STARK KlimaLog

Merkle

for

STARK

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

Byggeri står for ca. 40% af drivhusgasudledningen globalt og 30% i Danmark. STARK har en ambition om at gå forrest og give byggebranchen tal på CO2-udledning på alle STARKs produkter, så håndværkere og entreprenører lettere kan vælge materialer med lavere klimabelastning og dokumentere deres byggerier.

Det var afgørende at disse tal blev integreret som et lag på STARKs website, så kunderne kunne tilkøbe denne dimension i en service, der kunne gøre CO2-udledning lige så nem at håndtere som pris og størrelse.

KlimaLog har løst en meget presserende udfordring, som håndværkere stod overfor med et nyt byggereglement i 2024. Uden dokumentation af den samlede CO2-udledning fra et byggeri, kunne byggeriet ikke godkendes og tages i brug. Med KlimaLog fik håndværkerne et værktøj til at gøre netop dét: Dokumentere, så man både kan få godkendelse og betaling for sit byggeri.

For STARK er KlimaLog en løsning med potentiale til både at tiltrække, fastholde og tilføre kunderelationerne ekstra værdi. Med dette ekstra lag oven på STARKs produkter og website, kan man både differentiere sig i markedet og stå stærkt rustet til en virkelighed, hvor pris ikke længere er den væsentligste parameter, men derimod bæredygtighed, transparens og nem adgang til konkrete klimatal.

Løsning

KlimaLog er et værktøj som giver håndværkere og entreprenører let adgang til klimatal og miljøcertificeringer.

På et dashboard kan den enkelte håndværker let få et hurtigt overblik over sit samlede klimaaftryk samt se, hvor stor en andel af indkøbte materialer, der er certificeret med STARKs BygGrønt-certifikat. De kan også downloade en PDF-rapport som kan anvendes i forbindelse med virksomhedens klimaregnskab.

Håndværkeren kan også få et let overblik over alle sine byggepladser med information omkring CO2 udledning og BygGrønt-certificering.

På den enkelte byggeplads kan håndværkeren få et endnu mere detaljeret overblik over sit klimaaftryk, træcertificeringer samt miljøcertificerede materialer. Han/hun kan få et detaljeret overblik over samtlige materialer anvendt på en byggesag og har mulighed for at søge og filtrere på materialer og certificeringer for at finde produkter med f.eks. særlig høj klimabelastning eller specifikke miljøcertificering som f.eks. Svanemærket.

På den måde har håndværkeren let adgang til tal, som skal anvendes ved LCA (Livscyklus-vurdering) samt grundlag for at vælge mere bæredygtige materialer til sit byggeri.

Resultat

STARK KlimaLog en enkel løsning, der gør CO2-udledning og miljømærkning på et produkt lige så håndgribeligt og håndtérbart som pris og størrelse.

Det er et nyt og banebrydende værktøj i byggeindustriens værktøjskasse, som gør klimaindsatsen nemmere at arbejde med, handle på og dokumentere.

Med KlimaLog har STARK tilføjet en digital løsning til hjemmesiden, der kan transformere klimaindsatsen, sætte tydeligt fokus på bæredygtighed og spare byggebranchen en masse tid og penge.

Og selvom KlimaLog kun er i sin spæde start, er resultaterne ikke til at tage fejl af.

- Siden launch har ca. 400 kunder oprettet sig på KlimaLog og ca. 2000 klimarapporter er blevet genereret og downloadet.

- I gennemsnit har det tidligere taget op til 14 dages arbejde at levere den nye, lovpligtige klimadokumentation i byggerier over 1.000 M2. Med KlimaLog kan denne dokumentation hentes frem på en time!

Der er særdeles positiv feedback fra de kunder, der arbejder aktivt med klima som mål, og nu har fået et værktøj til hele tiden at monitorere og dokumentere indsatsen på tværs af virksomhed, byggepladser og projekter.

Klik på link til casefilm her på sitet - og husk lyd.

STARK

Harald Hovmøller

Product Owner

Elin Riis

User Experience

Benny Christensen

Backend developer

Anders Dreyer

Fullstack developer

Mateusz Kopec

Tech lead

Merkle

Anders Nissen

Business Analyst

Daniel Mieritz

Experience Architect

Christian Veigaard

Experience Designer

Dora Besic

Web Stack Engineer

Gudjon Bragi Stefansson

Executive Experience Design Director

Samarbejdspartnere


Billeder