Red Hjernen – Stræk, snak, smil

Baggrund

”Stræk snak smil er kommet på danskernes læber på rekordtid, fordi det er lykkedes at skabe en kampagnefilm, som er både faglig, sjov og memorabel. Det har været et fantastisk samarbejde mellem de kreative kræfter fra &Co. og det faglige miljø på strokeområdet, og succesen er i høj grad betinget af, at det sundhedsfaglige miljø har bakket op om kampagnen og delt den i deres netværk”, siger Lisbet Schønau, der er sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning

Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden stillede en meget omfattende opgave på meget få ord: ”Hvordan lærer vi folk at genkende tegnene på et stroke?”

(Det var i øvrigt en delopgave at påbegynde en ændring af sprogbrugen fra hjerneblødning og blodprop, apopleksi og slagtilfælde til stroke, fordi sidstnævnte bruges af sundhedsprofessionelle, men mere om det senere.)

Stroke er den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark, og når man får et stroke, kan man ikke nødvendigvis selv opfatte tegnene. Derfor er det vigtigt at alle – ikke bare særlige risikogrupper – kan genkende symptomerne på et stroke og handle med det samme. Hvis man kommer på hospitalet hurtigt, kan mange komme sig til et godt liv.

Det som danskerne først og fremmest skal kunne er at kende de symptomer, som det er vigtigt at reagere akut på. De tre hyppigste tegn er ansigtslammelser, problemer med at løfte den ene arm, talebesvær og ansigtslammelser.

Historisk er kommunikationen omkring stroke bygget op om en speciel slags remser, såkaldte initialforkortelser. Det gælder både i Danmark og i resten af verden (i hvert fald på alle de sprog, vi har kunnet google os til).

Der var allerede skabt to danske initialforkortelser, som skulle hjælpe folk med at huske symptomerne og handlingsmønstret.
AKUT: Arm, Krop, Udtale, Tid
ALARM: Ansigt, Lammelser, Afasi, Ring 112, Med det samme
I den engelsktalende verden er der ligeledes to initialforkortelser, som der er skabt utallige oplysningskampagner ud fra.
FAST: Face, Arm, Speach, Time
BEFAST: Balance, Eyes, Face, Arms, Speech, Time
Alle disse initialforkortelser var med i brief-materialet, men opgaven stod åben.

Løsning

Det gik tidligt op for os, at initialforkortelser er umulige at huske. Selv dem, der arbejder med stroke, skulle tænke sig alvorligt om. Initialforkortelser er i højere grad gåder, end de er huskeværktøjer. Derfor var det indledende kreative arbejde et studie i mnemoteknik. Hvad er nemt at huske?

Gode remser virker intuitive, fordi de har en opbygning, der hjælper hukommelsen på vej. Nogle af de simpleste genveje til hukommelsen er at finde i tekster til børn. De indeholder bogstavrim, gentagelser og mønstre, rytmer og melodier.

Derfor skabte vi et bogstavrim: Stræk. Snak. Smil. Derfor blev det hele fortalt rytmisk med mange gentagelser og derfor den bagvedliggende melodi.

Inspirationen til den visuelle side fandt vi i den mere seriøse ende af mnemoteknik-litteraturen: Joshua Foers ”Moonwalking with Einstein”, der, som titlen antyder, beskriver hvordan både kendte ansigter og virkelig overraskende situationer hjalp ham med at huske så godt, at han endte med at vinde verdensmesterskabet i hukommelse.

Derfor er filmen fyldt med kendte ansigter, som optræder i nogle ofte bizarre situationer.

Samtidig er alle de kendte ansigter i filmen en distributionsstrategi, en influencerstrategi for at sprede budskabet. Ofte sætter man influencers til selv at lave indhold, andre gange sætter man dem til at dele noget indhold, de ingen aktie har i. I stræk snak smil-kampagnen havde rigtig mange en aktie i filmen, for rigtig mange var med. Og heldigvis avler opmærksomhed mere opmærksomhed, så da de deltagende kendte først viste engagement, fulgte mange efter.

Det var en influencerstrategi med kendte ansigter, som kunne bidrage til kampagnen ikke bare ved deres umiddelbare deltagelse, men også ved at hjælpe med at sprede den bagefter, fordi de nu havde en aktie i den. Samtidig var nogle influencers deltagelse en grund i sig selv for andre til at se og sprede filmen. Dette kunne vi for eksempel se på al den nostalgi, det vakte at gendanne Gramsespektrum for første gang i det nye årtusinde.

Nogle nøjedes med at deltage i filmen og dele den i deres egne kanaler, andre gik hele vejen og deltog i artikler og interviews. Niveauet af engagement var op til den enkelte deltager.