Show 13. juni 2024

Satair Marketplace

Merkle

for

Satair

Kategori :

Type :

andet

Vinder af Commerce

BRONZE
Bronze går til Satair for en super stærk strategi og solid løsning. Satair beviser igen, at de formår at binde data sammen og gøre det til en konkurrence fordel. Det er nytænkende og udfordrer dagens forretningsmodel. Glæder os til at følge resultaterne efter en lidt længere live periode.

Baggrund

Flybranchen er udfordret på mange fronter. Ikke bare er hele industrien tvunget i knæ af Covid-19, der er også en stærk forpligtelse til at søge nye, mere bæredygtige forretningsmodeller.

Begge forhold forstærker det pres der hviler på leverandører af flydele og serviceydelser: Når fly står stille, fosser pengene ud og jobs sættes på spil. Hele relationen mellem flyselskaber og leverandører bygger på en højspændt balance med meget lav fejlmargin: Flydele er så dyre at ingen har råd til at have ekstralager, men oftest er behovet så presserende at man ikke har råd til at vente på at få dele leveret. Det fører til komplicerede netværk af nær- og fjernlagre, og en kamp mod uret når man ligger inde med en flydel man ikke skal bruge.

Satairs digitale transformation har som erklæret mål at kunne ændre på måden flybranchen opererer på. Det kræver at solidt fundament, og det fik Satair i 2019-2020 med lanceringen af transformationens første store milepæl, Satair Market – en brancheførende commerceplatform.

Hvordan kunne Satair tage næste skridt mod at udfordre flybranchens status quo?

Løsning

Den bærende indsigt stammer fra Satairs dybe kendskab til målgruppen: Den professionelle indkøber, hvis vigtigste mission er at minimere risiko og lageromkostning.

I stedet for kun at kigge på primære effektiviseringsmuligheder, valgte Satair at tænke mere innovativt på den samlede værdikæde.

Hvad hvis vejen til hurtigere levering ikke går gennem dit eget lager, men naboens?

Og hvad hvis nøglen til mindre lagerførings-risiko ikke er bedre forecast af dit eget behov – men viden om naboens behov?

Løsningen er lanceringen af Satair Marketplace – en fuldblods marketplace-løsning fuldt integreret med Satair Market.

Det er både en adgang til helt nye omsætningsstrømme for Satair, da Marketplace giver tredjepartsleverandører og -producenter fra hele verden adgang til at sælge via Satairs avancerede commercemotor.

Men vigtigere, et totalt nybrud for hele flyindustrien: Marketplace giver i princippet hvem som helst med en flydel mulighed for at sælge videre til andre, hvad enten det er brugte dele eller overskudslager. Mens Satair håndterer de komplicerede regulatoriske trin, bliver ethvert flyselskab dermed potentielt lagerførende for andre. Det de-risker lagerer, ændrer beholdning fra risiko til investering, minimerer spild, og øger chancen for at finde leverandør til hurtig levering.

Marketplace giver Satair en unik position som mægler i værdiudvekslingen, fx mellem to konkurrerende flyselskaber der vil handle. Allerede nu tilbyder Satair Marketplace rådgivning og hjælp til fx ”fair market value” værdiansættelse for sælgere på Marketplace, baseret på real-time demand data fra Satairs egen commerce platform, due dilligence vurdering af kunder og sælgervalidering.

Kunden har via chatfunktion direkte adgang til leverandørerne, og Satairs platform sørger for one-cart checkout med samlet ordreoverblik, uanset hvor mange forskellige leverandører kunden har handlet hos.

Resultat

Med Marketplace har Satair ændret den grundlæggende risiko-balance for hele branchen, og interessen fra markedet er stor. Marketplace løsningen gik live i marts 2021, og er således helt frisk.

Foreløbig er der især stor interesse fra potentielle sælgere, hvoraf flere er i gang med at blive onboardet, med i skrivende stund 30.000 aktive ’offers’ oprettet.

”Satairs Marketplace er en langsigtet strategisk satsning, det handler ikke om de hurtige wins. Men selve lanceringen er et resultat i sig selv. Det skaber en helt ny markedsposition for Satair, og en ny og mere rådgivende relation til kunderne, og markerer Satair som first movers på et område der kan blive helt afgørende i fremtiden.”

Bjarke Ruse Sejersen, Head of Digital, Satair
(nu forhenværende)

Satair

Michael Roed

Digital Project Manager

Oliver Tormählen

Project Manager

Michael Folkmann-Schjerbeck

Head of IT & Digital Projects

Christian Iversen

Digital Product Owner

Merkle

Hasan Samanci

IT Engineer

Emil Munch Jørgensen

Senior Digital Designer

Rasmus Schau-Seidler

Digital Design Director

Anders Bünger Villadsen

Senior CX Architect & B2B Specialist

Jannika Larsen

CX Architect

Alexandra Mourier

Senior CX Designer

Gudjon Bragi Stefansson

CX Director & Head of CX Design

Morten Kold

Executive Creative Director

Jimmi Eriksen

Managing Director

Jeanette Lausten Jørgensen

Senior Project Manager & Team Lead

Kirsten Funk

Senior CX Concept & Copy

Katrin Dua Sigurdardottir

Junior Frontend Developer

William Hanby

Architect

Max Møller Viuff

Test Automation Specialist

Søren Markert

Hybris Developer

Watch Video