Oddset fra Danske Spil er en populær spilplatform, hvor Danmarks mange sportsfans kan sætte væddemål på alt fra fodbold til Formel 1. Det forpligter at være statsejet spilvirksomhed med en førende position i markedet. Derfor udvikler Danske Spil sin forretning med en ufravigelig præmis om ansvarlighed og sikkerhed for alle kunder – og med et aktivt CSR-fokus gennem nytænkning af sponsorater, der styrker fankulturen. Til glæde for danskerne og til gavn for fællesskabet i sportens navn.
Spilmarkedet er konkurrencepræget, har generiske services og mange stærkt kommercielle, internationale konkurrenter. Så Danske Spil er under konstant pres for at nytænke sin måde at drive forretning på. Ansvarlighed, tilfredse kunder og langsigtet lønsomhed er forudsætninger for det fundament, Danske Spil skal bygge sin fremtid på. Den unikke styrke, der ligger i det populære brand, skal være løftestang for at fastholde og udvikle kunder og tiltrække nye spillere med en forventet lang CLV.
Her har Oddset skabt Oddset Games som en vigtig katalysator for at indfri de forretningsmæssige vækstmål. Idéen blev født ud af et behov for en regulær “game changer”. Og i 2020 så den nye involverende spilplatform med rødder i CSR-politikkens mål om gratis og uforpligtende underholdning til den brede målgruppe dagens lys.
Oddset Games er nu en integreret del af Oddsets økosystem og understøtter de strategiske målsætninger om:
• Skabe præference for Oddset brandet og sparke loyaliteten i vejret
• Konvertere data om spillernes adfærd til personlige brugeroplevelser
• Øge “time spend with brand”
Oddset Games har siden udviklet sig til en spilplatform, der udvider og forstærker kundeoplevelsen for nuværende Oddset-kunder med et univers af gratis spil og underholdning med sport som fællesnævner. Danske Spil har som de eneste i markedet gjort det muligt for alle danskere at være med i et gratis underholdningsunivers.
Med en enestående brugeroplevelse skal Oddset Games få Oddset og Danske Spil til at skille sig positivt ud. For vi kan godt have det sjovt sammen ved at være mere for flere, uden det handler om penge. Det er passionen for spillet, vi deler. Hvor Oddset koster penge, er Oddset Games gratis. Hvor Oddset er alvor, er Oddset Games for sjov. Det, vi kæmper om, er æren og håneretten.
Kunder hos Danske Spil og Oddset inviteres til at spille med i Oddset Games via bl.a. et datadrevet CRM-program, hvor en segmenteringsmodel sikrer relevans blandt mere end 15 unikke Oddset Games spil, og flere er på vej. Spillene tilpasses aktuelle sportsbegivenheder som fx Champions League og Tour de France for at sikre interesse og sammenhæng med andre aktuelle aktiviteter under Oddset-brandet.
I universets centrum er maskotten Odd: En legemliggørelse af O’et i Oddset. Odd bor i en verden med runde kanter i den kendte Danske Spil-terning – hvor alting kan ske. Odd kan tages med i de gratis spil som avatar med valg af egen farve og navn. Oddset Games er samtidig et socialt spil, man kan spille med vennerne. Alt sammen for at skabe sjove og engagerende spiloplevelser.
Invitationer til spillene målrettes kunder, der i særlig grad forventes at deltage ud fra spillets sportslige værdi. Baseret på et stort datasæt med spiladfærd, udvælges målgruppen til hver kampagne med afsæt i præference. Personer med usund spiladfærd frasorteres, og der tages højde for, at de samme kunder ikke indgår i andre, samtidige kampagner fra Danske Spil. Med den viden, Oddset har om kunderne, gøres invitationerne toprelevante med dynamiske elementer og individuelt indhold.
Med et mål om også at hverve nye brugere suppleres invitationerne med digitale kampagner for Oddset Games på Danske Spils egne medier og på sociale medier. Brugerrejsen er optimeret på tværs af digitale platforme. Intuitivt og med få klik ledes brugerne fra personlige invitations-e-mails, social-posts eller bannere ind i de gratis spil via et sikkert log-in flow med NemID/MitID-tjek. Deltagelse forudsætter en konto hos Danske Licens Spil, som dokumenterer alder +18.
Ofte afvikles spillene over flere dage med inspirerende e-mails og remindere frem til afgørelsen og det endelige resultat. Alle kan være med og vinde præmier, uanset hvor godt man klarer sig. Som alternativ til de typiske frit-spil præmier, kan Oddset Games spillerne også vinde fysiske præmier som fx en SMS-voucher til en landsdækkende retail-kæde.
Det aktive CSR-fokus omfatter nytænkning af traditionel sponsorering i landsholdssammenhæng og blandt toneangivende klubber i 3F Superligaen. Op til Danmarks kampe løfter rød-hvide kampagner med DBUs logo stemningen. Mens indsamling af 1. partsdata om klubpræference udløser målrettede aktiviteter til den pågældende fan i klubbens farver og ånd - igen med fysisk præmiering som fx entrébilletter og sodavand. Så Oddset bidrager til både at give penge tilbage til sporten og at aktivere fankulturen i dansk fodbold.
Oddset Games er en gamechanger, der fastholder Oddset i førertrøjen som ansvarlig udbyder på det danske spilmarked. Oddset Games er med til at øge antallet af Oddsere, der involverer sig i det danske brand. Siden lanceringen i december 2020 har Oddset Games sendt mere end 2,1 millioner e-mail invitationer om at deltage gratis i sjove og involverende spil.
Den nye tilgang, skarpere segmentering og det kreative univers har skabt markante resultater, der overgår forventningerne med længder:
• E-mails fra Oddset Games har opnået en Click Through Rate der er mere end 10 gange højere end andre Oddset e-mail udsendelser.
• Over 870.000 har åbnet første e-mail i de forskellige udsendelser, og mere end 350.000 har været med i de forskellige kampagner. Det svarer til en engagementsrate på hele 40 %.
• Over 51.000 fandt vej til Oddset appen som direkte og salgskonverterende trafik.
• Oddset Games har med en involvering på i gennemsnit 5 minutter pr. gratis spil skabt 30.000 timers “time spend with brand”
Der er samlet adfærdsdata op på tværs af kunderejserne, som er aktiveret gennem personaliserede budskaber og invitationer. Oddset Games evner ikke blot at fastholde og engagere kunderne og levere på CRM-målene, men genererer også øget forretning til hovedbrandet Oddset. Sammenlignet med tidligere nyhedsbreve, der er sendt til Oddset kunderne, er alle KPI’er øget markant med den legende tilgang til underholdning og seriøs sportslingo.
At udvide Oddset universet med Oddset Games er en stor succes for Danske Spil. Konceptet er både CSR-understøttende, ansvarligt og sympatisk – og kan samtidig levere på kommercielle målsætninger. Oddset Games fortsætter med at udvikle sig og engagere kunderne på en stærkt populær spilplatform.
--
”Oddset Games som gratis underholdningsunivers, har vist sig at være præcis den stærke loyalitetsskaber, der positivt differentierer Danske Spil og Oddset fra konkurrenterne.”
Raymond Levi, CX Manager
Danske Licens Spil