2. JUNI 2022

Verdens mest afslappende film

Zupa

for

Visit Vestsjælland

Kategori :

Type :

Vinder af Video Production

SØLV VINDER

Baggrund

Opgaven:
Visit Vestsjælland har oplevet udfordringer med at tiltrække nationale og internationale turister til Sjællands Vestkyst – de har ikke nogle umiddelbart enestående attraktioner, der skiller dem ud fra øvrige danske regioner. Sjællands Vestkyst drukner derfor let i kampen med mere kendte danske turistattraktioner. Opgaven var at fremhæve Sjællands Vestkyst på en ny måde, der ikke fokuserede på gængse turistargumenter og medier. Med andre ord ønskede Visit Vestsjælland en kampagne uden traditionelle medier, som kunne vise, hvad Sjællands Vestkyst egentlig har at byde på.

Mål:
• Øge kendskabet til Sjællands Vestkyst generelt
• Øge antallet af besøgende på sjaellandsvestkyst.dk
• Øge redaktionel omtale (PR)

Kommunikationskoncept for Visit Vestsjælland:
Omdrejningspunktet er nærhed, autencitet, samvær, det ikke-turistede, ro og naturen. Vi ville vise, at Sjællands Vestkyst faktisk har noget at byde på, så internationale turister også ser det som en potentiel ferie-destination.

Løsning

Verdens mest afslappende film.
En 7 minutter lang film med viral succes – uden brug af seeding!

Indsigt:
Stress er en folkesygdom. Alt for mange mennesker er fortravlede, de slapper sjældent af, og ro er en mangelvare – selv når det er ferietid.

Det var oplagt at gå direkte fra problem til løsning. Folk er stressede – så hvorfor ikke slappe af, når det er ferietid. Og samtidig var der en mulighed for at positionere os op ad den globale trend, der handler om det ægte og det nære.

Der var en chance for at demonstrere Sjællands Vestkyst i en visuel iscenesættelse. At vise hvilken effekt Vestsjælland kan have på fortravlede folk – selv uden de behøver at komme til Vestsjælland.

Vi ville lave ”Verdens mest afslappende film”.

Første del af løsningen blev en undersøgelse af, hvordan man egentlig slapper af.

Vi spurgte derfor en række eksperter inden for stress-forskning, musikterapi, naturterapi og mindfulness om, hvad der skal til for at slappe af.

Vi fik udsagn som ”Ophold i grønne omgivelser aktiverer det parasympatiske nervesystem, som skaber indre ro og en følelse af mental balance.”

Musik-eksperten anbefalede, at musikken skal være OVER fem minutter for at have en puls-sænkende effekt. Musikken skal komponeres, så den langsomt falder i antallet af taktslag. Selve klipperytmen skal være asynkron med taktslagene – det skyldes, at man så bruger mindre energi på at forholde sig til sceneskiftene.

Filmede ekspert-interviews og Verdens mest afslappende film:
https://www.visitvestsjaelland.dk/verdens-mest-afslappende-film

Herefter filmede vi dét, som eksperterne anbefalede. Og alt er filmet i Vestsjælland. Vi komponerede musikken, så den gradvist falder i tempo. Kameraet er hele tiden i bevægelse, så man oplever at ”gå ind i naturen”.

Det hele for at kunne formidle et stykke af Vestsjælland. Demonstrere hvilken effekt Vestsjælland kan have i et filmisk format.

Vi testede filmen, inden vi slap den fri. Vi inviterede en masse mennesker i biografen, udstyrede dem med pulsure, og overvågede deres puls. Resultatet blev et gennemsnitligt fald på over 10 %.

Herefter lod vi filmen klare sig selv. Vi brugte ingen penge på seeding, men håbede på, at filmen ville klare sig godt på grund af det unikke i formatet. Som en kommerciel udnyttelse af fænomenet ”slow tv”.

Medvirkende eksperter:
• Bo Netterström, stress-ekspert, overlæge og leder af Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus 

• Lasse Thomas Edlev, naturterapeut
• Torben Moe, musikterapeut og Ph.d.
• Anne Mette Buch Bertelsen, cand.soc. HR og ekspert i mindfulness
• Michael Panduro, klipper

Resultat

Seeding af filmen var IKKE en mulighed – derfor slap vi den ”bare” løs. Og fra et tweet fra VisitDenmark endte det gennem et par steps hos Mashable, som tog historien om Verdens mest afslappende film. Derfra gik det hurtigt…

Udvalgte resultater:
+2.000.000 views fra hele verden (mange medier har fået deres “egen” film, og placerede reklamer på hver sin side af Verdens mest afslappende film – det gælder både nationale medier og internationale medier. Placeringen på businessinsider.com som absolut mest effektive medie)

• 560.000 views på youtube.com alene
• +130.000 online mentions
• Over 1.000 % forøgelse af udenlandsk trafik til visitvestsjaelland.dk
• 458 % forøgelse i unikke websitebesøgende
• Forsideomtale i over 100 internationale medier
• ”… i første halvdel af 2015 er turismen vokset med yderligere 10 pct.”
Kilde: https://www.business.dk/media/video-fra-vestsjaelland-gik-viralt-nu-eksploderer-antallet-af-turister

Forside-omtale på Mashable, HuffingtonPost, BusinessInsider, London Evening Standard, DesignTaxi og mange flere + nærmest ALLE store danske medier

Citater fra Visit Vestsjælland:
Fra Business.dk:
”Førende eksperter er enige om, at symptomer på stress kan mindskes, hvis vi bliver bedre til at bruge naturen, og netop den type natur, hvor man glemmer alt om mails og møder, har vi masser af på Sjællands Vestkyst. Det vil vi gerne vise resten af Danmark”, forklarer Lars Nielsen, der er adm. direktør i VisitVestsjælland.

… At videoen gik viralt, var en overraskelse for adm. direktør i VisitVestsjælland, Lars Nielsen.
»Det kom virkelig bag på os. Videoen har gjort kæmpe underværker. Der har været en enorm stor interesse lige fra København til det fjerne Østen. Denne her lille film på syv minutter har genereret over 130.000 online artikler. Det har gjort ekstremt meget for os,« siger han.

”Der er hård konkurrence om opmærksomheden på nettet, derfor er vi meget stolte af, at vores film nu bliver set af så mange mennesker uden for Danmark. Det beviser for os, at det betaler sig at turde tænke kreativt og lave noget, som ikke er set tidligere,” siger Lars Nielsen, adm. direktør i VisitVestsjælland.

Journalisten fra Huffington Post skriver i sin anmeldelse, at filmen for ham resulterede i ”et dybt, behageligt gab”, mens Mashable opfordrer sine læsere til at ”at tage lyddæmpende høretelefoner på og lytte til det terapeutiske soundtrack for at opnå fuld effekt.”

Visit Vestsjælland

Lars Nielsen

Adm. Direktør

Zupa

Flemming Holm

Kreativ Direktør

Jesper Thomsen

Kreativ Direktør

Peter Dubienko

Art Director

Lars Tversted

Kontaktdirektør

Birgitte Friis Ølgod

Projektleder

Daniel Sisden

Projektleder

Morten Eskildsen

UX Director

Kenneth Boje Andreassen Skovsted

Digital Advisor

Samarbejdspartnere

Mettelise Hansen (Mettelise Film)
Producer
Kristoffer Kiørboe
Instruktør
Michael Panduro
Klipper
Kim Høgh Mikkelsen
Fotograf
David Stubbe Teglbjærg (Welcome Post)
Sound Designer
Mikkel Lenz
Komponist