I 90’erne var lørdagens Lottotrækning en del af vores fælles referenceramme, noget vi snakkede om, oplevede sammen og drømte om at vinde.
Det gør vi stadig, men i dag er både medielandskabet og spilmarkedet fragmenteret og konkurrencepræget som aldrig før. Vi spiller Lotto og mange andre spil, og vi gør det i mange forskellige kanaler – præcis når det passer os.
Lanceringen af ”Lotto 1.0” – Danske Spils første Lotto app – i 2017 blev en umiddelbar succes. Men efterhånden som appen voksede i funktionalitet og spiludbud, truede kompleksiteten med at vælte det der oprindelig var tænkt som en enkel ’hurtig’ kupon-købsoplevelse.
Samtidig er den digitale udvikling på spilmarkedet eksploderet siden Lotto 1.0; og det stærkt konkurrenceprægede danske spilmarked er fyldt med rabatter, free bets, produkt-bundles m.m. som monopolvirksomheden Danske Spil hverken må eller vil benytte sig af.
Danske Spil har i årevis investeret i at holde sig i frontlinjen af den digitale udvikling, og måtte finde svaret på spørgsmålet: Hvordan ser fremtidens spiloplevelse ud?
Den nye app Lotto 2.0, blev lanceret første gang tilbage i 2020 og er lige siden konstant fornyet med komplet gentænkning af spiloplevelsen: Hvad der før var en enkel, transaktionel app, er nu epicenter for et helt ’omnichannel økosystem’ der samler Danske Spils kanaler, brands, spiltyper – og spillertyper - i en samlet og sammenhængende kundeoplevelse. I korte træk er Lotto-appen innovation, en salgskanal, kommunikation og convenience i lommeformat.
Appen anerkender at spil først og fremmest skal være underholdende – og indfører en lang række interaktionsoplevelser der skaber positiv friktion og engagement.
Kreativ brug af teknologi i den nye app giver kunderne en række banebrydende funktioner, når de logger ind – uanset tid, placering, spil og om brugeren køber kuponer nede i kiosken, online eller i appen. I det nye set-up tilpasser appen sig den enkelte brugers adfærd, lærer dennes favoritindstillinger at kende, giver hurtig adgang til alle yndlingsspillene og dermed en oplevelse af at være brugernes personlige spilplatform. En fuldt personaliseret platform der husker hvad du spiller, hvornår du spiller, hvor du spiller – og hvilke tal du spiller. Selv trækningsoplevelsen bringes I spil digitalt. Den låner lidt af
magien fra gamle dage, hvor vi sad rundt om sofabordet lørdag aften og fulgte trækningen, mens spændingen steg efterhånden som der kom vindertal på kuponen. Men nu kan man selv vælge, hvornår man vil tjekke ind og opleve spændingen ved Lottotrækningen direkte i appen.
Design, UI og UX samler 54 unikke spil, fra 8 brands, +20 skrabespil og 10 forskellige spiltyper, i én samlet navigation og oplevelse – bogstaveligt talt indenfor en tommelfingers rækkevidde. Brugerne kan nemt gemme deres yndlingsspil, swipe sig til et hurtigt køb, lade sig inspirere, se vindertal og meget mere. Det gælder også, når brugerne går ind i Lotto-klubber via sociale medier og deltager i det nye, innovative koncept "Spil sammen", hvor flere brugere kan spille sikkert sammen og Danske Spil sørger for korrekt fordeling af gevinster.
Og så byder Lotto 2.0 også på konceptet ”Dit held” – hvor spillere kan knytte en følelsesmæssig forbindelse til deres valgte lottotal, ved at vælge dem udfra et sted eller et foto af særlig betydning, eller udfra deres eget hjerteslag – ved hjæp af kort-koordinater, foto-ansigtsgenkendelse og pulsmåling via telefonens kamera.
Appen er helt central i at forbinde detail-handel spil og online, med bl.a. kuponscannerfunktion med tilknyttet udbetaling af gevinst, samt det digitale Spil ID der knytter offlinespil til onlineprofiler, så en tabt kupon ikke bliver til en tabt gevinst.
En ny integreret feedback-funktion betyder, at kunderne kan gå i dialog, komme med input og tilbagemeldinger til Danske Spil, som bruges aktivt i videreudviklingen af app’en.
Danske Spil har med Lotto appen 2.0 vist, at nogle gange kan det betale sig at kigge tilbage for at bevæge sig fremad. 90’er-nostalgi, printede kuponer og smartphones kan noget
sammen.
Appen er sjov og farverig af ydre – men har seriøse commerce-muskler bag det underholdende interface. Appen håndterer over 1.5 mio månedlige transaktioner og er nu den førende digitale salgskanal for Danske Spil. I 2024 resulterede dette I en omsætning på 1.5 mia.
Bag kulissen kan Danske Spil lancere kampagner, styre forsideindhold, promo-bannere osv. via CMS, arbejde systematisk med A/B split test fx af for-valgte gameplay muligheder og Multi Joker varianter som har medført en forhøjet konverteringsrate på 27,4% (2025).
Derudover arbejdes der med personaliserede push- og in-app beskeder via Airship, som er en integreret del af kunderejser og understøtter en stærk tilknytning fra offline til online.
Den involverende digitale kundeoplevelse har sat et klart aftryk i markedet: Antallet af spillere
(2023/2024 (393.000 → 477.600) YoY) voksede med 21,5% – hvoraf andelen af 18-30-årige voksede med 14,4% (9,7 → 11,1).
Sammenlignet med Lotto 1.0 (indeks 100) genererer Lotto 2.0 en gennemsnitlig mdl. omsætning på indeks 146.
Antallet af spillere der kommer tilbage mindst en gang hver måned er steget med 75%.
Herudover viser data også, at Lotto appen 2.0 har +6.000.000 scannede kuponer og mere end +10.000.000 Trækningsoplevelser.
Se casefilmen længere nede - husk lyd.