Mere end 20 % af alle danskere har søvnproblemer. Det anbefales, at en voksen sover 7 timer, men hver tredje dansker sover mindre end det. Årsagerne til den manglende søvn varierer afhængigt af livsfase: Unge drikker for meget alkohol, småbørnsforældre bliver vækket af deres børn, og mange oplever at fysikken knager og kan holde dem vågne med alderen. Men det altoverskyggende problem på tværs af alle generationer er skærmtid – hele 83 % af danskerne tager deres telefon eller computer med i seng.
Det problem satte IKEA sig for at løse – og de gik et skridt længere ved selv at gå forrest med et godt eksempel. En kerneværdi hos IKEA er mantraet: ”Hos os er lederskab en handling... Mennesker, der følger deres ord op med handling og går forrest med et godt eksempel.”
Derfor opfordrede IKEA danskerne til at lægge telefonen væk, slukke for notifikationerne og finde ro i søvnen. Samtidig tydeliggjorde vi IKEAs rolle som enabler og fremhævede de produkter, IKEA tilbyder for at forbedre søvnkvaliteten – fra skuffer til at gemme telefonen til gardiner, der kan holde lys og lyd ude.
Kampagnen bestod af to spor under konceptet: ”Giv din søvn den kvalitet, den fortjener”.
• Om dagen mindede vi danskerne om, at IKEAs produkter kan forbedre deres søvn. Kampagnen inspirerede samtidig folk til at respektere deres søvn og holde skærme ude af soveværelset. Den blev kørt på TV, biografer, sociale medier og displayannoncering.
• Efter kl. 23 introducerede IKEA ”The Sleep Mode Campaign”, hvor alle kampagneaktiver gik i seng. Budskabet var klart: Sluk din telefon, stop med at scrolle, sluk dit TV, pak din computer væk – og gå i seng. Selv content creators, der om dagen havde talt om deres søvnrutiner og fordelene ved en god søvn, gik i seng med budskabet: ”I samarbejde med IKEA er jeg gået i seng.”
• Kampagnen opnåede 25.908.674 impressions og skabte stor opmærksomhed om god søvn.
• Engagementet på sociale medier var særligt positivt: 23.454 interaktioner, herunder 666 kommentarer, 10.819 likes, 61 delinger og 11.898 andre engagementer.
• Sidst, men ikke mindst: Danskerne er blevet mere opmærksomme på fordelene ved at lade deres devices blive ude af soveværelset.