Show 13. juni 2024

TeamViewer – Transformation af marketing

NoA - The North Alliance

for

TeamViewer

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

Den globale IT-virksomhed TeamViewer har i mange år har leveret software, som gør det muligt for en teknisk kyndig person at yde IT-support på computere overalt i verden uden at skulle side fysisk ved den problemramte computer.

TeamViewer har i årevis været en enorm succes med over 2,5 mia. downloads af deres software. De mange brugere består både af privatkunder, som benytter softwaren gratis – og større og mindre virksomheder, der betaler for softwaren.

Men verden ændrer sig hele tiden, og TeamViewer, som er den ultimative markedsleder i kategorien, møder en ny virkelighed, hvor en række nye konkurrenter med innovative og billigere løsninger, begynder at markedsandele, samtidig er remote work det nye normal. TeamViewer ønsker at udfordre ”de nye” samt kapitalisere på de nye muligheder i hvordan folk i dag arbejder. De ser udfordringer i deres performance marketing, så hvor sætter man ind med hvad?

TeamViewers CEO rækker ud til NoA for at få hjælp til først at løfte deres performance marketing vha. en række ‘quick wins’. Men det bliver i processen hurtigt tydeligt, at der er større potentiale, og for at skabe langvarige resultater, igangsættes en større transformation af marketing der går bredere og dybere.

Det er tilgangen til marketing i hvordan man kommunikerer, agerer på, samt hvordan man sætter strøm til al den data der er til rådighed, så man kan tage data-informerede beslutninger, der støtter en lagt strategi.

NoA får et stærkt mandat fra ledelsen, og kan derfor foretage en række større ændringer, herunder:
• Iværksætte en re-organisering af hele den globale marketingafdeling.
• Udvikle og implementere de rette digitale værktøjer, som gør det det let at måle impact og agere data-informeret.
• Udvikle en global marketingstrategi, hvor både segmentering, pris, brand, og konverterings-optimerede platforme bliver gentænkt og re-designet.

Bestyrelsen og ledelsen ønskede desuden en transformation, der kunne forankres i virksomheden så hurtigt som muligt og skabe succes på lang sigt.

Dette lykkedes man ikke med, ved blot at overdrage løsninger via powerpoint. Derfor valgte man at sætte NoA profiler ind flere steder i marketing – bl.a CMO-rollen samt ledende funktioner indenfor performance marketing, data & analytics, konverteringsoptimering, segmentering og automation.

Løsning

NoA fik i løbet af 12 måneder gennemført en gennemgribende marketingtransformation, fordelt på flere områder:
• Interim ledelse og bedre arbejdsgange: NoA overtog ledelsen af hele marketingteamet (ca. 100 ansatte) og omstrukturerede og optimerede deres arbejdsgange, bl.a. ved at designe en balanceret struktur med et mindre ledelsesteam samt 3 regioner til eksekvering (AMS/EMEA/APAC). Derudover blev hele IT-udviklingen lagt ind under marketingorganisationen, for at sikre tættere samarbejde og fælles ejerskab over leverancer.
• Forbedret segmentering:
NoA udviklede en marketingstrategi, der forankrede en ny segmentering af TeamViewers kunder, og som guidede marketings fokus samt mediespend, ud fra hvilke markeder, der har størst vækstpotentiale.
• Optimeret prisstruktur:
Det amerikanske marked (Nord og Sydamerika) var ubalanceret i forhold til resten af verden og konkurrencen, og NoA gik derfor ind og lavede en markant anderledes prisstruktur, hvilket skabte en øget konvertering for at sikre økosystemet får flere brugere.
• Nye konverterings-fokuserede digitale platforme:
TeamViewers website blev re-designet og udviklet i nyt globalt system, med én samlet oplevelse for alle produkter og services, hvilket gav et løft i downloads af TeamViewers hovedprodukt.
• Ny brandidentitet og kommunikationsplatform:
NoA udviklede en ny identitet, som favnede både kerneproduktet men også de nye virksomhedsopkøb, som TeamViewer har gennemført over de sneste år. Dermed gik TeamViewer fra at være ét produkt, til at være et moderne ’tech brand’.
Herfra begyndte NoA arbejdet med TeamViewers globale kommunikation, og kunne begynde for alvor at udnytte potentialet i partnerskaberne med AMG Mercedes F1 og Manchester United som de sponserede, og øge effekten af disse investeringer. Der blev udviklet nye, globale segmenterede digitale annoncer, film og kampagner med Mercedes og Manchester United. Dette var ligeledes et skifte fra tung inside-out kommunikation – populært kaldet ingeniørkommunikation – til relevant emotionel markedsføring.

