The AI-Gorithm Campaign

Marketsquare

for

Batteriretur

Kategori :

Type :

andet

Vinder af Best use of Video

SØLV:
AI-gorithm vinder sølv for at være nytænkende i sin måde at targetere og underholde modtageren på. Eksekveringen er eminent udført og giver seeren lyst til at se flere varianter af filmen. Grundbudskabet er det samme, men videoerne er tilpasset de forskellige målgrupper. Her er tale om innovativt brug af video og en veludført strategi.

Strategi

Batteriretur er en nonprofitorganisation, der hjælper virksomheder med at håndtere producentansvaret for batterier og sikre, at de bliver afleveret korrekt til genanvendelse. I takt med at mængden og kompleksiteten af batterier stiger, vokser også behovet for at forklare, hvorfor korrekt håndtering er afgørende.

I mere end 10 år har Batteriretur med Bodil Jørgensen i spidsen haft succes med at fortælle danskerne, hvad de skal gøre. Nu var opgaven at få dem til at forstå, hvorfor det er vigtigt.
Med et begrænset budget skulle én samlet kampagne både fungere som undervisningsmateriale til skoler og som en digital kampagne målrettet 18–35-årige, hvor opmærksomheden i gennemsnit varer få sekunder. Udfordringen var derfor at skabe en løsning, der både kunne oplyse i dybden og engagere i høj hastighed – uden at miste sammenhængen mellem de to.

Løsning

Idéen var at lade budskabet leve i flere versioner af den samme fortælling og give brugeren mulighed for selv at vælge, hvordan de ville opleve den.

Vi producerede 5 informationsfilm optaget på en genbrugsstation, som kunne fungere som varigt læringsmateriale med plads til fordybelse. Hver film blev samtidig udgangspunkt for en række alternative versioner skabt med AI, hvor den samme historie blev fortalt i vidt forskellige universer – fra natur og dyr til mode, gaming og voxpop.

Kampagnen blev orkestreret på Metas platforme hvor brugeren selv kunne vælge, hvordan historien blev fortalt. Informationsfilmene fungerede som indgang til emnet, men var altid koblet til alternative versioner af samme fortælling. Hvis man ikke engagerede sig i den klassiske form, kunne man swipe eller klikke videre til den samme pointe fortalt i et helt andet univers – eksempelvis af en Yakuza eller en hund. På den måde blev budskabet ikke ændret, men tilpasset den måde, brugeren havde lyst til at møde det på.

Resultat

AI-filmene outperformede informationsfilmene markant på tværs af alle parametre.

Hook rate nåede op på 73% mod 46% for informationsfilmene, og hold rate steg til 11,55% i retargeting mod 9,18% for informationsformatet. Det viser en tydelig effekt af at tilpasse budskabet til platformens præmisser og målgruppens adfærd.

AI-formatet blev dermed ikke et supplement, men en forlængelse af informationsfilmene. Det gav brugeren flere indgange til det samme budskab og øgede sandsynligheden for, at historien blev set til ende. Resultatet var en kampagne, hvor oplysning og opmærksomhed smeltede sammen, og hvor engagement ikke kun handlede om at stoppe scrollen, men om at give brugeren lyst til selv at vælge videre ind i fortællingen.

Batteriretur

Camilla Falkenberg

Presse- og kommunikationsansvarlig

Jesper Bøttcher

Bæredygtigheds- og kommunikationschef

Marketsquare

Anders Winther

Senior Art Director

David Asmussen

Copywriter

Nicolai Schierbeck

Producer

Josefine Nejstgaard Palm

Client Service Director

Thomas Boldsen

AI Creator

Christian Boserup

AI Creator

Samarbejdspartnere


Billeder

Watch Video