Tour de Dækning – Når TikTok bliver Danmarks bedste dækningskort

iProspect

for

3 Danmark

Kategori :

Type :

annoncoer

Vinder af Best Social Media Experience

GULD:
Tour de Dækning løser et reelt forretningsproblem ved at vende en negativ til en positiv. Det er enkelt, social first og brugen af egne medarbejdere giver det tilmed stor autencitet.

Strategi

”3 dækker kun i storbyerne!” er desværre en fordom, der lever i bedste velgående - især vest for Storebælt. Men virkeligheden er en anden: 3 dækker 99% af den danske befolkning og har investeret milliarder i at opgradere 5G-netværket.

For at ændre opfattelsen af 3’s dækning og imødekomme skepsissen i vest, var det nødvendigt at tænke nyt. Vi skulle finde en kreativ løsning, der ikke bare informerede, men involverede forbrugerne og skabte en troværdig dialog.

Fra fortælling til realitet - på brugernes præmisser.

I stedet for at fortælle om vores dækning lod vi forbrugerne selv bevise den. TikTok var det oplagte valg, da platformen bygger på autenticitet, interaktion og brugerinvolvering – og netop dér befinder de unge sig, som ofte har været blandt de mest skeptiske over for vores netværk.

Så vi gav skeptikerne taletid – og magten til at udfordre os. Vores tese var, at en interaktiv, brugerdrevet tilgang ville skabe en engagerende, troværdig dialog, fordi den tog udgangspunkt i deres egen virkelighed.

Vores strategi var enkel:
- Vis 3’s dækning i praksis - dér hvor tvivlen er størst.
- Lad forbrugerne bestemme, hvor vi tester - for at skabe ejerskab og sikre troværdighed
- Skab et TikTok-format, der engagerer og underholder - uden det føles som reklame.
- Flyt 3’s brand tættere på målgruppen - gennem en interaktiv og transparent tilgang.

Sådan blev Tour de Dækning født. En kampagne, der ikke bare skulle bevise et stærkt netværk – men gøre det på forbrugernes præmisser.

Løsning

Vi tog kampen op mod fordommen direkte på TikTok. I stedet for at presse et budskab ud i traditionelle reklamer, satte vi – bogstaveligt talt – os selv på prøve og spurgte:
"Hvor skal vi teste dækningen?"

Brugerne svarede – og vi tog afsted.

Skepsissen var størst blandt jyder, som hurtigt dominerede kommentarfeltet. Så vi lod dem bestemme ruten og tog afsted til de mest omdiskuterede områder: Brædstrup, Ry, Klovborg, Skanderborg, Herning, Horsens, Silkeborg, Låsby, Århus - og en øde mark midt i Midtjylland.

Tre kreative greb, der gjorde kampagnen til noget særligt.

- Brugerdrevet tilgang – Forbrugerne bestemte ruten, hvilket skabte ejerskab og engagement.
- TikTok First – Storytelling i korte videoer, hvilket skabte autencitet.
- Uafhængig dækningstest – Vi viste hastighedsmålinger og resultat via den uafhængige app ”Speedtest by Orkla” i videoerne, hvilket skabte troværdighed.

Hver dækningstest, samt resultat blev filmet og udgivet organisk og betalt på TikTok. Vi skabte en naturlig dialog med forbrugerne ved at svare på kommentarer, tage imod nye udfordringer og lod forbrugerne bestemme næste stop.

Kampagnen var en succes. Ved at adressere fordomme om vores 5G-dækning, så vi en reel holdningsændring til 3’s netværk - især vest for Storebælt.

Resultat

Tour de Dækning skabte massiv brugerinvolvering og leverede synlige og mærkbare resultater:

📢 1.800+ kommentarer fra brugere, der udfordrede os til at teste i deres by.
🚀 +8.6% løft i favorability blandt eksponerede brugere.
📡 19% flere unge (18-29 år) mener nu, at 3 har god 5G-dækning sammenlignet med 2023
💰 Mere end en fordobling af købsintentionen blandt unge i 2024 sammenlignet med året før.

Dertil så vi en stærk respons på platformen:

💬 1.800+ kommentarer
📌 855 gemte opslag
🔄 1.253 delinger
❤️ 11.509 likes
📉 37% Hookrate

Tour de Dækning overgik benchmarks for hookrate med en fordobling i performance. I et digitalt landskab, hvor opmærksomhed er den mest værdifulde valuta, lykkedes det os at fastholde brugernes opmærksomhed og få dem til at se med.

Vi nåede ud til i alt:

🌍 Rækkevidde: 944.764 unikke brugere
📊 Eksponeringer: 10.726.376

Tour de Dækning var mere end en kampagne. Det var en anderledes måde at bevise vores 5G-dækning gennem kreativ interaktion. Vi lod skeptikerne styre bevisførelsen, vi svarede på udfordringer i realtid, og vi skabte ægte dialog og engagement med forbrugerne.

Så spørgsmålet er ikke, om 3 dækker vest for Storebælt – men hvor vi skal teste dækningen næste gang?

3 Danmark

Silvija Jevtic

Social Media Manager

iProspect

Amanda Bundgaard Larsen

Content Strategist

Stephanie Husum

SoMe Associate

Jonatan Vejlemand

Vært / A Gen Z

Cecilie Hovgaard

Vært / A Gen Z

Samarbejdspartnere