DR Lyd: En brugercentreret transformation

DEPT®

for

DR

Kategori :

Type :

andet

Strategi

DR Lyd var allerede en etableret podcast- og radioplatform, men den levede ikke op til moderne standarder for brugeroplevelse. Konkurrencen fra globale streamingtjenester som Spotify og Apple Podcasts stillede krav om en transformation. Målet var at optimere appen og gøre den til den foretrukne lydplatform for danskere ved at levere en mere personlig, relevant og sammenhængende oplevelse.

Strategien var baseret på omfattende brugerindsigter. Analyser viste, at brugerne oplevede fragmenteret navigation, manglende personalisering og en udfordrende brugerrejse. Derudover blev det klart, at forskellige målgrupper havde forskellige behov: unge ønskede inspiration og dynamik, mens ældre efterspurgte enkelhed og overskuelighed.

Hovedmålene for strategien var:
- At samle DR’s lydunivers: Platformen skulle reducere kompleksiteten og gøre det lettere for brugerne at finde alt deres foretrukne indhold ét sted.

- Gribe nye brugere: Ved at tilbyde en intuitiv og engagerende brugeroplevelse.
At skabe personlige lydoplevelser: Med data som drivkraft blev personalisering en central del af strategien, hvilket sikrer indhold, der føles relevant for hver enkelt bruger.
- At fastholde DR’s public service-forpligtelser: Ved at levere oplysende, underholdende og kulturelt indhold, der appellerer til hele befolkningen.

Strategien var baseret på omfattende brugerindsigter og analyser af lyttevaner, og den havde en klar målsætning om at gøre DR Lyd til den foretrukne platform for lyd i Danmark.

Løsning

Den nye DR Lyd-app blev udviklet med fokus på at transformere en eksisterende platform til en moderne og brugervenlig lydoplevelse. Udgangspunktet var at skabe en app, der leverer personalisering, relevans og enkelhed, samtidig med at den imødekommer DR’s public service-mission.

Samlet lydunivers
Appen indeholder live radio, podcasts og musik, som i dag er mere fragmenteret i tjenesten. Vi har fokuseret på at fjerne friktion for at komme hurtigt i gang eller søge ny inspiration, samtidig med at brugerens vaner og rutiner bor centralt i produktet, så der altid er nemt adgang til indhold.
Det er nu samlet i ét intuitivt interface, hvilket eliminerer tidligere fragmentering og gør det nemt for brugerne at navigere mellem formater. Startskærmen blev designet med dynamiske sektioner, der fremhæver populært og personligt indhold baseret på brugerens præferencer. Dette sikrer en oplevelse, hvor både opdagelse og tilgængelighed er i fokus.

Personalisering og engagement
Personalisering blev en central prioritet. Algoritmer analyserer brugeradfærd og lyttehistorik for at levere anbefalinger, der matcher individuelle præferencer. Brugerne kan nemmere bruge eksisterende funktionaliteter, ved at gøre dem mere dominerende i de rette kontekster så man enkelt kan gemme favoritter, få notifikationer om nye episoder og oprette skræddersyede playlister. Denne funktionalitet har gjort platformen mere relevant og engagerende for alle målgrupper.
Især funktionen “Dine Genveje” der er brugerens personlige element på forsiden af app'en blev en killer feature for DR og brugerne. Hvor brugernes vaner og rutiner fremgår tydeligt i produktet.

Brugerorienteret navigation og design
Navigationen blev redesignet for at skabe en logisk og intuitiv struktur, samtidig med at det tydeligt kommunikerer tjenesten værditilbud. Tydelige kategorier og store ikoner sikrer tilgængelighed for ældre brugere, mens yngre målgrupper drages af et moderne, visuelt design inspireret af globale standarder. DR LYD understøtter nu både brugernes faste vaner og det mere eksplorative modus. Det eksplorative er bl.a. blevet optimeret, ved at have en dedikeret udforsk sektion, som gør det nemt at finde indhold for brugere der virkelig ønsker at gå på opdagelse i DR’s podcasts. Søgningen blev optimeret med forbedret filtrering og forslag, der hurtigt guider brugeren til ønsket indhold. Herved griber vi forskellige brugerintentioner, så den imødekommer alle brugere – dem, der ved præcis, hvad de vil lytte til, dem, der har en idé, men mangler inspiration, og dem, der bare ønsker at opdage noget nyt.

Engagerende funktioner
Appen introducerede en række interaktive elementer, såsom Dine Genveje, Autoplay af anbefalinger, et topmodul på forsiden med billeder . En nøje blanding af kurateret og personaliseret indhold, der inspirerer brugerne til at udforske mere i det store public service katalog. Disse funktioner forlænger tiden brugt i appen, øger indholdsopdagelsen i kataloget og skaber faste lyttevaner.

Resultat

Resultaterne af DR Lyd viser, hvordan en målrettet CX-strategi kan skabe målbare forbedringer og øget værdi for brugerne:

+20% ugentlige aktive brugere – Fra før CX-strategien i slut 2023 til nu i 2025 er antallet ugentlige brugere steget med 20%, hvilket understreger brugerens faste brug af DR LYD.

+10% flere ugentlige sessioner pr. bruger – Brugerne kommer oftere tilbage til appen, hvilket indikerer højere loyalitet.
76% stigning i kliks - Markant øget brugerinteraktion og engagement. Det tyder på, at flere brugere udforsker indhold, klikker sig videre og potentielt finder appens anbefalinger og funktioner mere relevante og interessante.

25% stigning i on demand-lyttetid lyttetid - Ved at introducere flere initiativer, der gør det nemmere for brugerne at finde relevant indhold – herunder genveje baseret på deres lyttervaner – som gør det intuitivt og nemt tilgængeligt at engagere sig i indhold.

27% stigning i podcaststarter – Øget interesse for podcastindhold ved forbedret synlighed af relevante anbefalinger, og en mere brugervenlig navigation, der gør det lettere at opdage og starte nye episoder.

Brugertilfredshed på 4,6/5 i App Store – Med over 35.000 anmeldelser har DR Lyd opnået en stærk placering som Danmarks førende lydapp.

Top #1 i App Store i lydkategorien – Appen ligger konsekvent foran globale aktører som Spotify og Sonos i den danske App Store.

11 procent stigning i tidsforbrug og antal starter: Øget tidsforbrug i appen fortæller, at flere brugere bruger mere tid sammen med DR LYD end før. Kombineret med mange nye brugere, er dette en enorm succes for DR at både modtage nye brugere og engagere brugerne mere bredt set.

DR

Morten Just

Udviklingsredaktør

Stephanie Riber

Digital designer

Sigrid van Beusekom

Senior Art Director

Mads Nilsson

Senior UX Designer

Tine Godsk

Chef for DR LYD Publicering og ekstern bestilling

Marcus Fuchs

DR Designchef

Mads Wejnold

Product Manager DR LYD

Alek Modin

Digital designer

DEPT®

Christian Smedegaard

Creative Director

Max Falk

Senior UX Designer

Samarbejdspartnere


Watch Video