Remote Tourism

Mensch & Sansir

for

Visit Faroe Islands

Kategori :

Type :

andet

Vinder af Digital Activation

BRONZE
Visit Færøerne har en konsistent og velfungerende kommunikation med stærk lokal opbakning. Den har velvalgte greb, som menneskeliggør rejsebranchens måde at præsentere attraktive destinationer på.
Nedlukning har kun styrket kreativiteten og i videreførelsen af kampagnen er der tilført teknikker fra arkadespil og VR, der har fastholdt brugernes opmærksomhed og brændt sig fast i bevidstheden.
Den er nået langt omkring med imponerende resultater udelukkende via earned media, og ved genåbningen i sommeren ’20 kunne de glæde sig over udsolgte hoteller.

Vinder af Digital Value Proposition

GULD
Remote Tourism - Færøerne gør det igen!
I en totalt nedlukket verden har Visit Faroe Islands skabt et univers, hvor tourister alligevel kan besøge øgruppen i Nordatlanten. Den kreative brug af teknologi er spot-on på brugeroplevelsen og bringer Færøerne direkte til brugeren. Løsningen har gået sin sejrsgang i hele verden og har faciliteret 700.000 virtuelle besøg på et tidspunkt hvor ingen kunne rejse. Det er smart og differentierende kommunikation og en klar vinder af kategorien, hvor vi belønner differentierende digital interaktion, og det må man sige at Remote Tourism er indbegrebet af.

Vinder af Branded Content - Creative Campaigns

BRONZE
Visit Faroe Islands bygger videre på deres fantastiske fortælling, der på skæve og overraskende måder forener teknologi med det analoge. Denne gang får fortællingen et corona-twist og sender nysgerrige folk under lock-down på en virtuel rundtur. Det er sjovt skruet sammen og resultaterne er imponerende.

Vinder af Innovation

BRONZE
Ideen er imponerende og modig. Turisme er grundlæggende gentænkt i en tid hvor branchen styrtblødte. Man har anvendt kendte kanaler og elementer, men de er sammensat på en ny måde, som ikke bare kan inspirere resten af verden, men som også har skabt imponerende resultater.

Vinder af ROI

GULD
“Færøerne skal opleves live. Men når det ikke er muligt, er et live virtuelt besøg den bedste reklame for et rigtigt besøg. Vores mål var at holde turismen i live på Færøerne, da verden lukkede ned.”
Sådan beskriver man selv kampagnen, som må siges at være exceptionelt godt tænkt med exceptionel gode resultater.
Med over 500 artikler i medier som CNN, BBC, New York Times, The Guardian, National Geographic, Vanity Fair, et online readership på 5,65 mia., en PR-ROI på hele 84.594 % og over 6 gange så mange virtuelle besøgende end der var fysiske besøgende i hele 2019.
Kampagnen var en klar vinder i ROI kategorien, og man kan antage, at kampagnen stikker langt ud over bare de tal, som er leveret, og at Færøerne efterhånden er ved at blive et super stærkt brand med de gentagne super stærke kampagner.

Baggrund

Turismen er den tredje største eksportindustri på Færøerne. Siden 2011 er omsætningen fra turisme steget med 90 procent og det stigende antal turister har været med til at øge beskæftigelsen inden for hotel- og restaurationsbranchen med 35 procent siden begyndelsen af 2017. Turismen er derfor en helt central industri for arbejdspladser og for økonomien på Færøerne.

Men ligesom i resten af verden, blev den færøske turistindustri hårdt ramt, da man i marts 2020 måtte lukke alle rejse- og turistaktiviteter på grund af corona.

Visit Færøerne måtte øjeblikkeligt aflyse højsæsonen og bede gæster om at udskyde deres planlagte rejser på ubestemt tid. Det efterlod Visit Færøerne én kæmpe udfordring:

• Hvordan skabes der global interesse for Færøerne, så der med det samme kommer besøgende igen, når verden åbner.

Opgaven bestod dermed i at markedsføre et land, der var lukket, overfor resten af verden med et mediebudget på 0 kr.

Løsning

For at nå en målgruppe, der var isoleret i deres hjem verden over, havde Visit Færøerne brug for en digital løsning, der kunne give en virtuel og interaktiv smagsprøve på Færøerne direkte fra hjemmekarantænen.

Kun 10 dage efter verden officielt lukkede ned, var systemet udviklet og kampagnen var klar til lancering.

