KL360 – Når data åbner døren til fremtidens drift

NoA Ignite

for

Kemp & Lauritzen A/S

Kategori :

Type :

andet

Vinder af Best in Digital Business Transformation

SØLV:
Et stærkt eksempel på, hvordan data kan gøre drift proaktiv. Bedre planlægning, færre problemer og en markant forbedret oplevelse for både kunder og teknikere. En løsning, der skaber reel værdi i hele forretningen.

Strategi

I mere end 140 år har Kemp & Lauritzen været en del af maskinrummet i Danmark. Ikke kun som leverandør af tekniske installationer, men som den partner, man ringer til, når hverdagen skal fungere. Gennem generationer har virksomheden sikret stabil drift hos nogle af landets største virksomheder. Men i takt med at samfundet og teknologien udviklede sig, blev én ting tydelig: Branchen havde ikke flyttet sig tilsvarende.

Selvom de tekniske assets; ventilationssystemer, brandalarmer, energianlæg og ladestandere blev mere avancerede, var arbejdsgangene omkring dem stadig præget af manuelle processer, fragmenterede systemer og begrænset brug af data. Samtidig ændrede kundernes forventninger sig fundamentalt. De efterspurgte ikke længere kun driftssikre installationer, men indsigt, gennemsigtighed og løsninger, der aktivt kunne understøtte deres forretning. Bæredygtighed, energieffektivitet og datadrevet beslutningstagning blev en naturlig del af samarbejdet.

For Kemp & Lauritzen blev det en afgørende erkendelse: Deres forretning skulle transformeres - ikke optimeres. Hvis de fortsatte som klassisk serviceleverandør, risikerede de at blive en udførende part i et standardiseret marked. Men i denne bevægelse lå også en mulighed: At redefinere deres rolle. Derfor traf Kemp & Lauritzen et strategisk valg:

At transformere deres forretning fra en traditionel installations- og servicevirksomhed til en datadrevet servicepartner. Det var ikke et isoleret digitalt initiativ. Det var en langsigtet forretningsstrategi. Strategien byggede på tre grundlæggende principper:

1. Data som drivkraft
Data fra assets skulle være fundamentet for drift, service og beslutninger.
2. Integration på tværs af værdikæden
Systemer, processer og organisation skulle hænge sammen.
3. Skalérbarhed gennem standardisering
Fælles datamodeller og arbejdsgange skulle gøre løsningen skalerbar.

Over en periode på mere end fem år gennemførte Kemp & Lauritzen en dyb transformation:
• Hele det digitale landskab blev moderniseret til cloudbaserede og integrerede løsninger
• Fælles processer blev implementeret på tværs af teknikere, ledelse og administration
• Mere end 1.000 teknikere blev aktive dataskabere i deres daglige arbejde
• IoT-enheder blev installeret direkte på kundernes assets - ofte af egne teknikere
• Data begyndte at flyde kontinuerligt fra både fysiske installationer og cloudbaserede systemer

Det betød, at data ikke længere var et biprodukt. Det blev en central del af forretningen. KL360 blev kulminationen på denne transformation. En platform, der samler hele servicekæden og gør transformationen operationel både internt og i samarbejdet med kunderne.

Løsning

KL360 er det digitale fundament, der omsætter Kemp & Lauritzens strategi til praksis. Platformen fungerer som et fælles operativt lag, hvor data, drift og samarbejde er samlet i én løsning. Kernen i løsningen er en struktureret sammenhæng mellem:

Asset > lokation > data > indsigt > handling

Et asset; fx et ventilationssystem, en inverter i et solcelleanlæg eller en temperaturføler er digitalt registreret og koblet til en specifik lokation. Det gør det muligt at forstå, hvor et problem opstår, og hvad der skal gøres. Data indsamles kontinuerligt fra flere kilder:

• IoT-sensorer, der måler performance, temperatur, energiforbrug og drift
• Teknikere, der registrerer tilstand, udført arbejde og observationer
• ERP- og serviceplatforme, der håndterer opgaver og historik
• Cloudbaserede integrationer, der sikrer sammenhæng på tværs

Men transformationen ligger ikke i dataindsamlingen. Den ligger i anvendelsen. KL360 omsætter data til konkret handling.

