Satair er blandt verdens førende distributører af flydele.
For Satairs kunder – indkøberne hos flyselskaberne – er den altafgørende faktor i kundeoplevelsen tid.
Både:
den tid de mangler – de har nemlig kronisk travlt, og leder efter tidsbesparelser hvor de kan
og:
den tid de spilder – meget af arbejdet er nemlig rutinepræget på grænsen til det absurde.
Hver dag søger de efter tusindvis af reservedele i forskellige kataloger og systemer og hos forskellige distributører. Ingen har det hele, ingen har det samme, og alle vilkår er forskellige.
For at holde styr på de forskellige typer vedligehold og eftersyn, har flyselskaberne store, ofte selvudviklede, software set-ups der ikke kan integrere med noget som helst andet.
I stedet spytter systemerne ofte blot en liste ud, der efterlader problemet hos indkøberne, der nu skal kigge efter hver enkelt vare i distributørens – Satairs – indkøbssystem, og tilføje hver enkelt manuelt.
For at fjerne spildtid og rutinearbejde fra kundernes hverdag, har vi nu til Satairs digitale commerce-platform udviklet “drag and drop buying“.
Vi har fjernet al behov for søgning og manuel indtastning: Kunden trækker bare en fil fra sit eget system og dropper den direkte i søgefeltet.
I løbet af få sekunder – og helt uden at kræve system-integration – har avancerede algoritmer og genkendelsessoftware identificeret produkterne på listen og oversat det til en fyldt indkøbskurv, som er klar til køb – selvfølgelig med priser, lagerstatus og leveringstider.
Er en vare ikke på lager eller kan den ikke findes, får kunden automatisk præsenteret et alternativt produkt i stedet.
Drag and drop buying er selvfølgelig kun en enkelt feature i et stort digitalt transformationsprojekt, der også inkluderer Satairs nye digitale market place: En åben markedsplads som potentielt kan forbinde en hel industri og forandre måden man køber, sælger og producerer flydele på – og et digitalt økosystem rundt om markedspladsen, som ved hjælp af Adobe-suiten sætter nye standarder for personaliseret kommunikation til kunder og partnere
Men det er en feature der forvandler mange minutters – for nogle endda timers – dagligt rutinearbejde til ganske få sekunders ”moment of magic”. En glædelig overraskelse i den daglige trummerum, der lever op til Satairs kundeløfte – løsninger der guider og glæder vores kunder og skaber forretning for vores partnere.
Satairs kunder bliver løbende migreret fra den gamle til den nye digitale platform, og tallene viser en løsning hvor kunderne nu køber både oftere og større:
Konverteringsraten på den nye løsning ligger 112,5% højere end den gamle platform (index 225).
Den gennemsnitlige kurvstørrelse på den nye løsning er 18% over den gamle.
Hvor processen med at tilføje et produkt og føre til kurv før tog 30 sekunder, kan kunden nu tilføje op til 100 produkter på 10 sekunder med drag & drop buying – og dermed er det blevet 300x hurtigere at købe 100 produkter.