HØRT I NATTEN: Når en garderobebillet bliver til en livline.
Unge i Danmark kæmper med ensomhed og psykisk sårbarhed, men mange ved ikke, hvor de kan få hjælp. HØRT tilbyder anonym rådgivning, men at nå de unge i øjeblikket, hvor de har brug for det, er en udfordring. Traditionelle kampagner drukner i mediestøjen, og i nattelivet – hvor mange af de tunge tanker opstår – er budskaber om mental sundhed ikke lette at fange. Vi skulle finde en måde at nå unge præcis dér, hvor behovet er størst, uden at konkurrere om opmærksomheden.
Vi forvandlede en ofte overset genstand – garderobemærket – til en livline. Med den kulturelle indsigt i unges adfærd, at de tager billeder af deres garderobebilletter i tilfælde af, at de taber dem – trykte vi en QR-kode på 250.000 billetter og distribuerede dem til mere end 100 klubber og koncertsteder. I stedet for at råbe højere end nattelivets kaos, blev HØRT en del af en naturlig vane. Når unge tog billedet promptede HØRTs tilbud helt automatisk i browseren. Og information var der også dagen efter, når de scrollede deres kamerarulle igennem: Her fandt de et linket til HØRTs anonyme rådgivning – lige dér, hvor ensomheden rammer hårdest.
Men vi stoppede ikke der. Influenser delte deres personlige historier om psykisk sårbarhed og brugte garderobemærket som visuelt anker. Det skabte en bølge af organisk reach, der forstærkede kampagnens budskab langt ud over natklubberne.
HØRT i Natten gjorde en reel forskel:
- Antallet af henvendelser til den anonyme rådgivning steg med 63,1%
- 597.000 impressions og 14.690 engagements
- Fra fysisk gimmick til digital handling: 250.000 billetter blev distribueret og endte i de unges kamerarulle
For et budget svarende til én printannonce skabte vi en ny mediekanal, der var mere end kommunikation – det var en funktionel hjælp til unge i krise. Kampagnen viser, hvordan eksisterende teknologi (QR-koder) kan blive et banebrydende værktøj, når den kobles med menneskelig indsigt og en stærk kreativ idé. Endelig en QR-kode der giver mening, fristes man til at sige.
Kampagnens resultater og omtale i medierne, stiller også HØRT meget stærkere når de igen i 2025 skal søge fondsmidler, hvilket er vitalt for at tilbuddet overhovedet kan eksistere og indfri ambitionen om at være der for endnu flere unge, når behovet er størst.
"HØRT i Natten" er et eksempel på, hvordan indsigt i målgruppen, kreativitet, teknologi og purpose kan smelte sammen – og gøre en reel forskel.