er en helt ny platform – “Husweb” som både bygningssagkyndige og elinstallatører bruger i marken til at gennemføre, dokumentere og færdigbehandle hhv. tilstandsrapporter og el-eftersynsrapporter. Løsningen har tre bærende koncepter:

1. Huskonfiguratoren: Huskonfiguratoren skal sikre kvaliteten af de indsamlede data. Både for at give de udførende et godt overblik undervejs i processen, for at sikre kvaliteten af data og for at gøre det nemmere for kunden at overskue og lokalisere de fejl og skader, der identificeres.
Stamoplysninger fra BBR mv. kan hentes automatisk, men det er først når man står på adressen, man kan se, at to værelser er slået sammen, og der er etableret et badeværelse i kælderen.

Den bygningssagkyndige opretter derfor husets struktur, når han ankommer på adressen, ved at angive nogle få oplysninger. Husweb opretter automatisk etager og tilhørende bygningsdele, og et forslag til rumfordeling. Den sagkyndige kan med få klik tilpasse rapporteringen, f.eks. ved at justere antallet af værelser og vådrum pr. etage, så rapport-strukturen passer til virkeligheden. Når huset er dannet, har den sagkyndige et overblik over, hvad der skal gennemgås. Rækkefølgen er fleksibel, men strukturen er entydig og guider den sagkyndige, så alle rum, bygningsdele og installationer gennemgås.

2. Klik-en-skade: Klik-en-skade skal sørge for at rapporteringen kan gennemføres og indrapporteres med så få tastetryk som muligt. For at minimere tastearbejdet er løsningen bygget op, så den sagkyndige kan klikke sig frem til standardiserede skadestekster. Står man i et badeværelse, er det de typiske vådrumsskader, der kan klikkes frem. Klik på ”gulv”, ”afløb” og vælg den rette tekst. Er fejlen/skaden unik, er der stadig mulighed for at skrive fritekst. På den måde får Sikkerhedsstyrelsen viden om, hvad der evt. mangler af standard skadestekster til vådrum. Tilsvarende klik-logik bruges til at placere skaderne mere præcist i rummet. Så man med tre klik kan fortælle, ”at det er fliserne, til højre for brusenichen, der er løse osv.

3. Offline: Løsningen er konstrueret, så den bygningssagkyndige kan arbejde en hel dag og blot have adgang til internettet, når dagens opgaver hentes ned, og igen når rapporterne og data skal uploades.