IO Interactive

Dwarf

for

IO Interactive

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

Der er kamp om talenterne i den digitale branche. I takt med at teknologien udvikler sig og efterspørgslen efter digitale løsninger øges, bliver konkurrencen intensiveret. Helt overordnet er der bare flere digitale ambitioner end der er færdiguddannet talent. Hvis man som IO Interactive, den succesfulde danske spiludviklingsvirksomhed bag HITMAN-serien, har høj vækst, endnu højere ambitioner og tiltrækker kæmpeprojekter, som at bringe James Bond til live i et triple-A spil, er employer-branding strategien helt central.

Dit førstehåndsindtryk som arbejdsgiver er digitalt (det gælder i øvrigt for de fleste jobs & brancher), og det betyder meget, at de nye talenter kan se sig selv i virksomhedens ambitioner, værdigrundlag, kultur og arbejdsplads.

Det er det, Dwarf blev hyret til at gøre. At bringe "design og udvikling af spiloplevelser" til live på et corporate website, der appellerer til nye spiludviklingstalenter gennem IOIs prisvindende produktioner, stærke virksomhedskultur, internationale tilstedeværelse og teknologisk lederposition – men samtidig tager sig godt af alle de super dedikerede fans af de enkelte spil verden over.

Et employer branding & fanservice-projekt - med det mest fantastiske rich content at arbejde med. IO Interactive rekrutterer under overskriften ”Make your mark”. Du – helt personligt - er en vigtig brik, og vi forventer, at man kan se, at du har været her.

Løsning

IO Interactives produktioner og titler er kernen i iscenesættelsen. Langt flere kender til Hitman-serien og det kommende 007-projekt end til IOI – spilstudiet bag spillene. Og hvis du er en hardcore fan af Hitman, forventer du en mørk, skarpkantet, rød og sort verden, når du besøger Hitman's hjem.

Men er du på udkig efter et spændende nyt job, der måske endda indebærer en ”relocation” med familien i et nyt land, er en mere lovende, personlig og livsbekræftende oplevelse mere passende. På ioi.dk skal vi kunne tilbyde begge dele.

For at løse opgaven, har vi udviklet en backend theme-composer og brugt GSAP Javascript værktøjer for at skabe animerede og klare sceneskift, når talenter og fans bevæger sig rundt på sitet, så det er tydeligt markeret, når du skifter fra fantasi til den rigtige verden, på tværs af hjemmesidens tre hovedområder: Spil, Karriere & Glacier, hvor Glacier er spilmotoren og teknologien bag alle IOI-udgivelser. Udover hovedområderne har hver spil-titel sit eget tema, hvilket betyder, at selv karaktererne fra Mini Ninjas, Freedom Fighters og Kane & Lynch kan føle sig hjemme.

Oplevelsen er baseret på fem koncepter, der samlet giver en game-like brandoplevelse:
• Reveal: Store visuelle oplevelser som åbningsscener i film & eventyrlige spil
• Slide: Genkendelig og indarbejdet UI, som målgruppen kender fra applikationer og spil
• Explore: Dybde og detaljer I kanvas, så man ikke behøver at skifte spor for fordybelse
• Reactive: Tydelig visuelt feedback, så du kan fornemme, hvad du kan interagere med
• Fokus: Tydeligt skift af fokus når noget at valgt. Alt andet træder i baggrunden.
Vi har løst opgaven i en eksplorativ proces, hvor vi på to uger, byggede en fuld funktionel prototype af hele løsningen i frontend, ud fra vores oprindelige design-pitch.

En tom og ikke særlig pæn ”skal”, som funktionelt kunne det hele – men grov og helt uden design, transitions, indhold og frontend-effekter. Resten af produktionen kørte derefter i tværfaglige sprints med fokus på ét område ad gangen.

Indholdet vedligeholdes i et headless Umbraco setup, og brugeroplevelsen er skabt ved brug af Vue.js med en integration til Team Tailor, hvor alle stillinger bliver vedligeholdt af IO Interactives HR-afdeling.

Resultat

Lige nu er IOI meget tilfredse med, hvordan det er lykkedes at overføre game-vibes til et corporate website. Tydelig kommunikation og employer branding er vigtigt, uanset om du rekrutterer lejemordere, hemmelige agenter eller talentfulde spiludviklere. Vi tror sådan set, at det gælder i alle brancher.

"We chose Dwarf to build our website because of the deep understanding of our situation and business as a whole - and they did not disappoint! Throughout the pitch and concept phases, the team at Dwarf managed to display due diligence and strong collaboration between the creatives, developers, and IO Interactive’s stakeholders. During the development of our new site, the team were agile and informed – while also serving up some cool surprises. Our new site is admired by employees and fans alike, and with it, we are ready for our future of being a growing game studio working on multiple IP’s."

IO Interactive

Louis Stilling

Brand Designer

Jonathan Lacaille

Studio Brand Director

Christian Elverdam

Chief Creative Officer

Olivier Perbet

Chief Marketing Officer

Dwarf

Caroline Madsen

Client Manager

Mie Nanna Lybye

Project Manager

Kasper Møller

Creative Director

Jeppe Bjorholm Andersen

Creative Director

Kasper Schou-Jensen

Creative Technologist

Anders Østergaard Nielsen

.NET Lead

David Adalberth

Creative Tech Director

Andreas Fau

Data & Insights Consultant

Samarbejdspartnere


Watch Video