Den danske mobilitetsbranche er under fundamental forandring. Elbiler udgør en klar majoritet af nybilsalget, tech-virksomheder og EV pure players har entreret markedet med forskellige værditilbud og danskernes forventninger til den digitale oplevelse er høj. OK er i dette marked lykkedes med at skabe en bred mobilitetsplatform som i høj grad anvendes af danskerne og derfor er OK-appen i dag ikke blot et supplement til forretningen. Den er forretningen. Et vigtigt strategisk virkemiddel ift. at vinde i e-mobilitetsmarkedet.
I et marked, hvor der skal erhverves nye kunder, samtidig med at eksisterende skal støttes i deres transition til el, er to indsigter definerende: Friktion ved første brug er den primære årsag til, at nye downloads aldrig bliver aktive og loyale kunder. Og kunder med flere OK-services er markant mere loyale og værdifulde end kunder med ét produkt. Strategien var derfor klar: eliminér friktion fra dag ét, og skab dybde frem for bredde.
Som kooperativt selskab, ejet af og til danskerne, er OK fokuseret på at levere værdi til sine kunder. På tværs af brændstof, EV-ladning, bilvask og parkering. Ikke fordi det var den nemme vej, men fordi det var den rigtige.
Mobilen er det naturlige omdrejningspunkt. Det er der, danskerne allerede er. Det er der, beslutningerne træffes, på vej til stationen, ved ladestationen, i bilvasken. OK-appens strategiske formål er at være til stede i præcis de øjeblikke: gnidningsfri, hurtig og relevant - og derigennem konvertere brugere til loyale kunder med flere OK-produkter.
OK-appen er bygget efter et super-app-koncept, der samler tankning, ladning, parkering og bilvask ét sted og udnytter mobilens unikke potentiale til at skabe en problemfri, intelligent og værdiskabende oplevelse.
Vi har designet ud fra én central erkendelse: mobilen er ikke et støtteværktøj for OK's services — den er det primære kontaktpunkt i bilistens hverdag. Det forpligter til en oplevelse, hvor OK skal opleves: intuitiv, lynhurtig og til stede, præcis når behovet opstår. Produkterne tilpasses derfor til din specifikke kontekst, således at brugeren tilbydes de mest relevante produkter. F.eks. hvis du er på anlægget, derhjemme, skal parkere, eller er tæt på ladestandere.
Men mobilen opererer i et økosystem i dag. Med CarPlay er OK-appen tilgængelig direkte på bilens skærm, uden at røre telefonen. Bilisten kan starte en bilvask eller aktivere en EV-opladning med ét tryk, i det øjeblik behovet er der.
I et marked, hvor der også skal erhverves nye kunder, har vi aktivt arbejdet med at reducere friktionen fra download til første køb. Svaret blev en komplet nyudvikling af onboardingflowet: en struktureret micro-onboarding sikrer opsætning af betalingsmiddel og registrering af køretøj. Med appens brede produktportefølje blev der også rullet service-specifik onboarding til EV-ladning, bilvask og parkering ud.
Appen tilbyder danskerne de betalingsløsninger de skulle kunne ønske sig. Fra OK og Visa/dankort til MobilePay og Apple Pay. For øget fleksibilitet og for at betalingsoplevelsen føles naturlig, ikke som en forhindring.
EV-ladning udvides til erhverv. En ny B2B-ladningsoplevelse gør det muligt for virksomheder at tilbyde medarbejderladning på arbejdspladsen og gæsteladning uden krav om OK-kort - en enkel udvidelse af OKs EV-univers til et segment med stor vækst.
Hvert element i løsningen er valgt med ét formål: at reducere afstanden fra behov til handling og støtte danskerne i den grønne omstilling til elbiler.
OK-appen er i 2025 én af de mest forretningskritiske digitale platforme i den danske mobilitetsbranche.
Forretningsmæssig impact
- Appen genererede +2,5 mia. DKK i omsætning i 2025
- 448.510 unikke månedlige brugere — en vækst på 12,55% YoY
- +1,3 millioner unikke brugere (+20% af DKs befolkning)
- 65% af alle downloads er aktive brugere af OK appen
- App Store-rating: 4,7 stjerner
Rekordresultater på kerneservices
- Opladninger: 94% af alle opladninger sker via appen. +175.000 månedlige opladninger med 99,4% YoY vækst
- Bilvask: 60% af alle vaske sker via appen
- Tankning: +20 % af alle tankninger sker via appen
Øget brug og loyalitet
- OK kort churn for kunder der anvender app er 17% lavere end kunder som ikke anvender app’en
- OK appen er en direkte opsalgskanal bl.a. er 20% af alle aktive fri-vask abonnementer tegnet via den
- Appen øger sandsynligheden for krydssalg til el med 2,1 gange og til hjemmeladeløsning med 2,9 gange.
OK-appen er derfor ikke blot en mobilapplikation. Det er en strategisk platform, der driver loyalitet, mersalg og vækst i en branche under fundamental forandring.