Show 13. juni 2024

EDC Effekt. Størst synlighed – mest effekt

Loft 37, 1st Web og Adform

for

EDC-gruppen

Kategori :

Type :

Vinder af E-COMMERCE B2C + B2B

BRONZE - E-Commerce B2B & B2B
Til trods for at juryen ikke synes, at EDC-casen stråler ved sin kreativitet, så er man simpelthen nødt til at anerkende, at strategien virkelig er forankret i forretningen, og at platformen leverer yderst stærke resultater. Platformen støtter op om de interne salgs-KPI’er, så mæglerne kan levere en skarpere salgsdialog og sælgerne får markant lettere ved at styre markedsføringen af boligen. Med dette fokus er omsætningen løftet markant, hastigheden på salget er steget 15 % og fremvisningerne er steget med op til 71 %. Samtidig er der stor gennemsigtighed for sælgerne, hvilket vi også ser som et stærkt

Baggrund

Konkurrencen i mæglerbranchen er benhård, og der er pres på både salær og annonceindtjening. Flere og flere sælgere vælger den traditionelle avisannoncering fra, og som en naturlig følge opstår der et behov for at sikre sælgerne en effektiv digital annonceringsplatform, der kan løfte annonceringen over på digitale kanaler. Fravalget af avisannoncering betyder også, at man i mæglerbranchen må finde alternative indtjeningsmuligheder. Derfor har vi skabt vores eget digitale annonceringsværktøj EDC Effekt, der tager online markedsføring af boliger til det næste niveau.

Ambitionen med EDC Effekt er at tilbyde vores sælgere den bedst mulige og mest avancerede digitale annoncering, samtidig med at løsningen på brugersiden er så simpel, at både sælger og mægler tør kaste sig ud i køb af online annoncering.

Digital annoncering rummer også udfordringer: Om en avisannonce har været i lokalavisen eller ej er nemt for en sælger at følge med i, mens det er vanskeligere med online annoncering. Så hvordan viser vi sælgerne, at der rent faktisk bliver indrykket de annoncer, der er aftalt? Og hvordan viser vi den enorme effekt?

Online annoncering er ikke noget nyt hos EDC. Faktisk lancerede vi – som den første mæglerkæde i Danmark - segmenteret digital boligannoncering helt tilbage i 2010. Men i 2015 og 2016 indførte flere konkurrenter lignende ydelser, som tilbyder én og samme markedsføringspakke til alle sælgere under devisen ”one size fits all”. Her skiller EDC sig dog markant ud fra konkurrenternes ydelser, fordi EDC Effekt tilbyder skræddersyede pakkeløsninger og unikke produkter, der gør det muligt at vælge præcis den annoncering, der passer bedst til den enkelte bolig.

Målene med EDC Effekt er at:
• sikre, at sælgerne oplever annonceringseffekten i form af mere interesse for boligen (flere sagsvisninger, flere fremvisninger og åbent hus-arrangementer) og den økonomiske effekt (hurtigere salg, solgt tættere på udbudsprisen)
• tilbyde et brugervenligt selvbetjeningsunivers til både sælger og mægler, så de med få klik kan købe en online kampagne
• give fuld gennemsigtighed, så det er let for sælgerne tæt at følge effekten af annonceringen på Mit EDC (EDC’s login-univers til sælgere)
• skabe mere trafik til edc.dk og dermed bevare positionen som Danmarks største boligsite
• sikre indtjeningen hos mæglerne bl.a. ved at løfte boligannonceringen over på de digitale kanaler og give mægler mulighed for at sælge annoncering flere gange i salgsforløbet
• integrere løsningen med EDC’s eksisterende systemer, så annonceringen kan skaleres til 15-20.000 aktive kunder uden manuelle processer.

Løsning

Baseret på udviklingen i mæglerbranchen, kundernes større krav til digital markedsføring og konkurrenternes indtog på online annoncering har vi skabt markedets mest avancerede digitale markedsføringsværktøj EDC Effekt.

EDC Effekt giver sælgerne mulighed for at annoncere på Facebook, på edc.dk, bruge videoannoncering med boligfilm og anvende forskellige displayformater unikt udviklet til EDC Effekt. Annoncerne oprettes fuldautomatisk og opdateres automatisk i realtid med bl.a. boligens pris, størrelse, beliggenhed, information om åbent hus, ændringer i pris mv., så informationen altid er så relevant som muligt for den enkelte boligsøgende.

Som noget helt unikt har vi skabt en særdeles brugervenlig webshop, hvor sælger nemt kan styre markedsføringen af boligen. Her kan man skrue op og ned eller tilkøbe ekstra annoncering f.eks. op til et åbent hus – og betale direkte med kreditkort eller MobilePay. Her kan EDC’s 235 butikker også nemt oprette deres egne lokale annonceringsprodukter, som sælgerne herefter kan bestille i webshoppen.

