Show 13. juni 2024

Making Banking Better

Lunar Way

for

Lunar Way

Kategori :

Type :

Vinder af DESIGN

Sølv - Design
Konkurrencen er stor i disse fintech-tider, og det stiller krav til mere end blot teknologien.
Lunar Way har skabt mere end en flot løsning. De har skabt et stærkt oplevelsesbrand og det bliver på fornemmeste vis rullet ud på tværs af kanaler. Designet, såvel som interaktionsdesignet, er solidt og selvsikkert og der skabes øjeblikkeligt en emotionel tilknytning til den visuelle oplevelse. De angriber således et fortsat svært emne som penge med overskud og mod – og derved differentierer de sig hurtigt fra mængden. Lunar Way gør så bestemt banking bedre. Tillykke!

Vinder af INNOVATION - STARTUPS

Bronze - Innovation Startups
Har vi brug for flere banker? Måske ikke, men Lunar Way er et spændende stykke digital innovation i en branche, der nok kun har set begyndelsen af, hvad teknologi og brugerforståelse kommer til at betyde. Med sit ekstremt veldesignede interface og sin befriende ’ubankede’ profil, viser Lunar Way vejen til en ny type services på det finansielle marked, hvor kunder – der ikke har behov for den traditionelle bankrådgiverens kaffe på kanden – i stedet kan træde ind i et gamificeret univers som gør det interessant at spare op, betale regninger og opnå større forståelse for egen økonomi. Med stærke ambassadører i kundegruppen og 90.000 downloads ønsker juryen tillykke til LunarWay med bronzen. Tillykke!

Vinder af MOBILE

Sølv - Mobile
At denne case i år desværre må nøjes med sølv, vidner om, hvor tårnhøjt niveauet har været i kategorien. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det kun var marginaler, der afholdte Lunar Way fra at vinde. Casen skal i den grad hyldes for sit ufravigelige fokus på at innovere den finansielle sektor. Lunar Way gør op med den traditionelle forretningsmodel, som gennem mange år har været kritiseret for at være uigennemskuelig og kapitalistisk. Det klæder i den grad branchen med en ’pure player’, der bygger sin eksistensberettigelse op omkring gennemskuelighed og brugervenlighed. At Lunar Way er rigtig godt på vej, underbygges af den store brugertilfredshed, den højeste Net Promotor Score i branchen og de 90.000 brugere som allerede er nået. Vi glæder os til at følge rejsen de kommende år. Tillykke!

Baggrund

“Hver anden ung mellem 15 og 24 år mangler basal forståelse for privatøkonomi” (test udarbejdet af bankernes brancheorganisation Finansrådet)
Og vi tror faktisk at der er flere end de helt unge, som synes at det med økonomi kan virke tungt, svært og kedeligt. Og derfor får man måske ikke altid åbnet sin netbank og givet sig tid til at få et overblik og til at forstå det indviklede sprog bankerne har det med at bruge. Det vil vi gerne lave om på.

Vi er en dansk fintech virksomhed, der med vores innovative app vil nytænke, hvordan det er at være bankkunde. Vi prøver at gøre det nemt og let at styre sin økonomi. I app’en kan du selv klare de daglige bankforretninger med få tryk på mobilen. Der er ingen rådgivere eller filialer – det hele kører 100 % mobilt.

Vi har en outside in approach - vores produkter, services og app features er designet med udgangspunkt i værdiskabelse for vores brugere. Vi har et lukket community på Facebook, hvor brugere er med til at co-create, give feedback og teste nye features, som løbende bliver lanceret.

Vores prisstruktur (https://lunarway.com/da/pricing/)er gjort transparent.

Vi bruger et sprog og kommunikationsform, som er i øjenhøjde.

Vi er på alle de sociale medier, hvor vi både giver et indblik i firma kulturen og ongoing projekter på kontoret: F.eks. Information fra udviklerne om hvad de arbejder på (sneak-peeks), teaser fra events, ”behind-the-scenes” content (FinTech event, Hackathon etc.). Og vi svarer altid på kunders private snaps og interagerer med dem en-til-en.

Vores kundeservice har åbent 09 -22 i hverdage og i weekenderne 12 - 16. De fleste henvendelser er via chat integreret ind i app’en.

Løsning

Vores brugere er forskellige og det samme er deres behov. Vi bruger personlige data til at give brugerne mere indblik i deres forbrug og økonomi. I Stedet for at bruge en traditionel forbrugsopdeling som f.eks. bolig, bil og dagligvarer, viser vi hvilket brand, du har benyttet penge hos. Når det handler om økonomi og overblik, er der er nemlig stor forskel på om du handler ind i 7-11 eller i Netto. Og vi mener, at dette overblik er mere værdiskabende, da det bliver nemmere for dig at optimere din økonomi.

Vi tilbyder en række innovative features:
- Goals - Et opsparing tool, hvor du nemt kan spare op på dags, uge eller månedsbasis.
- Spend - Et forbrugsoverblik der sammenlignes med gennemsnitlig forbrug
- Top 5 brands man har mest forbrug hos
- Pay My Bill - vi håndterer betaling af regninger, du ikke har tilmeldt PBS
- Travel Card - Slip for at betale skjulte gebyrer når du handler i udlandet eller på udenlandske webshops

Udover at vi selv bruger et sprog, som er til at forstå, så bruger vi også influencers til at forklare økonomi i øjenhøjde.

Vi har også udviklet et koncept vi kalder “money bible”, hvor vi forklarer det som kan virke indviklet på en nem og overskuelig måde - og uden at tale ned til forbrugeren.

Resultat

Ca. 90.000 downloads

Bedste ratings fintech og bank:
- 9,5 Trustpilot (ud af 10)
- 4,7 Facebook (ud af 5)
- 4,6 App Store (ud af 5)
- 4,5 Google Play (ud af 5)
- Højeste NPS i banksektoren på 44 (Sammenlignet med analyse Danmarks NPS ratings af banksektoren 2016)

Lunar Way

Signe

Valeur

Maiken

Paaske

Martin

Quach

Lunar Way

Steffen

Andersen

Tim

Helberg

Joachim

Hansen

Samarbejdspartnere

Designit
Design
T for Troels
Design

Billeder

Watch Video