Social VR mod ensomhed

Takeawalkvr ApS

for

Takeawalkvr ApS

Kategori :

Type :

annoncoer

Baggrund

MANGE ÆLDRE FØLER SIG ENSOMME

I denne skønne case, mindskes ensomhed blandt ældre med VR.

Ensomhed blandt ældre er stærkt udbredt og undersøgelsen Danskernes Sundhed – Den nationale Sundhedsprofil 2017, viste at hele 55.000 personer over 65 år, led af svær ensomhed.

En problemstilling, der er svær at lukke øjnene for.

En af borgerne, der bruger VR, hedder Ebba og bor i eget hjem. Hendes mand gennem 68 år, gik bort kort før jul og oplever, at det er hårdt at være alene:

”Det kan godt være ensomt, fordi der jo er noget, man mangler i sit liv – meget endda.”

MINDSKE ENSOMHED MED VR

Vi ville mindske ensomheden, ved at give borgerne muligheden for at få nye fællesskaber, helt uden de behøvede at skulle ud ad døren.

Det skulle kunne foregå i både rolige og trygge omgivelser, nemlig i eget hjem.

I casen anvendes Virtual Reality (VR). VR er nemlig et teknologisk værktøj, der 1) lader mennesker komme helt tæt på virkeligheden uden at være der fysisk, 2) kan koble mennesker sammen i den virtuelle verden og 3) kan bruges i eget hjem.

NEMT FOR ALLE PARTER AT GÅ TIL

Men hvordan udvikler man et teknologisk værktøj, alle kan forstå at bruge og som samtidig afhjælper problemstiller i det virkelige liv?

1) Det skal være nemt at gå til. Så nemt, at de ældre helt selv tager deres VR-headset på og logger sig direkte ind på faciliterede VR-oplevelser.

2) De faciliterede oplevelser, skal danne rammen for nye fællesskaber, så de ældre altid føler sig i trygge hænder både ift. teknologien og dét at indgå i en social kontekst.

3) Facilitatoren skal nemt kunne afholde VR-oplevelserne med de ældre, uanset hvor man befinder sig.

4) Et hav af VR-oplevelser, som facilitator og de ældre kan vælge fra.

5) Teknologien skal kunne bruges i alle organisationer og understøtte forskellige problemstillinger.

OPSUMMERING

Udfordring:
• Mange ældre lider af ensomhed.
• Ældre kan have svært ved at komme ud (fysisk/psykisk).
• Hvordan udvikler man en teknologisk løsning, der afhjælper problemstiller i det virkelige liv?
• Virtual Reality bruges oftest til individuelle oplevelser.

Mål:
• Afhjælpe ensomhed.
• Skabe nye fællesskaber og venskaber.
• Samtale med andre.
• Skal være lettilgængeligt.
• Ingen unødig tidsspilde.
• Skal kunne implementeres i alle organisationer.
• Anvendes til at løse forskellige problemstillinger.

Løsning

Det er noget ret nyt, at man bruger VR til at skabe fællesskaber. VR er ofte forbundet med individuelle oplevelser og det er blot én ting, der gør denne case unik.

EN VR-LØSNING ALLE KAN ANVENDE

I Takeawalkvr har vi udviklet VR-løsningen TAKE CARE, der blandt andet bruges til at skabe fællesskaber, hvor mennesker, som ønsker unikke oplevelser i selskab med andre. Og det er nemt at håndtere.

SETUPPET

• Det kræver kun 1 tablet med vores VR-løsning på.

• Borgerne har hver et headset i eget hjem, som de blot tænder for og vupti, de er klar til at opleve sammen.

• Tabletten styres af en facilitator, som kan sidde alle steder i verden og kommunikere med de ældre. Vedkommende starter og stopper VR-oplevelserne og guider undervejs.

• Alle kan høre, hvad hinanden siger og tale til hinanden via headsettet.

• Stort VR-bibliotek med over 600 VR-oplevelser at gå på opdagelse i, så der altid er nyt at opleve.

• Implementeringen er nem at gå til, fordi det kræver lidt udstyr, som er nemt at betjene.

VR-LØSNINGEN TAKE CARE

Er vores mest anvendte VR-løsning og over halvdelen af landets kommuner, 4 af landets regioner, samt flere kommuner i hele Skandinavien anvender den til dagligt indenfor social- sundheds- psykiatri og uddannelsesområdet. En VR-løsning, der har eksisteret siden 2016 og som altid er i udvikling.

Social VR er en nyere tilføjelse til løsningen, fordi der var et behov for at kunne mødes og være sociale, samtidig med, at det kunne foregå i trygge rammer.

VÆRDIEN I DEN ANALOGE VERDEN

Men det helt særlige er, hvad VR-løsningen gør for de mennesker, der anvender den.

Det er både livsbekræftende og meningsgivende at opleve, hvordan VR kan bringe vores ældre borgere sammen.

Når Ebba tager sine VR-briller på og starter headsettet, så er der smil og samtalen går.
Hendes virtuelle rejsemakker hedder Steen og sidder et andet helt andet sted i Danmark. Det er ham, Ebba taler med. De taler om det, de oplever i VR.

Både Steen og Ebba er positive over, at de kan mødes virtuelt.

VR-oplevelserne bringer både nye og gamle minder frem, som de deler med hinanden. Men der er også nyt at udforske. Steder som de ikke tidligere har oplevet, men nu udforsker sammen.

Da Ebba bliver spurgt om, der kan dannes nye venskaber i det virtuelle fællesskab, svarer hun prompte:

”Ja, selvfølgelig!”

Resultat

KUMMUNERNE BRUGER DET SELV

Da DR Nyhederne dækkede brugen af vores VR-løsning i Herning Kommune i foråret 2021, var det kun begyndelsen. De har brugt det lige siden. Kommunen står nu selv for at facilitere VR-oplevelserne og er selvkørende.

I implementeringsfasen stod vores implementeringsteam for at køre det hele i stilling og vi faciliterede VR-oplevelserne de første uger.

FLERE KOMMER MED

”Social VR mod ensomhed” har nu bredt sig til flere kommuner, fordi resultaterne er gode.

På nuværende tidspunkt har vi 30 headsets koblet til "Social VR mod ensomhed".

Prognosen for 2022 er allerede oppe på 100 headsets og er fra forskellige kommuner.

BRUGERDREVET EFTERSPØRGSEL

Borgerne får skabt sociale relationer via VR-løsningen TAKE CARE og de efterspørger selv at bruge det. Det vil sige, at borgerne selv ønsker at mødes i VR, på baggrund af de nye fællesskaber de indgår i.

Takeawalkvr ApS

Jesper Roy

Direktør

Christina Roy Nørklit

Partner

Christina Maren Engholm

Konsulent

Takeawalkvr ApS

Jesper Roy

Direktør

Christina Roy Nørklit

Partner

Christina Maren Engholm

Konsulent

Billeder

Watch Video