Show 13. juni 2024

Lunar Way – Make Money Matter

Lunar Way

for

Lunar Way

Kategori :

Type :

Baggrund

Banksektoren har stået stille i 100 år.
En "Digital Strategi" kan ikke løse udfordringen ved at forretningsmodellen er bundet op på fysiske filialer med rådgivere, undskyld: sælgere.

- Vi bevæger os ind i æraen for "mobile only" – det bør banker også.
- Tid er det mest værdifulde, vi har – finansielle produkter skal leveres instant og mobilt.
- Filialer og rådgivere er en del af en gammel forretningsmodel – finansielle produkter skal genopfindes ved brug af data, AI og i et Software-as-a-Service perspektiv.
- Millennials er illoyale – de vil have brands, der positivt bidrager til deres identitet for at være loyale.

Løsning

Vi skal genopdrage en hel generation til ikke at tænke på banker som deres forældre.
Det er slut med ”Du kan altid ringe til Lone. Hun har været vores families rådgiver altid.”

Målgruppen er ligeglad med "finansielle produkter". De vil bruge penge, tjene penge, låne penge. For penge kan realisere drømme, sikre gaver til kæresten, give indskud til lejligheden.

Derfor er Lunar Way en 100% ren money-app med et tilhørende Visa kort.
På under 5 minutter kan du søge om adgang til Lunar Way – direkte i app’en. Bliver du godkendt, er det vores app, support og betingelser du bruger og følger. Rent teknisk bliver dine penge håndteret af vores danske partnerbank Nykredit, som står inde for sikkerheden under gældende lovgivning.

Vi gør derfor op med den klassiske definition på ”en bank”, da vi til forveksling ligner en bank, men uden at være det, da vi ikke har nogen banklicens.

I Danmark ligger vores brugeres bankforhold hos Nykredit. Når vi åbner i Sverige, vil bankforholdet ligget hos vores kommende svenske partnerbank. I Norge vil det være med vores norske partnerbank, osv. Men alle vil være brugere af Lunar Way app’en.

Fordelen ved denne partner-konstellation er at brugerne få innovationshastigheden fra en tech-startup, samt produkter udviklet af et ungt brand uden kedelig ”bank-legacy”, kombineret med den samme sikkerhed som hos andre banker.

Eksempler på hvad vi gør:
Du kan oprette personaliserede Mål på få sekunder, og spare op til det du går og ønsker dig.
Vil tilbyder kredit på abonnement, som du kan vælge til og fra på dagsbasis afhængig af dit behov.
Med udgangspunkt i dine ønsker og din data, finder vi relevante partnerskaber med retailers, som tilbydes on-the-fly.

Resultat

- 5.000 bankkunder i betamiljø (vi gik ud af beta i december, tallene siden da er dog fortrolige)
- 25% har valgt vores model som primær bank.

- Gns. 28 logins/månedligt
- Gns. 3.15 min/login
Hvilket understreger at vores kunder ikke bruger vores app som en almindelig bank-app, men som en money-app, der gør andet end at vise transaktionshistorik.

- 85% af vores kunder følger os på Snapchat.

Lunar Way

Ken Villum Klausen

CEO

Lunar Way

Hele teamet hos Lunar Way

Disrupters

Samarbejdspartnere

Troels Nørlem
T for Troels
Tyge Vonsbæk
Designit
Christian Dyhr
Designit

Billeder

Watch Video