Boligsiden

Peytz – part of iO

for

Boligsiden

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

Boligsiden er ejet af ejendomsmæglerbranchen og repræsenterer samtlige ejendomsmæglere i Danmark. Boligsiden har gennem 25 år været Danmarks mest besøgte boligportal i Danmark. En vigtig del af virksomhedens DNA er at arbejde effektivt inden for et begrænset budget for at sikre rimelige annoncepriser og skabe gennemsigtighed på boligmarkedet. Derudover leverer Boligsiden relevant information om ejendomsmæglerbranchen til pressen og Nationalbanken.

Boligsiden stod over for en markant udfordring med en 20 år gammel monolit-systemplatform, som ikke længere kunne udvikles og skaleres. Dette i en branche præget af stadig stigende konkurrence, kompleksitet og et øget brugerbehov. Det var nødvendigt at udskifte hele platformen inden for en kort tidsramme og til et begrænset budget for at kunne fastholde markedslederskab. Projektet omfattede både webportal, søgemaskine, mobile apps, databasemodel, API‘er, data warehouse, BI, mæglersystem, dataportal og en supportløsning.

Som en af de mest besøgte webportaler har Boligsiden mellem 800-1200 request i sekundet (RPM). Det betyder, at skalering var et vigtigt forretningsmæssigt mål for den nye IT-platform. Et andet mål var at skabe en platform, der muliggjorde at komme hurtigt i markedet med nye features, samt at efterleve de øgede og skiftende krav til sikkerhed.

Opsummeret ønskede Boligsiden at nytænke måden at løse disse forretningsmæssige udfordringer og skabe:
- Et effektivt skifte af en omfattende IT-platform, både økonomisk og tidsmæssigt.
- En agil og skalerbar platform med en hurtig time2 market.
- Et højt niveau af sikkerhed, som løbende tilpasser sig aktuelle scenarier
- En platform der understøtter stigende og mangfoldige brugerbehov.

Løsning

Boligsidens nye infrastruktur er bygget i Terraform, Infrastructure as Code, som sikrer hurtig Disaster Recovery. Det nye kernesystem er en event-driven arkitektur. Det betyder, at løsningen består af en række systemer, som ”lytter” efter bestemte events (fx oprettelse af en ny bolig og prisændringer). En realtime-opdatering er etableret til gavn for bruger- og forretningsbehov. Eksempelvis får brugerne en push-besked, så snart der kommer en ny sag, der matcher deres søgekriterier.

En anden grundpille er en Service Oriented Arkitektur (SoA). Dette valg er foretaget for at skalere de forskellige services horisontalt samt opnå en agil tilgang, så forskellige teams kan arbejde på forskellige services samtidig. Der er desuden valgt en ikke-licensbaseret database-model for at kunne skalere uden meromkostninger. Derudover er der som kodebase valgt Golang for at sikre et tilgængeligt og nemt systemsprog, som er bagudkompatibelt, så det ikke skal omskrives ved nye releases.

Frontend og mobile apps er baseret på samme realtime rest API, hvilket sikrer, at alt, der bliver udstillet, er ens - både internt og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Der benyttes React på både web (Next.js) og apps (React Native). Dette sikrer et mere effektivt og ensrettet arbejdsflow og ved at koble UX-værktøjet Figma direkte på StoryBook, er der opbygget automatiserede test af komponenter. Disse komponenter benyttes direkte i frontend og mobile apps og sørger for en hurtig og sikker time2market, hvor fokus på UX-brugeroplevelsen bevares gennem hele processen.

IT-platformen er cloudbaseret, hvor alle services er placeret i containers (Docker), som kan skaleres horisontalt efter behov. Skaleringen er endvidere automatiseret baseret på interne matrix’, fx trafik og CPU. Om dagen i perioder med spidsbelastning benyttes således omkring 150 containers, mens der efter kl. 24 kun benyttes få.