I en blanding mellem et gammeldags arkadespil og en højteknologisk VR-oplevelse, gjorde Visit Færøerne det muligt at opleve Færøerne i real tid gennem en fjernstyret lokal guide, som de virtuelle turister kunne styre til lands, til vands og i luften, mens resten af verdens rejseaktiviteter stod stille.

Platformen ”remoteturism.com” skulle markedsføres 100 % via earned media, da kampagnens samlede mediebudget var 0 kr. Lanceringen bestod af en pressemeddelelse og en film på Visit Færøernes egne digitale kanaler, mens journalister og influencers blev inviteret med på særlige online-presseture, hvor de fik mulighed for at styre guiderne i længere tid og dele oplevelsen med deres læsere og følgere.

De virtuelle turist-ture fandt sted flere gange om dagen under nedlukningen, hvor besøgende på skift kunne styre guiden i det færøske landskab, på museer og andre gennem attraktioner. Turene foregik til fods, til hest, på mountainbike, med båd og endda i helikopter.

I løbet af turene var det muligt at stille spørgsmål til de fjernstyrede guider, og på Facebook- og Instagram Live kunne alle andre følge med i turene og chatte med Visit Færøerne.

Med hjælp fra journalister og rejse-influencers spredtes nyheden om Visit Færøernes organisk på sociale medier og til internationale nyhedsmedier.

Resultat

"Færøerne skal opleves live. Men når det ikke er muligt, er et live virtuelt besøg den bedste reklame for et rigtigt besøg. Vores mål var at holde turismen i live på Færøerne, da verden lukkede ned.
Det mål må man sige blev indfriet og overgået, da vi lancerede platformen og fik flere virtuelle besøgende end der normalt er fysiske besøg på et helt år. Det har været en fornøjelse at se hvordan platformen har underholdt og inspireret turister fra hele verden i denne svære tid.” - Guðrið
Højgaard, CEO hos Visit Færøerne.

Med et mediaspend på 0 kr. opnåede platformen på seks uger følgende resultater:

• Over 900.000 virtuelle besøg af turister fra 157 forskellige lande.
• Den gennemsnitlige viewtime på Facebook var 4,11 minutter, hvilket er 2500 % højere end Facebooks turisme video benchmark.
• I gennemsnit så flere end 20.000 personer med på hver eneste tur på Facebook.
• 1,88 % kommenterede, delte eller likede, hvilket er 1600 % over Facebooks benchmark.
• 14 dage efter lanceringen var historien, ifølge Associated Press, den mest omtalte turisme nyhed i verden med over 500 artikler i medier som CNN, BBC, New York Times, The Guardian, National Geographic, Vanity Fair.
• Nyhedshistorien nåede et online readership på 5,65 mia. Igennem influencers nåede historien yderligere 40,3 mio. på sociale medier.*
• Med et totalt PR-budget på 250.000 kr., opnåede kampagnen en samlet PR-værdi på 212 mio. kr.*, hvilket svarer til en PR-ROI på 84.594 %.

• Færøerne fik over 6 gange så mange virtuelle besøgende end der var fysiske besøgende i hele 2019.

• 14 dage efter genåbningen af Færøerne i sommeren 2020 var alle hoteller udsolgt.

Kampagnen lykkedes med at fastholde den turistmæssige interesse for Færøerne til de igen kunne åbne for turister. Den gav knap 1 million mennesker en helt unik virtuel oplevelse af Færøerne, som ingen anden rejsedestination kunne tilbyde i perioden.

Den har skabt en helt ny standard for placebranding, og banet vejen for en helt ny form for turisme.

Siden den sidste tur fandt sted, er fjernturisme platformen blevet fremhævet både i danske og internationale fagmedier - senest var kampagnen et af emnerne ved ”Harvard X Design” konferencen i marts 2021.

*Kilde: Coverage Book – estimeret af Verizon Media.

Visit Faroe Islands

Guðrið Højgaard

CEO

Mensch & Sansir

Rune Hørslev-Petersen

Partner, Mensch

Frederik Preisler

Partner, Mensch

Tór Verland Johansen

Direktør, Sansir

Bogi Henriksen

Art Director, Sansir

Anna Taussi

PR & Content Distribution Manager, Verizon

Isabella Sofie Nielsen

Projektleder, Verizon

Rasmus Mikkelsen

Head of Activation & Strategy, Verizon

Albin Johannesen

Head of Software Development, Sansir

Runi Hansen

Art Director, Sansir

Samarbejdspartnere

Verizon
PR

Watch Video