Resultat

TeamViewer opnåede en vækst på 16% i 2022 med en EBITDA margin på 47%.

Alene i Q4 så man 24% vækst i fakturering og 51% EBITDA margin i forhold til samme kvartal året før.

Dette blev opnået med et 27% mindre marketing budget – samt et 10% mindre headcount.

TeamViewer forventer også en tocifret vækst i 2023 baseret på de stigende positive tendenser, der er skabt.

Downloads af software blev forbedret med 60.000 downloads pr. måned.

Online konverteringer blev forbedret med 16% gennem ny UX og design af website.

Løsningen omfordelte € 600.000 per år i betalte online medier, og genererede 180.000 flere downloads.

Den nye prisstrategi i AMS (Nordamerika og Sydamerika) gav 4,5 gange højere konvertering til faktisk køb i forhold til før den nye prisstrategi blev gennemført. Prisændringen var en markant reduktion på entry-level produkterne, og affødte en fordobling i omsætningen på de berørte produkter. Dermed blev mange nye kunder født ind til TeamViewers øko-system. En vigtig faktor for fremtidig vækst.

Den ellers nedadgående trend med antal betalende virksomheder blev vendt og steg netto til 627.000 kunder.

Analyse og optimering af ’branded search’ gav en besparelse på 300.000EUR/md. med samme output opnået.

TeamViewer

Oliver Steil

CEO

Peter Turner

CCO

Heike Menster

VP Marketing EMEA

Leslie Friend

VP Marketing, AMS

Herlinda Xu

VP Marketing, APAC

Bhaskar Mitra

Director, Product Marketing

Britta Niedermann

Director, Global Marketing Performance

Melissa Berry

Director of Marketing, Sports Partnerships

Eduardo Bernal

VP Digital Delivery

Jasmin Wortmann

Design Lead

NoA - The North Alliance

Christian Steen Jensen

NoA Ignite, Client Lead and interim CMO

Anders Tolborg

NoA Ignite, UX Director

Esben Sohl

NoA Ignite, Senior Creative Strategist

Tenna Thorsen

NoA Ignite, Project Manager

Svenn de Brouwer

NoA Ignite, Project Manager

Mark Helmich

NoA Ignite, Senior Designer

Jeppe Drensholt

NoA Ignite, Senior Designer

Benjamin Borch

NoA Connect, CEO

Katrine Dybkjær

NoA Connect, Project Manager

Kasper Druedahl

NoA Connect, Project Manager

Christian Knudsen

NoA Connect, Performance Marketing Lead

Søren Juul Vigand

NoA Connect, Senior Performance Specialist

Jonas Sommer

NoA Connect, Analytics Lead

Anthony Avolio

NoA Connect, Senior Analytics Consultant

Johannes Bratbjerg

NoA Connect, Digital Strategist

Marton Kovacs

NoA Connect, Lead Gen. Integration & Data Lead

Fabrizio Bianchi

NoA Connect, Lead Gen. Integration & Data Specialist

Annie Sanditen

Bold (NoA), Commercial Director

Christian Langballe

Bold (NoA), Creative Director

Lee Cartmell

Bold (NoA), Strategy Director

Matthew Glover

Bold (NoA), Identity Design Lead

Jesper Nord

Bold (NoA), Identity Design Lead

Mads Bjerre

Bold (NoA), Digital Design Lead

Michell Berthou

Bold (NoA), 3D designer

Alexander Khaligh-Hamers

Bold (NoA), Junior Designer

Bojan Milinkovic

Bold (NoA), Motion Designer

Thor Repstock Due

Bold (NoA), Designer

Robert Cerkez

&Co. (NoA), Executive Creative Director

Christian Grosen

&Co. (NoA), Client Service Director

Frederik Voetmann

&Co. (NoA), Art Director

Niklas Hultquist

&Co. (NoA), Art Director

Christoffer Reimer

&Co. (NoA), Account Manager

Lene Meyer

&Co. (NoA), Producer

Nya Bille

&Co. (NoA), Producer

Samarbejdspartnere


Watch Video