Der er valgt OpenSearch som søgemaskine, der også har egen autoskalering. Dette sker ved at tilføje flere noder i clusteren ved øget belastning. Dette er implementeret for at sikre en omkostningseffektiv løsning fremfor en SaaS-løsning, der hurtigt ville blive omkostningstung grundet Boligsidens betydelige trafikload.

Sikkerheden spiller en større og større rolle for alle digitale virksomheder. Den cloudbaserede løsning kommer som standard med WAF-beskyttelse; men derudover har platformen også versionerede og compliant backups i forskellige regioner + disaster recovery.

Når nye features lægges i produktion, både i backend, frontend og mobile apps, benyttes DevOps med CI/CD for at køre fx Unit tests, Integration tests. Dette gør det muligt at lave daglige releases og i praksis arbejde ud fra et agilt mindset.

Resultat

Boligsiden har på 1 1/2 år udskiftet alle virksomhedens systemer og IT-komponenter og står i dag med en fremtidssikret, cost-effektiv og skalerbar platform. De konkrete resultater er skabt på baggrund af bedre skalering, performance og en serviceorienteret arkitektur, som muliggør en sikker og agil softwareudvikling.

De centrale tekniske forbedringer i det nytænkte systemdesignet er:
- Infrastructure as Code
- Serviceorienteret arkitektur
- Eventbaseret arkitektur, der sikrer realtime-opdateringer
- En cost effektiv og skalerbar platform og kodebase
- Agil softwareudvikling (DevOps) med daglige releases (CI/CD)
- Automatiserede test på alle UI-komponenter
- Forbedret sikkerhed, backups og Disaster Recovery
- Det nye API har en responstid på under 80 ms for 90% af brugerne (P90). Det er en forbedring på 60%.
- Søgemaskinen har en responstid på 200 ms for P90 som er en forbedring på ca 20%.

Med det nye Systemdesign har Boligsiden fået en stigning af besøg (clicks) fra Google sammenlignet med rekordåret 2021. Dette på trods af færre søgninger på Google. I 2. halvår alene fik Boligsiden 26.5% flere besøg sammenlignet med H2 2021.

Resultatet af den optimerede performance har desuden halveret CPC-priserne på Paid Search, da en bedre Quality Score i Google har givet en lavere CPC.

Desuden har implementering af nyt UI og designsystem på tværs af platforme betydet en øget brugertilfredshed. Det kontinuerlige arbejde har medvirket til en løbende stigning i brugertilfredshed, og den seneste måling viste, at 78% er enten ”meget tilfredse” eller tilfredse med Boligsiden.

Det nye systemdesign har muliggjort realtime-notifikationer. Der sendes i dag op til 500.000 notifikationer ud i døgnet. Det nye systemdesign gav desuden mulighed for hurtigt at udvikle et nyt ecommerce-modul med feedbaserede bannere og annoncer til fx Facebook med en Gns. Ctr. på 13%.

Omsætningen er øget løbende, da ny funktionalitet implementeres agilt på tværs af platforme, eksempelvis egenudvikling af målrettet native annonceringsmodul, hvor annoncører kan målrette budskaber på baggrund af boligtyper, prissætning m.m. Det har samlet betydet en indtægtsstigning på 43%.

En strategisk tilgang til det nye systemdesign har således spillet en nøglerolle for Boligsiden og har påvirket både effektivitet, indtjening og brugertilfredshed positivt. Samtidig er virksomheden nu i stand til at komme hurtigt i markedet med nye tiltag og har løftet sikkerheden væsentligt for at kunne modstå de stigende cybertrusler.

Boligsiden

Peter D. Bruhn

Direktør

Antoine Kirk

Systemarkitekt

Tora Mehlsen

Projektleder

Birgit Daetz

Kommunikationsdirektør

Anders Lund

UX lead

Peytz – part of iO

Laust Jørgensen

CEO

Anders Hal

CTO

Lars Hornbeck

Direktør Technology

Samarbejdspartnere


Billeder