Show 13. juni 2024

NATTENS ENDE

Makropol

for

Makropol

Kategori :

Type :

annoncoer

Baggrund

Det indsendte projekt, NATTENS ENDE, er skabt af MAKROPOL - et prisvindende, innovativt produktionshus baseret i København. Vores vision er at skabe rum for bevidsthedsudvidelse gennem visionære fortællinger fra både nye og erfarne talenter, der fordrer refleksion, handling og forandring hos sit publikum. Det gør vi primært gennem XR, som er en samlet betegnelse for såkaldt immersive media (VR, AR, MR).

NATTENS ENDE har sin baggrund i en strategisk vision om at lave en radikal udforskning af storytelling i VR mediet. Med fokus på skabelsen af et langt narrativ og en unik sammensætning af teknologi, var ambitionen at skabe en intens immersiv brugeroplevelse. En oplevelse, der på indlevende vis, kunne bygge en naturlig bro mellem den virtuelle og den fysiske verden.

NATTENS ENDE er en filmisk VR-oplevelse, som tager opleveren med ind i en ældre mands sind–tilbage til de smertefulde minder fra den nat, under Anden Verdenskrig, hvor han flygtede fra Danmark mod Sverige.

Pitch:
1943. Du befinder dig i en robåd, omgivet af mørke. Du sidder ansigt til ansigt med en aldrende mand, Josef, som fører dig gennem sine smertefulde minder om den skæbnesvangre nat, hvor han flygtede fra nazibesatte Danmark mod sikkerhed i Sverige. Sammen sejler I gennem et landskab af fragmenterede erindringer og efterhånden viger havet for de gader, bygninger og mennesker, som fylder hans tanker. Gennem den fysiske nærhed til Josef og historien, han fortæller, inddrages publikum i det traume som han lever med og den skyld han føler over at have overlevet - når dem han holdt af, blev ladt tilbage.

I dag flygter mere end 65 millioner mennesker fra krig, konflikter og katastrofer - det højeste antal af mennesker siden Anden Verdenskrig. I “Nattens Ende” bruger vi fortiden til at reflektere over nutiden - og sætte den i et anderledes perspektiv. Hovedkarakteren Josef har vi skabt en fiktiv karakter, som er en sammensmeltning af flere virkelige beretninger om flugt. VR-filmen behandler temaet survivor’s guilt, og inviterer publikum til at reflektere over de umulige valg, som mennesker på flugt skal træffe.

NATTENS ENDE har været næsten 3 år undervej og er skabt gennem agile udviklingsprocesser af et sammenhold af tværfagelige profiler. Projektet er støttet af Det Danske Filminstitutet, fonde og er yderligere udviklet gennem strategiske partnerskaber med både teknologiske -og kommercielle aktører.

Løsning

Kobling mellem den virtuelle og fysiske verden
Oplevelsen har været vist på flere internationale festivaller som en installation og fra d. 22 marts 2022 kan den nu også opleves i Danmark i en permanent fysisk robåd installation hos Det Dansk Jødiske Museum. Senere på året vil flere danske og internationale venues kunne opsætte værket - og til sommer vil oplevelsen blive online lanceret i forlængelse af Tribeca Film Festival på bl.a Stream, Oculus Store og Google VR. Dette vil give alle personer med et Oculus 2 headset muligheden for at opleve filmen i egen hjem.

Teknologi og storytelling
NATTENS ENDE er en kunstnerisk blanding af avanceret ny teknologi (såsom photogrammetry og volumetric video), som smelter sammen i et collage-lignende 3D-univers. Oplevelsen er lavet i Unity gameengine med brug af en lang liste af tekniske programmer bl.a. Blender, Houdini og der yderligere indgået partnerskaber med bl.a. AIAIAI og DepthKit Studio. Ambitionen med netop denne sammensætningen af teknologi var at gøre værket er realistisk i sin skildring af krigshærgede København, da historien er baseret på virkelige beretninger fra besættelsen. Men på sammen tid er netop vores historie fiktionel, som skal føles som et mareridt med sine flakkende brudstykker af minder, der konstant opløses og samles i ekspressionistiske formationer.

Resultat

Den indsendte oplevelse NATTENS ENDE betragtes internationalt som en radikal digital innovation inden for historiefortælling i VR.

Priser og omtale:
Vinder af prisen for bedste VR-story på Venedig Film Festival, bedste VR-film på Red Sea Festival, vandt hovedprisen på CPH:PIX 2021, lige nu på CPH:DOX 2022 og kåret som bedste film af Politiken 2021.

Et syn på fremtiden
Sammensætning af teknologi i Nattens Ende er banebrydende i denne nye digitale ære, hvor bl.a. metaverse vil spille en afgørende rolle. Hos Makropol vi et stort potentiale i specielt photogrammetry og volumetric video inden for VR. Og vi mærker tydeligt interessen direkte fra kommercielle aktører i kølvandet på ansøgte projekt som tænker det ind i deres forretning - og formoder at bureauerne vil følge efter i denne udvikling.

Makropol

Mikkel Skov

Digital Producer

Mads Damsbo

Executive Producer

David Adler

Instruktør

Bastian Leonhardt Strube

Technical Director

Gustav Pontoppidan

Art-Director

Balder Brüsch

Director of Volumetric Photography

Mark William Kilford

Lead Photogrammetry Manager

Mads Michelsen

Sound Designer

Hans Frederik Jacobsen

Writer

Makropol

Mikkel Skov

Producer

Samarbejdspartnere

xxxx
xxxxx

Billeder

Watch Video