Spotlight på datovarer

Publicis Groupe Danmark

for

Netto

Kategori :

Type :

andet

Strategi

Datovarer har historisk lidt under et imageproblem. Kategorien har signaleret "rodebunke" og "sidste stop før skraldespanden". Som et vigtigt element i kædens indsats for at reducere madspild arbejder Netto for at transformere denne opfattelse og skabe en rebranding, der skal gøre datovarer til et attraktivt, moderne valg for den pris- og miljøbevidste forbruger. Det er denne ”mentale rekalibrering” af madvarer på kanten af holdbarhedsdato, som er nødvendig for at skabe en varig effekt.

Ved at gøre datovarerne tilgængelige i Nettos app blev en milepæl nået: forbrugeren kan nu i real time se hvilke datovarer, der netop nu er tilgængelige i den lokale butik. Samtidig lå her kimen til en digital aktivering, der ikke bare informerede, men flyttede varer i realtid ved at gøre det "skjulte" overskudsmad synligt i bybilledet. Vi ville løfte datovarer fra køledisken og flytte dem ind på byens mest eksklusive reklamepladser.

Selve den ambition forventede vi ville udgøre et fornuftigt springbræt til en PR-indsats, der skulle medvirke til at sætte spotlight på datovarer og få kategorien i overskrifterne og på dagsordenen – med stor eksponering til Netto-brandet som en naturlig sidegevinst.

Udfordringen var at skabe en teknologisk infrastruktur, der kunne kommunikere tusindvis af unikke, tidsbegrænsede tilbud i realtid uden manuel indblanding. Målet var at skabe verdens første 100% dynamiske og hyperlokale anti-madspilds-reklame, der opdaterede sig selv i takt med, at varerne blev scannet: som de blev sat ned i pris og som de blev solgt ved kassen.

Løsning

Den tekniske løsning blev designet som en skalerbar, realtidsdrevet datakæde, der forbandt butiksgulvet direkte med det digitale byrum.
Hver gang en Netto-medarbejder scannede en datovare, blev hændelsen registreret i Sallings ERP-system. Via et dedikeret Anti Food Waste API blev produktdata eksponeret i realtid og sendt videre til en cloudbaseret infrastruktur.
Vi etablerede et integrations- og beslutningslag, som fungerede som løsningens intelligente motor. Her blev data:
• filtreret og valideret
• beriget med kontekst (fx geografi og tilgængelighed)
• behandlet ud fra forretningsregler (f. eks. relevans, dato/tid, lagerstatus)
For at sikre stabil og konsistent afvikling implementerede vi et kontrol- og distributionslag, som håndterede:
• kvalitetssikring af indhold (guardrails for visning, formater og frekvens)
• prioritering ved flere samtidige datovarer
• styring af hvilke varer der blev vist hvor og hvornår
De kuraterede datapunkter blev herefter sendt til Ocean Outdoors digitale skærme via et dynamisk content feed. Hver skærm var mappet til en specifik butik baseret på geografisk nærhed, hvilket sikrede høj relevans for den enkelte forbipasserende.
Resultatet var en fuldautomatiseret pipeline:
Butik → ERP → API → Integrations- og beslutningslag → Kontrol- og distributionslag → Digital skærm
… som skabte en næsten øjeblikkelig transformation af interne lagerdata til eksternt, handlingsskabende kommunikation.
Kort sagt:
Vi operationaliserede realtidsdata fra butiksgulvet og gjorde dem til dynamisk medieindhold – med høj lokal relevans og minimal manuel håndtering.
Det skabte en ny kobling mellem supply chain og marketing, hvor tilgængelighed i realtid blev selve budskabet.

Resultat

Initiativet lykkedes med at transformere en teknisk supply chain-løsning til en relevant samfundshistorie. Ved at koble teknologi direkte med bekæmpelse af madspild, opnåede vi en omfattende redaktionel dækning, der placerede Netto centralt i dagsordenen for bæredygtigt forbrug.

Massiv rækkevidde: Historien blev dækket bredt online af både de tunge public service-medier (DR og TV2) samt de toneangivende landsdækkende dagblade (Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten).

Lokal relevans: Gennem en målrettet indsats mod lokalmedierne blev nyheden bragt i størstedelen af landets lokalaviser. Dette understøttede direkte kampagnens hyperlokale natur og sikrede, at budskabet ramte forbrugerne tæt på deres lokale Netto-butik.

Dokumenteret værdi: Det er altid med forbehold, når vi taler om Online Earned Media Value (OEMV). Men baseret på rækkevidde, mediernes autoritet og annoncepriser på de pågældende platforme, er det et forsigtigt estimat, at den samlede PR-værdi overstiger +600.000 kr.

Strategisk brand-aftryk: Udover den økonomiske værdi har dækningen fungeret som en "mental rekalibrering" af datovarer. Omtalen i de respekterede erhvervs- og nichemedier (herunder FødevareWatch) har valideret Nettos teknologiske førerposition inden for madspild og styrket relationen til både forbrugere og B2B-interessenter.

SEO og digital autoritet: De mange redaktionelle links fra højtprofilerede nyhedssites har givet en blivende positiv effekt på Nettos digitale synlighed, hvilket sikrer, at initiativet fortsat dukker op, når forbrugerne søger på madspildsløsninger.

Indsatsen er kun en blandt flere der alle har til formål at reducere madspild. I forbindelsen med årsrapporten 2025 vil Netto og Salling Groups resultater i dette henseende blive publiceret.

Netto

Kristine Marie Thøgersen

Kommerciel Direktør

Eline Marie Nielsen

Head of Brand, Digital & CSR

Pernille Kiss

Marketing Projektleder

Publicis Groupe Danmark

Philip Gath

Creative

Sebastian Jensen

Creative Director

Sofie Bjørkmann

Senior Account Manager

Dennis Jul

Senior Program Director

Magnus Grønnebæk

Art Director

Lasse Lønborg

Creative

Samarbejdspartnere

Ocean Outdoor
Outdoor samarbejdspartner

Billeder

Watch Video