2. JUNI 2022

TV2 Regionerne: Lokal platform – skabt sammen

Shape ApS

for

TV2 Regionerne

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

Danskerne læser nyheder og streamer indhold som aldrig før, og det er især de digitale kanaler, der sætter skub i forbruget. Flow TV er i dag faldet til at udgøre under 1/3 af danskernes mediebrug, mens danskernes streaming af tv-indhold, film og klip er forøget med 80% over de sidste 5 år. Faktisk er vi danskere i dag europamestre i streaming.

I takt med vores voksende sult på nyheder og streaming, har store internationale aktører fra ind- og udland også tilsluttet sig kampen om medieforbrugernes opmærksomhed. Så hvordan vinder man forbrugerens opmærksomhed og loyalitet som regional nyhedsformidler i et tungt mediemarked? En loyalitet, som både skal vindes på tværs af mange forskellige konkurrenter indenfor nyheder på nettet, og som skal konkurrere med de store streamingstjenester som Netflix, Disney+, HBO Max, TV2 Play, DRTV mv.

Udover de rendyrkede public service-forpligtelser har de seneste års adfærd på de sociale medier understreget vigtigheden af troværdige medier – og af at få etableret en anden indgangsvinkel til sin nyhedssøgning end på de sociale medier. I denne stormfulde arena står TV 2 Regionerne som et bolværk mod fake news, sladder og andre tomme kalorier, der spreder os mere, end de samler os. TV2 Regionernes projekt har derfor omvendt handlet om at samle os og skabe brugermæssig såvel som teknisk synergi, således at den enkelte region står stærkere sammen end alene i kampen og formår at levere et værditilbud til brugerne, som er på højde eller overgår de internationale spillere – på trods af mindre økonomiske råderum hertil.

Løsning

Der er udviklet en fleksibel white-label og app-centrisk løsning – centreret omkring to universer for henholdsvis nyheder og streaming. De syv regioner repræsenterer på hver sin måde dets lokale ophav med regionens brandidentitet, og igennem en komponentbaseret UI-mæssig tilgang sikres en høj redaktionel frihed. Herved kan den enkelte region drives individuelt ud fra dets redaktionelle retning og ressourcer. Nyhedsappen leveres til syv regioner på tværs af iOS og Android samt til både smartphones og tablets – i alt er altså etableret en platform, der driver 28 apps.

For yderligere at imødekomme det stigende forbrugerbehov for streaming, men på en kosteffektiv måde, er der desuden via den samme infrastruktur, modulmotor, datamodel og integrationslag skabt et streaming-univers, som leverer on-demand udsendelser til smartphonen samt i stuen via Apple TV og Android TV. I alt drives der 16 apps her.

Totalt orkestreres der hermed 44 apps gennem platformen. Her skulle man så tro, at muligheden for at kunne levere en rig funktionalitetsmæssig og individualiseret brugeroplevelse ophørte, men det har vi tvunget os selv til ikke skulle være en begrænsning. For brugeren er det muligt at personalisere sin nyhedsstrøm og tilgå native artikler med over 50 forskellige journalistiske kombinationsmuligheder. Dertil kommer chromecasting af nyheder og video samt personaliserede rich push udsendelser, hvormed både artikler og videoer kan tilgås direkte fra push notifikationen for således at reducere tiden til nyheden. I appen kan brugeren derudover nemt finde relaterede nyheder samt få besked om og læse breaking news. Ved at implementere dynamiske font størrelser sikrer løsningen desuden, at svagtseende også kan have en god læseoplevelse.

Streaming-platformen agerer som både on-demand tjeneste og flow tv-kanal; Med højkvalitetsstreaming er det muligt at tilgå serier, nyhedsprogrammer, mv. som kan castes direkte til TV’et igennem AirPlay og ChromeCast integrationer. Dertil kommer muligheden for picture-in-picture streaming, således at der kan multitaskes.

Infrastrukturen til at drive disse 44 apps er opbygget omkring en lagdelt arkitektur, hvori et headless CMS leverer indhold til en app-specifik backend, der i høj grad styrer, hvordan appen opfører sig. Opsætningen for hver region styres i JSON på backenden, og ændringer til såvel layout som indhold kan således i mange tilfælde foretages uden en app-opdatering og med hurtig time-to-market.

Alle regionernes apps deler samme kodebase på hver platform (Android og iOS), og det er derfor i høj grad muligt at opnå synergieffekter de forskellige regioner imellem; en feature udviklet til én region vil også kunne bruges af de andre.

Resultat

Platformen har siden sin etablering for et år siden opnået en markedsposition, hvor den i dag på flot vis formår at engagere danskerne i de lokale nyheder både via streaming og gennem nyhedsartikler. Med løsningen leverer TV2 Regionerne på et niveau, hvor man som region i Danmark – og således som en mindre spiller på et stort mediemarked – kan tage kampen op med nationale såvel som internationale spillere.

- Platformen har formået at skabe tæt på 200.000 downloads
- Løsningen har i gennemsnit en App Store score på 4.4, hvilket er over både TV2 Play, DR’s, HBO Max og Netflix app store rating
- Platformen driver markant engagement med over 5.393.000 sessioner per mdr., hvilket er et opløft på 315% siden sidste år.
- Platformen driver et meget højt engagementsniveau og har ikke kun formået at drive flere sessioner, men også forlænget engagementsraten med 24% til en gennemsnits engagementstid på 5:19 minutter.
- Over 21 millioner artikler på platformen om året. Det er en YoY vækst 24,6%.
- Løsningen vandt sidste år The Love Awards - både for Jury og Peoples choice i News & Entertainment foran CNN International

TV2 Regionerne

Claus Ladefoged

Digital Udviklingschef

Morten Juliussen

IT-chef

Sylvester Nielsen

Systemarkitekt

Christophe Kolbeck

Redaktør – Grafik & Design

Martin Orvad

Digital udvikler

Jeppe Michael Milwertz

Digital producer

Shape ApS

Thomas Poulsen

Tech Lead & Developer

Kristian Friis

Managing Director

Eva Peillex

Senior Designer

Allan Aurelius

Design Director

Elyes Mansour

Developer

Marina Miyuki Toledo

Developer

Panagiotis Karampis

Developer

Eugene Larikov

Developer

Ulrik Andersen

Developer

Mark Skov Jensen

Developer

Valerii Kamalov

Developer

André Moraes

Developer

Talar Boyadijan

Developer

Christopher Borum

Developer

Rasmus Skovbo

Developer

Andrey Dotcenko

Developer

Ziv Lavee

QA Engineer

Sebastian Ly Serena

QA Engineer

Samarbejdspartnere


Watch Video