Cykelsport er vokset med 70 % de seneste 10 år og er nu en af landets mest populære sportsgrene. Desværre er vejene i samme periode blevet mere usikre.
I dag bruger 60 % af danske bilister trafikalarmer til at advare hinanden om politiets fotofælder og dermed undgå fartrestriktioner.
Derfor udviklede cykelmærket KXNGS en ny måde at anvende trafikalarmerne på. Ved at alliere sig med cykelryttere landet over, registrerede de flere tusinde falske fotofælder langs farlige landeveje. Dette betød, at mange flere bilister på særligt risikable danske landeveje i den pågældende periode modtog notifikationer om fotofælder og dermed sænkede farten.
Projektet leverede ikke kun øget sikkerhed på vejene, men også markante resultater for earned media. Med 0 kr. i mediespend genererede kampagnen mere end 10 millioner organiske medie-visninger og opnåede omfattende omtale i landsdækkende medier i hele Skandinavien. Inden for 24 minutter efter lanceringen af projektet blev alle pre-orders på KXNGS cykelhjelme udsolgt.