Show 13. juni 2024

CrowdSearch – Find dine venner på Roskilde Festival

Revolt

for

Mobilselskabet 3

Kategori :

Type :

Vinder af Branded Utilities

"CrowdSearch er en oplagt app til en oplagt situation og understøttet af en nemhed og simplicitet, stod den
fra start som en stærk kanditat i branded utility kategorien. Produktet rammer direkte ned i 3’s målgruppe,
løser et mangeårigt problem og underbygger samtidig brandets DNA.
En stærk eksponering, en positiv sammenhæng mellem brand og sponsorat samt et socialt fokus, gør den til
en overbevisende vinder. Den har desuden et internationalt potentiale og perspektiv, der rækker langt ud
over Festivalpladsen. CrowdSearch tildeles ligeledes en ansvarsmæssig applaus i og med, at den
genskaber overblik over ens venner, og derved også en øget tryghed for mange forældre derhjemme. 3 skal
desuden have cadeau for at have modet til at lancere en app, der er fuldstændig afhængig af en
velfungerende teknologi samt et stabilt netværk og intelligente ladestationer. Nytteværdien er indiskutabel."

Baggrund

I 2015 køber Mobilselskabet 3 sig ind som mobil-partner på Roskilde Festival. Partnerskabet betyder også, at 3 holder det næststørste sponsorat for hele festivalen efter Tuborg.

Festivalens gæster repræsenterer for de flestes vedkommende 3's målgruppe, og 60% af festivalgængerne er allerede 3-kunder.

Udfordringen var at skabe værdi bag sponsoratet på en festival med Tuborg som altoverskyggende sponsor.

Målet: At skabe massiv opmærksomhed omkring 3 som et innovativt mobilselskab og styrke festivaloplevelsen for målgruppen.

Løsning

Roskilde festival er et særdeles svært sted at skabe opmærksomhed omkring et brandet budskab. Festivalgængerne er omringet af interessant indhold. Kommunikationen skulle derfor tage udgangspunkt i at skabe værdi for målgruppen og løse et konkret problem, der hvor de var.

Vi inviterede derfor en række repræsentanter fra målgruppen til at hjælpe os med at mappe de største uløste problemstillinger for gæster på festivalen.

Det entydigt største problem, vi identificerede, var udfordringen ved at finde sine venner i mængden af mennesker på Roskilde Festival.

Vores løsning skulle selvfølgelig give mening for et innovativt mobilselskab, være nemt at bruge og gøre oplevelsen på festivalen bedre.

Crowdsearch er en app, der giver dig et konstant overblik over, hvor dine venner er netop nu. App'en er hooket op med festivalens program, hvilket giver brugerne detaljeret information om deres venners gøren og laden.

Når du har åbnet app’en, logger du ind med Facebook og kan med det samme automatisk invitere alle dine venner. Herefter kan du se, hvor de der har accepteret din request befinder sig ved hjælp af et interaktivt kort. Du kan dele din lokation, og din aktivitet bliver automatisk hentet fra festivalens program. Du kan også vælge at gå “off the grid”, hvis du ikke vil have, at dine venner skal vide hvor du er.

Vi seedede app’en gennem 3’s eksisterende kunder, social media og pressen. Derfra gav udbredelsen sig selv via app’ens sign-up system. Brugerne kunne desuden give 3 lov til at kontakte dem fremadrettet i sign-up fasen.

For at imødekomme gps'ens høje batteriforbrug leverede vi et hidtil uset antal muligheder for opladning på festivalen. Det inkluderede gratis opladning i alle festivalens ladestationer, “smart table tennis” med indbyggede ladere og strømforsyning i en række særligt udformede chill-out områder.
Over hele festivalen var de 130.000 gæster mere forbundet end nogensinde.

Resultat

I løbet af en uge blev app'en downloadet over 33.000 gange, hvilket svarer til over 25% af gæsterne på festivalen. Det betød at app'en lå #1 i App Store under festivalen.

I gennemsnit brugte hver bruger over en halv time i app'en.

8.000 danskere gav 3 tilladelse til at kontakte dem efterfølgende.

Vice President fra 3, David Elsass, udtaler:

"Resultaterne har været helt fantastiske. Vi har fået mere end 33.000 download af vores app, og vi har fået rigtig mange positive kommentarer på sociale medier og i pressen (...) Der er ikke nogen tvivl om, at vi vil fortsætte med at lave denne type markedsføring i fremtiden, og jeg tror også, at det er, hvad forbrugerne forventer af os."

App'en fik massiv opmærksomhed fra medierne. Samlet set nåede vi ud til over 6 millioner mennesker gennem PR alene. Det svarer til en medieværdi på 1,6 millioner kroner.

Pressen skrev blandt andet:

"Der var engang, hvor man kunne blive væk på en festival med over 100.000 besøgende. Men den tid er muligvis snart ovre." - Jyllandsposten.

"Ved hjælp af telefonens GPS kan du holde øje med, hvor dine Facebookvenner hænger ud, og hvilke koncerter de er til, så du ikke skal bekymre dig om, hvorvidt den klassiske "Hvor er I?!"-sms nu også er kommet frem." - dr.dk.

"Appen er lige så præcis som telefonens GPS tillader." - Soundvenue.

Der blev brugt 0 kr. til paid media.

Mobilselskabet 3

Charlotte Bak

Projektleder

David Elsass

Vice President

Revolt

Malte Gaarde

Konceptudvikler

Frederik Christensen

Chief Technology Officer

Per Mørck

UX/Visual Designer

Morten Meisner

Product Owner

Alexander Michael

Head of Activation

Martin Meyer

Strategisk Direktør

Nicoline La Cour

Client Service Director

Marie Sofie Albrektsen

Projekassistent

Samarbejdspartnere

Folkmatic
iOS-udvikling

Billeder

Watch Video