Show 13. juni 2024

Studybox: Stream dine studiebøger

Merkle

for

Gyldendal

Kategori :

Type :

andet

Vinder af Digital Value Proposition

SØLV
Endelig digtal!
Studybox har løst det problem, som alle studerende har oplevet: Hvordan får jeg en digital adgang til netop de bøger og artikler, som er på mit pensum? Løsningen er en enkel og intuitiv digital løsning, hvor det fortsat er muligt at knytte noter til teksten og sætte bogmærker – præcis som man kender det fra de fysiske bøger. Oveni dette kommer en række digitale fordele, og det er med til, at juryen i år ikke rystede på hånden og belønner Studybox med sølv for et fremragende stykke arbejde.

Baggrund

Markedet for salg af studiebøger til de videregående uddannelser er faldende og truet af stigende piratkopiering og brugtbogssalg. Der findes ikke et tidssvarende og fleksibelt værditilbud med tilstrækkeligt relevant indhold til de studerende – en målgruppe, der primært er mellem 18 og 25 år, og moderne forbrugere, der ikke nødvendigvis vil eje, men går efter convenience og fleksibilitet.

Studiebøger er et need to have produkt, da de studerende skal bruge det for at gennemføre deres studier. Der er således ikke tale om, at de studerende fravælger studiebøgerne, men de anskaffer sig dem på alternative måder, bl.a. foregår der et stort salg af ulovlige pdf’er til mellem 20 og 50 kroner på fx DBA, og der findes et hav af Facebook-grupper med det formål at købe og sælge brugte studiebøger. De studerende bruger således både tid og penge på studiebøger, men uden om branchens økonomi.

Det anslås, at det faktiske marked for branchen er ca. 30 % af det totale marked, dvs. at 30 % af de tekster, der bliver læst på uddannelserne, er handlet på markedet, mens resten er tilgået via brugtbogsmarkedet og piratmarkedet (Epinion, 2019).

Som branchens største udgiver af dansksproget studielitteratur er det af stor strategisk betydning for Gyldendal at få knækket den negative udvikling og låse op for det voksende sorte marked.

Men det er også tydeligt at det ikke er en situation der kan løses med markedsføring alene – der er brug for nye værditilbud, nye forretningsmodeller og nye, innovative services der passer til de studerendes behov og virkelighed.

Løsning

Løsningen er Studybox – en platform der samler alle studiebøger i én digital tjeneste, som tilbydes direkte til de studerende i en all-you-can-eat abonnementsmodel: Streaming for studiebøger. Fuld adgang til alle dine studiebøger, på alle devices, uanset hvor du er.

E-bøger er langtfra nyt, heller ikke for studiebøger. Men i modsætning til andre forsøg på digitale tilbud er Studybox 100% skabt til den studerendes behov: Designet til at tilbyde virkelighedens pensum, ikke hvad forlaget har på hylden.

Gennem et tæt samarbejde med lærebogsforfattere og undervisere på videregående uddannelser kan Studybox sikre at være pensumdækkende på en række specifikke uddannelser. Studybox er derfor ikke blot et alternativ, men en komplet løsning. Den studerende kan dermed allerede før signup vide sig sikker på at Studybox dækker alt på pensumlisten – og naturligvis mere til.

Derfor er Studybox også designet som en brancheløsning, hvor konkurrerende forlag inviteres med til at distribuere deres indhold, så der tilbydes én samlet løsning for de studerende, og ét fælles, nemt og bekvemt alternativ mod piratkopiering. Og derfor har vi også udviklet Studybox som sin egen, selvstændige enhed med eget brand. Både brandidentitet og digital platform er bygget fra bunden i samarbejde med Gyldendal.

Studybox giver adgang til mere end bare lærebøger: Det er også et avanceret studieværktøj. Studerende kan søge lynhurtigt på udvalgte emner, på titler og forfatter, eller direkte ned i bogteksterne på tværs af hele pensum, bruge noteværktøj eller highlighter-funktionalitet, med mappefunktioner og mangle studiefeatures på vej.

Hele Studybox universet er designet, bygget og lanceret på 7 måneder. Platformen er skabt i en moderne, smidig frontend baseret på Next.js framework med ”bandwidth-first” fokus, som skaber en lynhurtig oplevelse selv i studiemiljøer med begrænset netværk, og giver et godt fundament for kontinuerlig produktudvikling hvor vi konstant arbejder på at tilføje nye features.

Resultat

Med lanceringen af Studybox har Gyldendal taget første skridt mod et attraktivt alternativ til piratkopiering. Samtidig har lancering ført til vigtige strategiske milepæle: Gyldendal har indtaget den strategisk vigtige, men indtil nu ledige position som distributionsled for digitale studiebøger.

Abonnementsformen giver også en helt ny adgang til direkte kundekontakt og dermed også værdifulde data om de studerendes præferencer.

Blandt Studybox’ første store succeser har været at få Gads Forlag, Forlaget Samfundslitteratur og senest Djøfs Forlag ombord på platformen.

6 hele studieretninger er nu pensumdækket på Studybox, og flere er på vej.

"Studybox er vores digitale tilbud der kan rumme hele studielivet, så de studerende kan få adgang til alle bøgerne ved at tegne blot et abonnement. Ambitionen med Studybox er bl.a. at komme den massive piratkopiering af studiebøger til livs. Nu kommer vi med et tilbud, der er så fleksibelt og nemt at benytte, at vi regner med at kunne mærke en positiv effekt.”
Hanne Salomonsen, direktør for Gyldendal Uddannelse.

Feedback fra de studerende er forrygende:
”Studybox er hamrende genialt, især når man sidder til eksamen med tid på, … jeg bliver kun mere forelsket i produktet for hver gang, jeg benytter det!” – Aviaja Kafton, pædagogstuderende, København

”Jeg har lyst til at alle studerende skal kende til Studybox simpelthen af den simple årsag at det er… simpelt…!” – Merethe Kjeldsen, sygeplejerskestuderende, Viborg

”Tilgængeligheden er guld værd!” – Christian Strandgaard Rasmussen, Fysioterapeutstuderende, Århus.

Gyldendal

Eva Møller

Kommerciel chef

Anne Sofie Cramer

Marketing Project Manager

Søren Troldborg

Senior UX- and Business Consultant

Maria Nordal

IT Project Manager

Peter Sahl

Solution Architect

Henrik Gejlager

Markedsdirektør

Henriette Thiesen

Publishing Director

Merkle

Anne Sofie Østergaard

Product Development Manager

Bjarke Kongstad

Experience Design Director, Northern Europe

Ida Olesen

Project Manager

Mads Bruun Færch-Jensen

Digital Designer

Michael Hansen Fly

Senior CX Designer

Katrine Krogshede

Project Manager

Niels Bjørsted

IT Developer

Pia Hausmann Sebell

CX Director

Nicholai Reinseth

CXO, Northern Europe

Sebastian Franck

Chief Strategy Officer

Wendy Wiese

COO

Oliver Pedersen

Junior Web Analytics Consultant

Jesper Nyboe

Executive Director

Luna Winther Worm

Media Consultant

Watch Video