ART-ificial intelligence

Mensch & Sansir

for

Visit Faroe Islands

Kategori :

Type :

andet

Vinder af Digital Activation by The Unicorn

BRONZE:
Begrundelse for bronze – ART-ificial Intelligence - Visit Faroe Islands: Rejsedestinationer vælges tit på baggrund af billeder og anbefalinger. ART-ificial intelligence viser en nyskabende måde at differentiere sig ved at aktivere Midjourney og Midjourneys community på Discord. Ved at åbne for muligheden for at skitsere Færøerne gennem forvandling af feriebilleder til kunstværker og dele disse, er der skabt solid digital involvering – mere end 10.000 nye billeder er skabt af Færøerne. Mange er udstillet på Færøernes Museum for Kunst! Den digitale aktivering har skabt masser af positiv omtale af Færøerne som destination. Alt dette helt uden mediebudget.

Vinder af Public Sector and Government - Campaigns

GULD:
ART-ificial intelligence har via kombinationen af utraditionel brug af moderne teknologi, et kunstnerisk penselstrøg og et meget flot resultat ift. omtale og rækkevidde vist at små ideer fra små øer kan give verdensomspændende opmærksomhed og nyhedsdækning. Projektet præmieres for at kombinere aktiv brugerinddragelse med originale kulturelle mashups og et flot digitalt slutprodukt.

Baggrund

Turister vælger i stigende udstrækning rejsedestination på baggrund af billeder og anbefalinger fra venner og bekendte. I 2022 var anbefaling fra venner og bekendte den primære driver (88%) efterfulgt af sociale medier (62%).

Men turister har tendens til at tage billeder af de samme destinationer og motiver, og de billeder, de tager af Færøerne, kan til forveksling ligne nærmeste konkurrenter såsom Island, Sverige og Norge. Så hvordan kunne vi skabe helt nye billeder af Færøerne?
Vi blev givet en nærmest umulig udfordring med en skyhøj målsætning:

At skabe billeder af Færøerne, der skiller sig ud fra konkurrenterne og de tusinder af eksisterende fotos.
At billederne skulle inspirere andre til at skabe billeder af Færøerne.
At billederne kan skabe global presseomtale af Færøerne uden mediebudget.

Løsning

Grundet Færøernes afsindiges beliggenhed og lave historiske kendskab havde historiens største kunstnere aldrig besøgt Færøerne. Men tænk hvis eksempelvis Claude Monet, Pablo Picasso eller Van Gogh havde malet Færøerne? Og tænk hvis de kunne gøre det i dag?

Længe før Midjourney blev verdenskendt, skaffede vi som nogen af de første i verden adgang til deres betaversion 1.0.

Vi brugte den til at genoplive historiens største kunstnere ved at få kunstig intelligens til at male de klassiske færøske motiver.

Ved at kombinere virkelige billeder af Færøerne med ’prompts’ om ”paint this by Claude Monet”, ”Pablo Picasso” eller ”Van Gogh” kunne vi skabe helt nye billeder inspireret af verdens største kunstnere.

Vi udfordrede vores følgere og Midjourney’s community på Discord til at lave det smukkeste nye maleri og fik en robot til at male dem.

For at skabe presseomtale og lokal forankring kontaktede vi Færøernes Museum for Kunst med alle vores billeder og lykkedes i samarbejde med museet med at få stablet verdens første udstilling af malerier skabt af kunstig intelligens på et nationalgalleri på benene.

Resultat

Igennem Visit Færøernes sociale kanaler, udstillingen og Midjourney fik et bredt publikum adgang til at prøve kræfter med den nyeste teknologi. Selv folk, der ikke opholdt sig på Færøerne, kunne pludselig skabe ”kunstværker” og dele dem på sociale medier. Uanset deres kunstneriske kompetence.

På den måde blev der skabt mere end 10.000 nye billeder af Færøerne.

Historien om at Færøerne havde genoplivet verdens største kunstnere fangede verdenspressen, og der blev skrevet mere end 250 internationale nyhedsartikler om initiativet. I alt nåede dette ud til medier med en samlet læserskare på mere end 150 millioner.

Det lykkedes ikke kun at få billederne på Færøernes Museum for Kunst. Udstillingen blev en af de mest besøgte i museets historie med 60% flere besøgende end samme periode året før.

Visit Faroe Islands

Guðrið

Højgaard

Súsanna

E. Sørensen

Bárður

Eklund

Marta

Káradóttir

Karina

Lykke Grand

Mensch & Sansir

Rune

Hørslev

Sofie

Erna Rasmussen

Kasper

Dohlmann

Frederik

Preisler

Tór Verland

Johansen

Bogi

Henriksen

Samarbejdspartnere

TargetPR
PR

Watch Video