Show 13. juni 2024

NEMLIG.COM NØGLEORDET ER PERSONALISERING

IMPACT

for

nemlig.com

Kategori :

Type :

Vinder af E-COMMERCE B2C + B2B

GULD - E-Commerce B2B & B2C
Der var enighed i juryen i forhold til, at Nemlig.com var den helt rette vinder i årets kategori. Det er imponerende at opleve den kompromisløse tilgang, som Nemlig har i forhold til at lykkedes med en online-forretningsmodel, som bestemt ikke er hjulpet på vej af lette vilkår, men snarere kendetegnet ved lave avancer og en kæmpe logistik udfordring. Med den nye platform har Nemlig formået at tage endnu et kvantespring i forhold til at udbygge sin markedsposition og skabe personaliserede oplevelser – med relevante produktforslag, nyttige opskrifter og en skarp digital marketingstrategi. En omsætningsfremgang på 28 % og en stigning i trafikken på 55 % vidner om, at den nye platform er starten på næste kapitel for Nemlig.com – og fra juryen skal der lyde et stort tillykke med guldet.

Baggrund

nemlig.coms vision er at skabe et bedre liv for danskerne. At lette hverdagen for de mange travle forbrugere og tilbyde dem den ultimative handlefrihed - at handle ALT på ét sted når og hvor de vil med levering lige til hoveddøren. Målsætningen er at gøre nemlig.com til danskernes foretrukne supermarked ved at skabe en unik og 100 % personaliseret kundeoplevelse. En indkøbsoplevelse, som er relevant og inspirerende for den enkelte. Relevante budskaber i den rette sammenhæng skaber engagement og i sidste ende loyale kunder. Derfor er nøgleordet for den nye indkøbsoplevelse på nemlig.com personalisering.

Løsning

I marts, over en nat, skiftede nemlig.com sammen med IMPACT hele platformen. Kunderne blev næste morgen mødt af den nye, forbedrede indkøbsoplevelse, og har fra starten taget det nye site og den nye indkøbsoplevelse til sig. Det nye nemlig.com site er med til at flytte grænserne for, hvordan vi handler dagligvarer.

Platformen er bygget på markedets bedste teknologier, som er nøje udvalgt til at understøtte nemlig.coms forretning og kunderejse. Sitecores platform er hele sitets motor, der sikrer høj skalerbarhed og performance. Og Raptors personlighedsteknologi skaber unikke produktforslag til hver enkelt kunde. Med disse teknologier til grund er det muligt at give kunderne en relevant, inspirerende og personlig indkøbsoplevelse.

Hver eneste kunde mødes nu af en fuldt ud personaliseret indkøbsoplevelse, der bliver skabt ud fra den enkeltes præferencer og købshistorik. Alt fra forsiden og kategorisiderne til søgeresultaterne er baseret på den enkelte kundes indkøbsvaner, hvilket gør det enkelt, relevant og inspirerende for kunderne at handle dagligvarer. Uanset om kunden sidder i sofaen, i bussen eller på arbejdet.

nemlig.com gør en dyd ud af at inspirere sine kunder, og således kan man gå på opdagelse i opskriftsuniverset med mere end 1.200 opskrifter og mulighed for at tilpasse opskriftsindkøbslisten efter egne præferencer og med ét klik er alle ingredienserne i kurven.

Også når det kommer til relevant marketing er nemlig.com i særklasse. Målrettet arbejde med digital marketing giver nye kunder en on-boarding i verdensklasse. Det er enkelt at blive ny kunde hos nemlig.com, og kunderne fastholdes. Alle nemlig.coms kunder kommer ind i et marketing flow, der er skræddersyet ud fra kundernes købsmønstre. Salesforce Marketing Cloud håndterer nemlig.coms marketing automation, som giver kunderne personligt tilpassede budskaber via mail, post, SMS og push-beskeder.

Her er et lille udsnit af de forbedringer, som IMPACT og nemlig.com har samarbejdet om:
• Forretningsudvikling og digital strategi
• Projekt- og programledelse
• UX-optimeringer og interaktionsdesign
• Udvikling af det nye nemlig.com-site
• Personlig søgning
• Test og Q/A
• Brugertests og -analyse
• Digital marketing, SEO og analytics
• Lancering

Resultat

Arbejdet med den personlige indkøbsoplevelse har båret frugt. Således har nemlig.com vækstet i antal besøgende og antal kunder. Besøgstallet på nemlig.com er steget med 55 % efter optimeringerne, og vigtigst af alt er omsætningen vækstet med 28 % i det seneste regnskabsår. Efter få år i markedet har nemlig.coms omsætning allerede rundet en milliard, og onlinesupermarkedet har sikret sig en plads på top 10 over danskernes mest benyttede netbutikker. Der har det seneste år været ca. 10 mio. besøg på nemlig.com.

Ydermere benytter kunderne sig i stigende grad af det omfattende og inspirerende opskriftsunivers. Siden relanceringen af nemlig.com er brugen af opskriftsuniverset steget med 159% (målt på pageviews).

Når kunderne mødes af præcise og relevante produktforslag, øges den gennemsnitlige basket size, og konverteringsraten på nemlig.com er i særklasse indenfor den danske retailbranche.

nemlig.com

Stefan Plenge

Adm. direktør / stifter

IMPACT

Ask Ullerup

Concept & Tech. Director / Management Consultant / Partner

Christian Mejer

Senior Project Manager

Simon Lange

Manager, UX & Design

Samarbejdspartnere

Sitecore
Platform
Salesforce Marketing Cloud
Digital Marketing
Raptor
Personalisering