Show 13. juni 2024

Borgerforslag.dk

Charlie Tango

for

Folketinget

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

Folketinget vedtog i 2016 en lov, der giver borgerne ret til at få fremsat forslag til behandling i Folketinget, såfremt de har støtter nok. Ordningen har fra begyndelsen været tænkt som digital, og i 2018 blev websitet borgerforslag.dk lanceret.

“Baggrunden var en ambition om at ilte det demokratiske politiske system, så borgerne føler, de er mere direkte inddraget i beslutningsprocesserne,” Uffe Elbæk, daværende formand for Alternativet.

Hensigten med lovgivningen og med den digitale løsning var, at borgere skulle kunne oprette et forslag som henholdsvis hovedstiller og medstillere. Forslaget skulle offentliggøres, således at andre borgere kunne tilkendegive deres støtte til det. Hvis det nåede 50.000 støtter, skulle det fremsættes i Folketinget, og herefter overgå til procedurerne for fremsatte forslag her. Undervejs skulle forslagets godkendes retligt i forhold til grundloven af Folketingets administration, og det skulle sikres, at de involverede borgere havde stemmeret, og at der ikke blev snydt med identitet.

Den digitale løsning skulle være enkel og brugervenlig, da den er henvendt til alle stemmeberettigede danske borgere. Samtidig skulle løsningen understøtte den ny lovgivning og følge forretningsgangene, som var beskrevet i den nye lov. Udfordringen lå i at formidle lovgivningen med transparens, og samtidig sikre den enkelhed, som et website til alle danske borgere må være gennemsyret af.

Der var et krav om, at borgere fritaget fra digital post skulle kunne deltage i borgerforslag på lige fod med andre. Udfordringen var udover at bygge et smidigt analogt flow, at der i en gruppe af hovedstiller og medstillere til et forslag kunne optræde et mix af digitale og ikke-digitale borgere. Og dette måtte ikke opleves som en ulempe for nogen af parterne. Samtidig skulle processen være håndterbar indadtil i det administrative arbejde.

Løsning

På borgerforslag.dk kan borgere oprette, læse og støtte borgerforslag.

Ved oprettelse af borgerforslag skal borgeren identificere sig med NemID, og der slås op i CPR-registret for at sikre, at personen er stemmeberettiget. Herefter guides borgeren igennem vejledningen til, hvad et borgerforslag skal indeholde.

Den videre behandling af forslaget kræver, at argumenterne er præcise og underbyggede, da det skal kunne fremsættes som beslutningsforslag i den politiske proces. Derfor er denne vejledning pædagogisk og enkel. Det skal være muligt for alle, uanset fagligt niveau, at kunne fremsætte et forslag.

Inden borgerforslaget bliver publiceret på portalen, skal hovedstiller invitere 3 til 10 medstillere som vil være med til offentligt at stå bag forslaget. Dette sikrer en vis seriøsitet omkring borgerforslagene, idet hoved- og medstillere skal koordinere indbyrdes, og de skal acceptere at stå offentligt frem.

For hvert flow er den analoge situationen tænkt ind, således at en ikke-digital borger kan deltage på alle trin, uden at det bliver besværligt for de andre stillere. Dette er håndteret ved at integrere til SendGrid, der sikrer, at alt sendes og modtages korrekt selv under stort pres.

Når medstillere har accepteret, bliver borgerforslaget automatisk sendt videre til Folketingets Administration, hvor det bliver gennemgået for om det lever op til reglerne for borgerforslag. Det har været et fokuspunkt, at løsningen både er brugervenlig for borgere og redaktører i Folketingets Administration, fordi denne del af processen er afgørende for lovgivningens succes: Havde man blot publiceret forslag uden forudgående godkendelse, kunne man risikere lovstridige udsagn i forslagene.

Borgerforslagene publiceres på portalens forside. Herfra kan man følge med i, hvordan det går med dem, idet det indikeres med ikoner og grafik, hvor langt hvert borgerforslag er nået. Det er også gjort let at dele forslaget på mail, sociale medier eller på print, så det kan nå et bredere publikum end dem, der kigger på borgerforslag.dk. Som med andre indsamlingsportaler er hensigten med dette at anspore brugeren til at deltage – i dette tilfælde at deltage i den demokratiske proces og interessere sig for forslag som ønskes fremsat i Folketinget.

Resultat

Mere end 1190 forslag er blevet indsendt til platformen siden januar 2018, hvor portalen åbnede. Heraf er 158 borgerforslag pt. aktive, 33 har individuelt samlet mindst 50.000 underskrifter, og 28 af dem er indtil videre nået frem til folketingssalen. Fem af de fremsatte borgerforslag er blevet vedtaget. De resterende er udløbet uden at få den nødvendige støtte.

“Tallene vidner jo om, at borgerforslagene har haft en effekt, at folk har engageret sig, og at det på den måde har styrket forbindelsen mellem politikere og den brede befolkning, så i det lys synes jeg, at det har været en succes,” siger Lars Tønder, forsker i politisk teori på Københavns Universitet.

Eksempler på borgerforslag som er blevet vedtaget:

Hurtig og rigtig hjælp til familier ved spædbarnsdød
Dansk klimalov
Bevaring af kræftbehandlingen af børn uændret på de nuværende fire lokationer i Danmark

Nogle forslag har ført til videre drøftelser, der er endt i beslutninger, mens andre forslag har været godkendt eller afvist i deres umiddelbare form. Det vigtige for den demokratiske deltagelse er, at borgerne nu har fået mulighed for at kommunikere direkte til politikerne og fortælle dem, hvad de finder væsentligt for den politiske debat. Her spiller medierne også en stor rolle, da borgerforslag.dk har været med til at sætte diskussioner i gang i den offentlige debat.

"Bare det, at man får lavet et forslag, der bliver lagt op på internettet og måske bliver dækket af de lokale eller regionale medier, gør, at rigtig mange borgergrupper vil sige, at vi sådan set er i mål," Roger Buch, kommunalforsker og forskningschef i statsvidenskab på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Eller som Uffe Elbæk formulerer det:
“Det kan godt være, det ikke er mange borgerforslag, der er røget lige igennem, men man skal se det fulde billede. (…) De borgerforslag, der måske ikke kommer igennem i første omgang, har alligevel indflydelse. Nogle af dem får politiske partier til at ændre holdning. Så kan det godt være, at de ikke går igennem i den rene form i salen, men hen over det næste halve til hele år, kan det måske puffe så meget til debatten, at politikere ændrer holdning.” Uffe Elbæk, daværende formand for Alternativet.

Folketinget

Lone Clausen

Systemkonsulent

David Kruse Lange

Specialkonsulent

Liselotte Astrup

Chef for It-udvikling

Charlie Tango

Ulla Tønner

Senior User Experience Designer

Daniel Schmidt

Senior Frontend Developer

Hans Hvidberg

Frontend Team Lead

Ashkan Sirous

Senior Backend Developer

Mads Pico

Senior Backend Developer

Rune Schou

Senior Designer

Cecilie Vedel

Senior Project Manager

Patrick Petersen

Project Manager

Samarbejdspartnere


Billeder

Watch Video