Når hvert sekund tæller

Signifly

for

Region Hovedstadens Akutberedskab

Kategori :

Type :

andet

Vinder af Best Value-adding Feature

GULD:
En løsning, der brillierer i sin enkelthed, og som i sandhed er en value-adding feature. Den løser et konkret og dybt emotionelt behov i akutte situationer, hvor man har brug for overblik og viden – og flytter opfattelsen af sundhedsvæsnet i positiv retning. Simpelt, men genialt. En klar vinder.

Vinder af Best in Digital Health

SØLV:
Når Hvert Sekund Tæller er bygget på skarpe indsigter og en ekstrem simpel eksekvering, der både tilfører værdi til brugeren i form af tryghed i en sårbar situation, såvel som frigiver ressourcer jo færre unødvendige 112-opkald der genereres. Løsningen fungerer på tværs af alder og teknisk kunnen, fordi den er bygget til at fjerne friktion – ikke tilføje den. At 1/3 af brugerne klikker på linket og anvender løsningen, bekræfter, at et reelt behov er adresseret med præcis det rette svar.

Strategi

Når du ringer 1-1-2 og venter på en ambulance, er uvisheden om ventetiden ofte ligeså belastende som selve situationen. Er hjælpen to eller ti minutter væk? Også pårørende kan være overvældet af situationen, der i nogle scenarier står magtesløse.

Region Hovedstadens Akutberedskab identificerede dette som et reelt brugerbehov: borgere og pårørende mangler information i et af livets mest pressede øjeblikke. Formålet var at give dem kontrol og klarhed – ikke ved at ændre responstiden, men ved at ændre tidsfornemmelsen.

Målgruppen er bred og definitorisk ikke-forberedt: enhver borger i Region Hovedstaden, der ringer 1-1-2. Det stiller ekstraordinære krav til løsningens tilgængelighed. Løsningen måtte fungere for en chokeret 75-årig og en “digital native” 30-årig.

Løsning

Den centrale indsigt var, at konteksten ikke tillader friktion. En app, du skal downloade, er en barriere, der ikke må være der i en nødsituation. Derfor lavede vi en browserbaseret løsning, der kræver ét klik.

Efter opkaldet til 1-1-2 modtager borgeren en SMS med et direkte link - ingen login, ingen installation, ingen tekniske forudsætninger.
Via linket kan borgeren følge ambulancens live-position, se estimeret ankomsttid, annullere rekvisitionen eller ringe tilbage for opdateringer. Funktionaliteten er skåret til præcis det, brugeren har brug for i situationen.

Designet er udviklet til at være mest mulig let at afkode. Informationshierarki, typografi og antallet af elementer på skærmen er nøje udvalgt. Ligesom vi har lånt genkendelige UI-elementer, som borgerne måske kender fra andre apps, såsom Wolt eller Uber.

Løsningen er afgrænset til A-kørsler med udrykning for at sikre præcision i ETA. Det er bevidst: det er bedre at love lidt og levere det, end at skabe falsk tryghed.

Resultat

Løsningen gik i luften den 5. august 2025, og inden for det første døgn var 128 SMS'er afsendt og 46 borgere havde benyttet sig af muligheden.

En måned efter launch lå click-through-raten stabilt på 36% – 1 ud af 3 borgere i en akut situation valgte aktivt at følge deres ambulance. Det er et stærkt signal om, at løsningen imødekommer et reelt behov: folk vil have information, også når de er bange.

Effekten rækker ud over den individuelle brugeroplevelse. Færre bekymringsopkald til AMK Vagtcentral frigiver kapacitet, der kan bruges på koordinering frem for kommunikation – en systemgevinst, der skalerer med antallet af brugere.

Det handler ikke kun om at skabe tryghed og ro i en nødsituation. Når man ved præcis, hvornår ambulancen ankommer, kan alle på stedet forberede sig på dens ankomst – rydde adgangsveje, vejlede paramedicinerne og gøre sig klar til at handle. I sidste ende kan denne forberedelse forbedre chancerne for et bedre resultat, selv i de mest kritiske situationer.

Region Hovedstadens Akutberedskab

Sanne Enok

Sektionsleder, Digitalisering

Mette Bjerg Lindhøj

Special konsulent

Mikkel Dahlstrøm Jørgensen

Stabschef

Kris Strunge

Dataspecialist

Lars Plumhoff

Senior IT Projektleder

Signifly

Alexander Spliid

Design Director

Mathilde Ive

Managing Director

Anders Kirk Madsen

Tech Lead

Frederik Højriis

Senior Frontend Developer

Christoffer Skytte Wielsøe

Head of Technology, Canada

Emil Hørlyck

Head of Technology, Copenhagen

Casper Juel

Lead Creative Developer

Julie Elgaard

Digital Designer

Søren Schrøder

Head of Design, Copenhagen

Lukas Jurcik

Senior Digital Designer

Cecilie Didrichsen

Project Manager

Gijs Millennar

Senior UX Strategist

Sara Friis Bache

Operations Director

Martin Balle

Senior Digital Designer

Samarbejdspartnere

Center for IT og medicoteknologi
Udvikling
Mikkel Hansen, Abtion
Software Engineer