Mere end halvdelen af den danske befolkning havde i 2019 hørt om FN’s 17 verdensmål, men kun fem procent mente, at de kendte dem godt. I forbindelse med udviklingen af en dansk baseline for verdensmålene ønskede Danmarks Statistik og 2030-panelet derfor at øge det kvalificerede kendskab til verdensmålene ved at engagere danskerne i en samtale om Danmarks bidrag til indsatsen.
Det var på mange måder et politisk sprængfarligt projekt at lave en offentlig kampagne for verdensmålene, og det krævede et godt politisk blik og en stærk forståelse for det komplicerede aktørlandskab.
GK’s analyser af mediedækningen og samtalerne om verdensmålene på sociale medier viste, at verdensmålene var både fjerne og samtidig svære at være uenige i for de fleste. Den eksisterende kommunikation omkring verdensmålene var velmenende, men også uvedkommende for alle andre end de fem procent, der i forvejen var stærkt engagerede.
Samtidig var der også en generel forståelse af, at Verdensmålene mest var sat i verden for at hjælpe den 3. verden på vej, mens forestillingen var, at vi i Danmark nok var i mål med det meste.
Målet for indsatsen var, at flere danskere på tværs af alder og køn skulle opnå et kvalificeret kendskab til verdensmålene. Derfor var målgruppen for indsatsen den brede danske befolkning. Den sekundære målgruppe var virksomheder og organisationer.
For at sikre at kommunikationen trængte igennem til forskelligartede befolkningsgrupper, udviklede GK en kampagnestrategi, der i kontrast til tidligere verdensmålsinitiativer satte fokus på mange af de områder, hvor Danmark fortsat har lang vej igen. Kampagnens provokerende billedvalg og opsigtsvækkende overskrifter tog derfor udgangspunkt i en dansk kontekst og blev de bærende elementer i en målrettet indsats på sociale medier. En indsats, der ramte direkte ind i de samtaler, danskerne allerede har om alt fra overvægt til ligestilling og klimaforandringer. GK skabte på den baggrund kampagnesætningen: "Gør Verdensmål til Vores Mål"
Eksekvering:
Projektets motor tog udgangspunkt i et ”medfortæller” koncept, hvor alle danskere skulle have mulighed for at deltage i debatten og føle sig inkluderet i processen. Derfor blev der udviklet centrale digitale komponenter, som bestod af en kampagnehjemmeside samt en digital inddragelsesplatform. Hjemmesiden fungerede som et centralt samlingspunkt for alle aktiviteter og fungerede ligeledes som en motor for kommunikationen gennem hele projektet. Derudover fungerede hjemmesiden som støtte til den praktiske gennemførelse af aktiviteter og ikke mindst til at skabe transparens og bred mulighed for inddragelse.
Hjemmesiden gav ligeledes alle danskere mulighed for aktivt at blive medfortællere omkring Vores Mål ved at anvende en interaktiv ”pledge” funktion. Herved kunne brugerne generere deres egen personlige udgave af kampagneplakaterne, der efterfølgende kunne deles på sociale medier.
På den måde byggede medfortæller-konceptet bro mellem opbygning af kendskab til verdensmålene og inddragelse af danskerne i udviklingen af indikatorer.
Den digitale inddragelsesplatform gav interessenter og borgere mulighed for at komme med input direkte på platformen, samtidig med at det fungerede som informationshub for projektet.
Platformen gjorde det muligt for den brede befolkning at søge information om projektet og følge processen, hvorved vi sikrede fuld transparens og inkludering af bidragsydere igennem hele forløbet. En dedikeret digital inddragelsesplatform gav, modsat sociale medier som f.eks. Facebook, mulighed for systematisk at opsamle input og data til indikatorudviklingsarbejdet med høj datakvalitet. Platformen gav borgere og interessenter mulighed for at uploade idéer, forslag, holdninger eller dagsordner og gøre disse synlige for andre interessenter. Derefter kunne forslag mv. blive diskuteret, kommenteret eller bygget videre på af andre interessenter, ligesom interessenterne kunne op- og nedstemme forslag og andre input. Dermed blev den digitale samskabelsesproces et centralt element i aktivering af partnere, interessenter og engagerede borgere.
Leverancer:
• Kampagnestrategi, kreativt koncept og visuel identitet
• Kampagnefilm (speaket af ni ledende folketingspolitikere fra Ø, SF, Å, RV, S, V, K, LA og DF)
• 54 kampagneannoncer til print og SoMe
• Kampagnesite for voresmål.dk og content til SoMe (Facebook, LinkedIn, Twitter og Instagram)
• Involvering og håndtering af interessenter undervejs via medfortællerkoncept
• 17 dialog-events og yderligere seks workshops med meningsdanner-debatter fordelt over hele landet i samarbejde med Danmarks Radio P1
• Pressestrategi og -aktiviteter undervejs i kampagneforløbet.
Resultater:
• 9.194.498 eksponeringer, 1.896.515 videovisninger og 50.505 klik til kampagnesites
• 95.283 linkes, delinger og kommentarer
• +6.000 kommentarer og input fra almindelige danskere
• Involvering og håndtering af mere end 100 forskellige organisationer og +500 interessenter
• +100 presseomtaler i lokale, regionale og nationale medier – herunder 17 radioprogrammer med 80.000-100.000 lyttere
Som et konkret resultat af kampagnen besluttede finansministeriet, at samtlige ministerier skal udarbejde handlingsplaner for at nå verdensmålene på de respektive områder i Danmark.
Steen Hildebrandt, den daværende formand for 2030 -panelet udtalte: Det er, beskedent sagt, den største gave en siddende regering nogensinde har fået: 197 bredt forankrede målepunkter, der hver især kalder på politisk handling og initiativ. Ambitiøse CO2-reduktioner er kun ét ud af 197 målepunkter, hvis vi virkelige skal bevæge Danmark i en mere bæredygtig retning.