Interflora ønskede at sælge flere blomster omkring Valentinsdag. Udfordringen er at selvom de fleste mænd gerne vil give en Valentinsgave, så glemmer de det.
I stedet for at forsøge at kommunikere os til øget opmærksomhed og mindre glemsomhed, så valgte vi at bruge mændenes glemsomhed til vores fordel. Vi skabte simpelthen en kampagne, hvor Interflora tilbød at tage skyden for mændenes glemsomhed. På den måde kunne man få leveret en Valentinsgave dagen efter Valentinsdag - sammen med et kort, hvor Interflora tog skylden for den sene levering. Og det hele blev foldet ud udelukkende på digitale og sociale medier.
Resultaterne oversteg langt forventningerne. Salget steg med 571% i forhold til samme dag året før.