Eksempel:
Et ventilationssystem viser via sensordata, at effekten er faldende. KL360 analyserer udviklingen og præsenterer en tilstandsvurdering.
Det gør det muligt for kunden at identificere, at et filter er ved at være tilstoppet og planlægge udskiftning præcist, når det er nødvendigt. For kunder med mange ens assets betyder det:
• Færre unødvendige servicebesøg
• Lavere omkostninger
• Bedre planlægning

Platformen arbejder samtidig med automatiserede workflows. Hvis en inverter i et solcelleanlæg producerer mindre strøm end de øvrige:
• Registreres afvigelsen
• En alarm udløses
• Kunden notificeres via SMS eller mail
• En arbejdsordre oprettes automatisk
• Opgaven kobles til det konkrete asset og lokation

Denne funktionalitet kan skaleres på tværs af tusindvis af assets. Samtidig giver KL360 kunderne ét samlet overblik over:
• Opgaver og status
• Historik og dokumentation
• Performance og tilstand
• Energidata og drift

For Kemp & Lauritzen betyder løsningen:
• Færre manuelle processer
• Bedre koordinering
• Højere effektivitet
• Mulighed for at levere nye digitale services

KL360 er dermed ikke blot et værktøj. Det er den digitale infrastruktur, der forbinder hele forretningen og gør transformationen mulig i praksis.

Resultat

KL360 har skabt en reel og dokumenterbar transformation af Kemp & Lauritzens forretning. Platformen håndterer i dag drift og data for mere end 132.000 assets. Før KL360 tog det 12 min. at oprette en sag. Nu sker det hele automatisk, hvilket årligt sparer Kemp & Lauritzen for hele 1.231 arbejdsdage. Tid, der kan bruges på service frem for administration.

Over de seneste to år er 118.000 henvendelser blevet registreret gennem systemet. Hvor alle tidligere blev oprettet manuelt, oprettes i dag:
• 61.000 (51,7%) via IoT-data
• 37.500 (31,8%) via integrationer og automatiserede workflows
• 19.500 (16,5%) manuelt
Det betyder, at 83,5% af alle henvendelser nu oprettes automatisk.

Transformation af arbejdsgange
• Manuelle processer er reduceret markant
• Sager oprettes i realtid
• Data er integreret i alle dele af organisationen

Transformation af service
• 60% af fejl løses remote
• Hurtigere responstid
• Færre akutte nedbrud
Service er gået fra reaktiv til proaktiv.

Transformation af forretning og samarbejde med kunderne
Kemp & Lauritzen har bevæget sig fra klassisk installations- og serviceleverandør til datadrevet servicepartner. Det har skabt en stærkere position i markedet og en tydelig differentiering.

Transformation for kunderne
Kunderne får:
• Fuldt overblik over deres assets
• Indsigt i tilstand og performance
• Mulighed for at planlægge vedligehold baseret på data
• Bedre beslutningsgrundlag for investeringer
For kunder med mange ens assets betyder det betydelige besparelser og bedre drift.

Transformation af skalering
• KL360 håndterer mere end 132.000 assets
• Automatisering gør det muligt at skalere uden tilsvarende stigning i ressourcer

KL360 demonstrerer, hvordan digital transformation skaber reel forandring. Ikke ved at digitalisere enkelte processer, men ved at gentænke hele forretningen og forbinde teknologi, data og mennesker i én sammenhængende løsning. Det er ikke en digital løsning ovenpå forretningen. Det er en ny måde at drive den på.

Kemp & Lauritzen A/S

Peter Kaas Hammer

Adm. direktør

Anne Lautrup Jepsen

Direktør for forretningsudvikling

Karsten Thorsen

Vice President, Digitalisering

Karsten Østergaard Schou

Afdelingschef

Ronni Svejstrup

Afdelingschef

Peter Fitos

Chef for produktudvikling  

NoA Ignite

Lasse Vakgaard

Commercial Director

Amanda Bloch

Operations Director

Bjarke Lautrup-Larsen

Lead Designer

Marko Mitranic

Tech Lead

Clara Herskind Højer Østergaard

Senior Experience Designer

Daniel Nadelmann

Senior Developer

Samarbejdspartnere


Billeder

Watch Video