Show 13. juni 2024

Vidunderlig synergi mellem owned og paid media skaber 493 % i afkast

Inhouse

for

Søstrene Grene

Kategori :

Type :

annoncoer

Vinder af ROI

BRONZE:
Søstrene Grene har formået at skabe synergi imellem owned og paid media og har gjort det med flotte resultater. Deni Hadziabdic, Global Solution Manager, Meta siger det måske bedst: “Casen med Søstrene Grene viser vigtigheden af at arbejde med sine bedste leads, hvorfor vi sammen med Søstrene Grene kommer til at have et fremadrettet fokus på 1. parts data samt implementering af vores conversion leads løsning”. Synergien mellem owned og paid media har skabt 493 % i afkast, og Søstrene Grene er en værdig bronzevinder

Baggrund

Flere og flere brugere ønsker at være anonyme, når de bevæger sig rundt på digitale platforme. Det er noget, vi hos Søstrene Grene allerede har haft fokus på ved overgangen til en digital tilstedeværelse. Vores ønske har fra dag ét været at indgå i en meningsfyldt relation, som er svær at skabe gennem brug af tredjepartsdata. Af samme årsag har permissionopsamling og det at give kunder muligheden for at afgive data på deres præmis været et stort fokus. Der er ingen tvivl om, at kvalitet fremfor kvantitet spiller en rolle i den værdi, vi kan skabe efter, data er afgivet bevidst, da interessen således er gensidig.  

Et tidligt fokus på opsamling af førstepartsdata (FPD) betyder, at vi i dag har mere end en halv million permissions i Salesforce (owned media). Denne data er guld værd, og ikke kun fordi data danner grundlag for et effektfuldt automation setup, det giver os en unik mulighed for at indgå i en kundecentrisk dialog, blive klogere på vores kunder og deres præferencer. Derfor er skalering af permissions et centralt fokusområde. 

Lead Ads på Facebook og Instagram har i mange år været blandt de mest effektive kanaler for os ift. at kunne indsamle permissions. En stor del af Søstrene Grenes kundebase findes allerede på Facebook og Instagram, hvor vi har hhv. 2.3 og 1.8 mio. følgere.  

Lead Ads er samtidig et vigtigt redskab til at hæve vores kendskabsgrad i markeder, hvor vi ikke nyder det samme kendskab som i Danmark (92% uhjulpet kendskab). Tyskland (12%) er et vigtigt fokusmarked for os, og er et eksempel på et marked, hvor Lead Ads kan gøre en forskel i jagten på loyale kunder. 

 De mange permissions skaber mærkbar forretning. Vi har analyseret værdien af en permission i Salesforce, specifikt fra Metas platforme, opsamlet på ét af vores seks e-commerce markeder. Resultaterne, vi så, var mildest talt forbløffende, og det fik os til at overveje, hvordan vi kunne bringe FPD i spil på paid media.  

 På Metas platforme er vores målgruppe stærkt repræsenteret, og qua en dalende effekt ved brugen af tredjepartsdata trods best-practice implementeringer (Facebooks Conversion API), var det oplagt at teste om vi kunne løfte performance for vores paid media kanaler ved genaktivering af FPD opsamlet via Lead Ads. Vi fik i samarbejde med Meta udført et avanceret multicell løftstudie med en test- og en kontrolgruppe for at kunne vurdere resultaternes signifikans.

Løsning

Hos Søstrene Grene bruger vi Lead Ads til at indsamle information fra prospects, som vi bruger i vores marketing automation setup. Denne case viser, hvor ekstraordinære resultater brugen af FPD gennem vores automationflow skaber, og hvordan vi tænker i alternative løsninger til at skalere vores nuværende owned media setup ved brug af paid media. 

En intens lead nurturing periode ved brug af marketing automation skaber performance på tværs af 15 markeder. Målet er øget kundeloyalitet. Midlet er samspil mellem Marketing Automation og Metas platforme, altså en kanalsynergi mellem owned og paid media. Løsningen skal ikke bare konvertere leads til kunder, men har det vigtigere formål at gøre kunder til loyale kunder. Rejsen fra at være prospect til loyal kunde starter med Lead Ads, hvor permission indhentes, herefter nurtures de igennem marketing automation, hvor data kobles på den enkelte subscriber. De mest værdifulde subscribers er dem, vi efterfølgende identificerer og genaktiverer på Metas platforme. Brugen af FPD er nøglen til at skabe en kunde-værdistigning på 1. 

