Show 13. juni 2024

Volkswagen Vent & Vind

Subsero / OMD

for

Volkswagen Danmark

Kategori :

Type :

Vinder af WEBSITES - MICROSITES

Sølv - Website Microsites
Det er godt tænkt, ganske enkelt. En klar udfordring, løst på en fræk og indsigtsfuld måde. Vi hylder VolksWagen for deres mod til at teste forbrugernes brandloyalitet og tålmodighed. To ting, der har vist sig at være yderst relevante i denne sammenhæng. Casen er simpel i sin form, men super godt udført, og den efterlader ingen tvivl blandt de besøgende om hverken formål, handling eller hensigt. Det er befriende at opleve et brand, der tør udstille en så klar udfordring, på en så fin facon. Tillykke.

Baggrund

Danskerne hader at vente! Og i bilbranchen betyder ventetid på biler ofte et tabt salg. Da lageret af den nuværende Polo på det danske marked var udsolgt - og der samtidig var to måneder til introduktionen af den nye generation af Polo, var Volkswagen nødt til at finde en måde at holde de potentielle købere varme.

Løsning

At vente føles som spild af tid. Så Volkswagen valgte derfor at gøre ventetiden til en værdifuld valuta.
Med mobilkonceptet Vent og Vind talte hvert eneste sekunds ventetid som et lod i puljen om at vinde den nye Polo. Jo længere man ventede, desto større var chancen for at vinde. Det eneste det krævede, var at skrive sig op og holde begge fingre på skærmen for at starte sin opsparingsperiode af ventetid.
Ventetiden blev brugt til at udforske den nye Polo og samtidig øge sin vinderchance frem for at kigge på andre biler. Volkswagen kunne således målrette informationer om det nye design, de nye egenskaber og vise de obligatoriske kørescener. Det var samtidig muligt at reservere den nye Polo som de allerførste.
Når brugerne ikke ville vente længere fik de en påmindelse om at vende tilbage på et senere tidspunkt for at øge chancen for at vinde den nye Polo.
Samtidig engagerede vi også vores Volkswagen-segmenter i spillet ved brug af målrettede Facebook-reklamer. Vi anvendte endvidere re-targeting på dem, der allerede havde interageret med spillet ved at opfordre dem til at komme tilbage og vente lidt længere.

Resultat

Typisk vil potentielle bilkunder gerne se, mærke og prøvekøre bilen. Dette gælder stadig. For Polo lykkedes det dog at få potentielle kunder til at udforske og involvere sig i bilen, før de overhovedet kunne se bilen hos forhandleren, og før de havde mulighed for at prøvekøre den. Vent og Vind gav således mulighed for at få en digital prøvetur i den nye Polo, inden den landede hos forhandleren, og brugerne elskede det!
Volkswagens lille for-kampagne for Polo-lanceringen med et samlet mediaspend på under kr. 200.000 formåede virkelig at fange interessen hos et stort og engageret publikum. På kun en måned skrev 11.000 brugere sig op og ”ventede” i mere end 36 millioner sekunder. Det er mere end 10.000 timer!
Hver bruger brugte således i gennemsnit 53 minutter på kampagnesitet. Det er 10-30 gange højere end benchmark for gennemsnitligt tidsforbrug på en kampagnehjemmeside og så til en kontaktpris på kun kr. 0,30 pr. minut brugt med den nye Polo.
Som bonus var der hele 345 brugere, der reserverede den nye Polo via kampagnesitet, og af dem blev 38% konverteret til et efterfølgende salg.
Med Vent & Vind formåede Volkswagen dermed at fastholde interessen for en lang række potentielle kunder og sikre, at kunderne ventede på den nye Polo i stedet for at købe en bil hos en af konkurrenterne.

Volkswagen Danmark

Martin Thorsen

Advertising Manager

Michael Stein

Head of Marketing

Sigrid Kamma Køhl

Marketing Projektleder

Subsero / OMD

Kenneth Herlin

Kontaktdirektør

Morten Kristensen

Media Director

Nynne Silding

Digital Account Manager

Mads-Mikkel Nielsen

Digital Director

Omer Hanif

Client Service Manager

Zoe Sys Vogelius

Art Director

Mia González Sommer-Larsen

Copywriter

Jesper Isholm

Creative Director

Theis W. Sørensen

Front end Developer

Kasper Lauritsen

Front end Developer

Torben Rohde

Head of Development

Rikke Køhler

Account Manager

Watch Video