Til mæglerne har vi i det eksisterende CRM-system udviklet en tilsvarende webshop, hvor mæglerne med få klik kan aktivere en kampagne på vegne af sælger.

Endelig giver vi Danmarks bedste salgsoverblik på Mit EDC med fuld gennemsigtighed. Her kan vores sælgere se aktive annoncer med deres egen bolig på, hvordan hver annonce performer, hvilke sites de er indrykket på, og hvor mange ekstra sagsvisninger og fremvisninger de hver især har givet – alt sammen opdateret live, så sælger har det fulde overblik. Og altid med en anbefaling til relevante annonceringsmuligheder, så muligheden for et køb kun er et klik væk.

Datamodel
EDC Effekt er bygget op omkring en Data Management Platform (DMP), der er fuldt integreret med annonceringplatforme som Adform, Facebook samt EDC’s egne værktøjer og systemer. Derudover har vi i samarbejde med 1ST Web bygget vores egen Adhub, der modtager bestillinger fra både vores CRM-system og edc.dk og fuldautomatisk udarbejder bannere, som den sender afsted til Adform og Facebook. Adhub’en samler løbende informationer og statistik for alle digitale annoncer, så både mægler og sælger kan følge dem på edc.dk.

Teknologien indsamler data om brugerens adfærd; b.la. om hvilke prisintervaller, geografiske placeringer og ejendomstyper de viser interesse for. Samtidig identificerer og rammer vi også mere ”passivt” boligsøgende på baggrund af bl.a. demografi, onlineadfærd og interesser. Det giver kombineret mere end 10.000 forskellige segmenter, som annoncerne bliver målrettet til. Dermed er vi langt forbi de ”one size fits all”-løsninger, som mange konkurrenter bruger.

Resultat

Med hele 27.000 bestillinger af kampagner i 2017 og en kraftig stigning i omsætningen har EDC Effekt bevist sit værd.

Omsætning
De nye produkter kan bestilles flere gange på hver sag for at fastholde og sikre interessen for ejendommen. Det bredere og mere målrettede annonceudbud, samt den nye webshop til mægler og sælger har betydet, at:
- omsætningen er steget med hele 63 % til et højt tocifret millionbeløb
- mersalget er steget med 387 % til et tocifret millionbeløb
- omsætningen i webshoppen/micrositet har udgjort 5 % af det samlede salg.

Trafik
Allerede inden lanceringen af EDC Effekt var edc.dk Danmarks største boligsite med over 5 mio. besøg om måneden, men lanceringen har betydet, at:
- der var 25 % flere besøgende på edc.dk i 2017 – det svarer til ca. 10.000.000 flere sagsvisninger om året
- trafikken fra den digitale annoncering udgør 20 % af den samlede trafik til edc.dk.

Flere visninger, hurtigere salg og mindre afslag
Fordelene for sælgerne taler sit tydelige sprog i form af flere fremvisninger, hurtigere salg og mindre afslag i prisen:
- Boliger med EDC Effekt får op til 71 % flere fremvisninger eller åbent hus-deltagere.
- Hver sag oplever normalt en 10-dobling i antallet af visninger i den periode, annoncen kører.
- Boligen sælges 15 % hurtigere.
- Sælger oplever, at afslagsprocenten er 4 gange lavere med EDC Effekt.

Danmarks bedste salgsoverblik
Salgsoverblikket på Mit EDC sikrer fuld gennemsigtighed for sælger, der nemt kan følge markedsføringen af boligen tæt og se effekten af indsatsen – alt sammen med live-opdateret statistik og data, så sælger altid er up to date.

”EDC Effekt har givet salg af online annoncering en central placering i mæglernes hverdag, dels fordi det bidrager til øget omsætning, og dels fordi sagerne bliver solgt hurtigere. Der er skabt en langt bredere vifte af produkter, som gør, at EDC nu har relevant online markedsføring til alle typer boliger, og hvis en sag har brug for lidt ekstra opmærksomhed, kan mægler eller sælger med få klik starte en ekstra kampagne op. Den avancerede segmentering af annoncerne gør, at vi oplever uhørt høje klikrater, som igen bidrager posititv i forhold til salget af boligen,” udtaler Tim Kongsbach, der er product owner for EDC Effekt.

EDC-gruppen

Tim Kongsbach

Online Manager

Mikkel Ipsen

Digital Media Specialist

Loft 37, 1st Web og Adform

Tue Wesnæs

Creative Director, Loft 37

Maria Handberg

Projekleder, Loft 37

Mikkel Høst

Partner, 1st Web

Ulrik Lendager

Partner, 1st Web

Claus Østerby

Enterprise Sales Director, Adform

Pernille Verwohlt

Account Manager, Adform

Watch Video