Segmenterede audiences populeres med kundedata og sendes tilbage til Metas platforme for at møde kunderne på de medier, hvor de kan og vil interagere med Søstrene Grene. Et automatisk oprydningsjob fjerner løbende uengagerede subscribers og herved opretholdes relevante audiences til glæde for kunder og økonomi.  

Kunsten ved vores automation setup er at skabe bedst mulige oplevelser således, at leads bliver til loyale kunder. Det næste skridt på rejsen er, hvordan vi løfter forretningen med flere dialoger på relevante kanaler. Vi sigter efter at blive en helstøbt omnichannel-virksomhed, hvorfor vi konstant udbygger vores setup. Derfor valgte vi at teste effekten af vores FPD fra Salesforce sammen med Meta gennem det førnævnte multicell løftstudie. Et setup kørte som business as usual, mens et andet brugte samme struktur, men også inkluderede FPD. Løftstudiet målte på den inkrementelle værdi af at bruge vores loyale kunder fra Salesforce til at drive inkrementelle salg. Testen viste at datadelingen med Metas platforme tager vores automation setup til næste niveau. Med tilføjelsen har vi muligheden for at udnytte flere platforme til at nå vores loyale kunder og skabe omsætning uafhængigt af kanalen. Systemerne er bundet sammen gennem Conversion API, som tillader at sende data krypteret. Samtidig registrerer vores setup om et salg sker gennem nyhedsbrevet eller Meta, hvorefter brugeren ekskluderes fra annoncering. Brugeren overføres til et nyt automationflow med komplementære anbefalinger til det registrerede køb, hvor kunderejsen fortsætter.

Resultat

Her præsenterer vi resultaterne af arbejdet med at konvertere leads til loyale kunder gennem Salesforce. Derudover zoomer vi ind på de succesfulde resultater, vi har skabt ved at aktivere FPD på tværs af owned media og paid media. Endeligt viser vi resultaterne fra vores test med Meta i form af et multicell løftstudie, hvor vi har anvendt FPD fra owned media til at udvide vores paid media setup. 

 Analyse af kunde skabt af Facebook Lead Ads: 
- Kunder fra Lead ads er samlet 160% mere værd end vores gennemsnitlige kunder, og har i gennemsnit en basket size der er 23% højere.
- Genkøbsraten for en lead ad kunde er 57%. Genkøbsraten for en gennemsnitlig kunde er 26% 
- Antal dage mellem køb: 71 dage for en gns. online kunde, 40 dage for gns. subscribers, 23 dage for lead ad subscribers. 
- Den samlede ROAS for vores Lead Ad aktiviteter gennem Metas platforme er 955% 
- Den samlede ROI for løsningen mellem Salesforce og Meta er 493% 

Resultater fra vores omfattende nurturing arbejde i 2021: 
- Vores gennemsnitlige NPS-score er 74, svarende til excellent og tæt på verdensklasse som er 80 
- 34% af vores online omsætning i 2021 kommer fra nyhedsbrevsmodtagere 
- Vores nyhedsbrevsmodtagere har købt for mere end 71.000.000 og placeret mere end 195.000 online ordrer 
- Vi kan spore at 5% besøger vores fysiske butikker, fordi de ser et bestemt produkt online. Er man modtager af nyhedsbrevet stiger tallet til 19% svarende til 378% flere loyale omnichannel-kunder 

Resultater fra multicell studie i Metas platforme: 
- 78% lavere CPA (salg) ved brug af FPD. Det vil sige målt op mod kontrolcellen i testen, kunne vi lave konverteringer til en pris, som var 78% lavere sammenlignet med, hvis vi ikke brugte FPD 
- 310% opløft i salget i testcellen hvor vi anvendte FPD sammenlignet med kontrolcellen 
- 330% højere ROAS målt for testcellen hvor vi anvendte FPD sammenlignet med kontrolcellen 

Resultaterne er blevet til en officiel succes case hos Meta. Deni Hadziabdic, Global Solution Manager, Meta udtaler: “Casen med Søstrene Grene viser vigtigheden af at arbejde med sine bedste leads, hvorfor vi sammen med Søstrene Grene kommer til at have et fremadrettet fokus på 1.parts data samt implementering af vores conversion leads løsning”. 

Søstrene Grene

Omnichannel Department

Søstrene Grene

Brand & Content Marketing

Søstrene Grene

Inhouse

Omnichannel Department

Søstrene Grene

Samarbejdspartnere

Impact Extend

Watch Video