Vesterbro Walk of fame

NoA | &Co.

for

Gadens Stemmer

Kategori :

Type :

andet

Strategi

Vesterbro er kendt for sine kontraster. Det er et af Københavns mest levende områder, men også hjem for nogle af landets mest udsatte borgere. Selvom de er synlige i gadebilledet, forbliver mange af dem usynlige og overhørte i samfundet. Netop dette paradoks blev fundamentet i kampagnen for Gadens Stemmer. En organisation der tilbyder meningsfuldt arbejde til mennesker i socialt udsatte positioner, der alle har ekstraordinære historier at fortælle fra samfundets skyggesider.

Med et meget begrænset budget var opgaven at skabe kendskab omkring Gadens Stemmer og dens guider.

Indsigten bag idéen opstod fra Gadens Stemmers guidede byvandringer, hvor mennesker med erfaringer fra hjemløshed og afhængighed deler deres historier med offentligheden. Hver tur afsluttes med applaus – ofte den første reelle anerkendelse, disse personer nogensinde har modtaget.

Dette øjeblik af fælles anerkendelse inspirerede den kreative idé: at gøre anerkendelsen permanent. Idéen var at give den en fysisk og varig form.

Resultatet blev Vesterbro Walk of Fame – et kulturelt modstykke til den klassiske Walk of Fame. I stedet for at hædre kendisser gav den anerkendelse til mennesker, der har overlevet et liv på gaden og i dag bruger deres stemmer til at hjælpe andre.

Kampagnen trak på Danmarks stærke sociale samvittighed og tro på lighed, samtidig med at den udfordrede kulturelle blinde vinkler om, hvem der fortjener anerkendelse.

Ved at transformere en del af en af Københavns mest ikoniske gader til en varig hyldest til menneskelig styrke skabte kampagnen både et nationalt medieøjeblik og en permanent påmindelse om, at anerkendelse også tilhører dem, der har kæmpet hårdest for den.

Løsning

Vesterbro Walk of Fame blev realiseret som en permanent installation i det offentlige rum. Tre håndlavede fliser af kunstneren Laust Højgaard blev permanent nedlagt i Istedgade. Hver flise hylder en person, som har levet på kanten af samfundet men fundet en vej tilbage gennem Gadens Stemmer. Placeringen gør budskabet umuligt at overse og møder hver dag danskerne dér, hvor problematikken findes: på gaden.

Projektet udfoldede sig på tværs af PR, influencere og ambient. De tre granitfliser i Istedgade var det fysiske omdrejningspunkt, men idéen blev løftet gennem et strategisk lancerings­event og massiv national mediedækning.

Lanceringen blev bakket op af store profiler som socialminister Sophie Hæstorp Andersen, podcastvært Pelle Hvenegaard, kunstner Laust Højgaard og musikgruppen Suspekt, der alle fungerede som stærke, troværdige stemmer i fortællingen. Og som alle delte eventet ud til deres flere hundredtusinder organiske følgere.

PR, kulturelle og politiske profiler samt den fysiske permanente installation var planlagt som ét samlet greb. Eventet skabte indhold og aktualitet, profilerne gav troværdighed og rækkevidde, og fliserne sikrede en varig fysisk tilstedeværelse. Samspillet mellem de tre spor gjorde, at en lokal installation på Vesterbro opnåede landsdækkende omtale og vedvarende opmærksomhed. Senest blev Vesterbros Walk of Fame besøgt af Lars Løkke Rasmussen og Nanna Godtfredsen som delte vores budskab gennem deres kanaler.

Resultat

Ved at gøre en del af Københavns mest ikoniske gade til en varig hyldest til de skæve eksistensers kamp, skabte kampagnen både national opmærksomhed i medierne og blev en vedvarende påmindelse om, at anerkendelse ikke kun er for dem på toppen af samfundet. Men også dem, der har måttet kæmpe sig op fra bunden.

Kampagnen skabte national omtale i primetime pâ bl.a. 19 News, TV Avisen, Politiken, Berlingske og Go' aften Danmark. Der blev genereret earned media for over 2,3 mio DKK. Kendskabet steg 36%, og fliserne ligger nu permanent i Istedgade som en vedvarende påmindelse om, at anerkendelse er begyndelsen på forandring.

Der blev genereret earned media for over 2,3 mio DKK. 10 gange større end medieinvesteringen. Kendskabet til Gadens Stemmer steg med 36% og efter kampagnen rapporterede Gadens Stemmer det bedst sælgende år i deres historie

Gadens Stemmer

Vickie Bak Laursen

Daglig leder

NoA | &Co.

Frederik Voetmann

Creative

Niklas Hultquist

Creative

Nynne Sille Hansen

Communications Planner

Morten Fabricius

Account Director

Christoffer Reimer Petri

Senior Account Manager

Olivia Muus

Creative

Kenneth Kruse Andersen

Final Art

Sidsel Eliasen

Producer

Celine Silfen

Extra Credit

Magnus Dein Nørby

Extra Credit

Jacob Von Oettingen

Extra Credit

Fleur Frilund

Extra Credit

Lasse Bak Mejlvang

Photographer

Axel Boisen

Director

Samarbejdspartnere

NoA | PR
PR Consultant

Billeder

Watch Video