all.u.me er en Social Impact tech virksomhed. Vores digitale løsning en app, der fungerer meget ligesom Hjerteløber, men ved grænseoverskridende adfærd. I stedet for at blive uddannet i mund-til-mund, introduceres man efter signup til Bystander Intervention metoden “The 5 D’s”, som er 5 sikre og effektive strategier, der kan bruges til at intervenere.
Ved at connecte et all.u.me smykke til app’en, kan smykket ved tre tryk bruges til at starte et “call for backup” fra folk i nærheden. Konceptet gør det dermed let at synliggøre behovet for hjælp og uddanner brugere i hvordan de hjælper mest effektivt og sikkert. Med andre ord, gør all.u.me det let at bede om hjælp - og for os andre at hjælpe.
Grænseoverskridende adfærd i det offentlige rum er et velkendt problem. 97% af kvinder oplever det. Alligevel sker langt de fleste oplevelser, hvor andre er til stede uden at nogen griber ind. Og oplevelsen af passivitet er primær årsag til, at den udsatte peger skylden mod sig selv, hvilket har følgende negative konsekvenser: lavt selvværd, skam over egen krop, social angst og tvivl på sig selv.
Passiviteten skyldes dog ikke mangel på empati, men manglende opmærksomhed og interventionsstrategier.
Vores indsigt var, at folk vil gerne hjælpe – men vi:
1. Ser det ikke, fordi grænseoverskridende adfærd mod særligt kvinder ikke er loud
2. Tøver, fordi vi ikke ved hvordan, og er bange for at gøre situationen værre
Med all.u.me er ambitionen at gøre “bystanders til backups” gennem teknologi og uddannelse - og dermed gøre tryghed til et fælles ansvar.
Målsætningen for kampagnen var at øge kendskabsgraden til konceptet all.u.me, og efterfølgende at sikre nye brugere i appen gennem mere taktiske budskaber. Ved lanceringen var målet således ikke blot at skabe opmærksomhed, men at ændre adfærd.
Sammen med Nord DDB definerede vi en klar kreativ retning for filmene: Budskabet skulle understrege hvor let og ufarligt det er at intervenere. For så længe folk tror at det er farligt, downloader de ikke app’en. Vi ønskede at flytte fokus fra den udsatte til bystanders rolle og gøre intervention:
1. Genkendelig (hverdagssituationer)
2. Let (ufarlige handlinger frem for konfrontation)
3. Sjov (seværdig, overraskende og delevenlig)
På den måde fungerer filmene ikke kun som øget synlighed – men som en konkret introduktion til den handlende adfærd, som all.u.me promoverer og underviser i app’en; Bystander Intervention metoden “The 5Ds”: Distract, Delegate, Document, Delay, Direct.
Vi besluttede os for at fokusere på et D, og valgte det D som er det første go-to, med hurtig, effektiv, ufarlig intervention, nemlig; Distract.
I stedet for at fokusere på “scare” cases eller opfattelsen af at grænseoverskridende adfærd kun sker i nattelivet tager filmene udgangspunkt i en realistisk hverdagssituation; at blive talt til/kontaktet siddende alene på café.
Vi vil vise hvor enkelt og naturligt det kan være, at træde til med et simpelt spørgsmål eller kompliment. Gennem FERNs/Sebastian Lopez’s vision om at benytte vilde filmiske og musikalske virkemidler skildres den flydende overgang fra hvordan et banalt spørgsmål kan blive til hverdags heltemod - hvordan alle kan være med til at ændre en utryg situation til en hyggelig samtale.
Output blev to Hero-film, hvor skuespillerne roterede roller, som mørket falder på imens musikken understøtter handlingen, timingen, humoren, overraskelsen, farverne og naiviteten/quirkiness i setup, skuespillet og grafikken helt perfekt.
Hvor den ene slutter med fokus på app’en og det at blive backup, slutter den anden med fokus på smykkerne forbindelse i app’en. Fælles er dog, at hver film bygger på det simple budskab: “Hvis du kan sige..” - (er den glutenfri?//jeg elsker din kuglepen) - “..kan du være backup”.
Budskabet er spot-on i forhold til brief - at gøre intervention til allemandseje i hverdagssituationer - et fælles ansvar. Du skal hverken være superhelt, karate-konge eller peberspray ejer, for at kunne hjælpe. Alle kan hjælpe - og all.u.me peger dig i den rigtige retning!
Filmene slutter med et uventet zoom ud til højre. Her forklarer en 4. karakter den scene, der lige har udspillet sig. Dette meta niveau gjorde det muligt at støtte seeren i at forstå konceptet og rollerne, forbindelsen mellem smykket og app’en - og en mulighed for at få gentaget det simple budskab: “Hvis du kan sige.. xxxxx .. ka’ du være backup”
“Hvis du kan sige..” blev omdrejningspunktet for den digitale kommunikation, samt al retargeting på SoMe, hvor der var ubegrænsede muligheder for at udfylde xxxxxx i forhold til tema, grafik, lokation. Vi lavede voxpops med: “hvad ville du sige? - for at være backup/redde en ven/veninde fra en creep på dansegulvet.
Budskabet blev også brugt til fysiske events til andre events, som ex. festivaler, over sommeren og er er så let oversætteligt og kulturelt uafhængigt, så løsningen bliver fundamentet i launch film, som skal laves til nye markeder.
Kampagnen var designet til at skabe opmærksomhed og derigennem en adfærdsændring. At placere bare et “D” i folks bevidsthed betyder, at de er mere rustet til handling end før. Også uden at nogen har trykket på et smykke.
Tal fra righttobe.org (som ejer metoden) viser nemlig at:
*98.8% af dem, der har lært de 5D’er føler, at der mindst er én ting, de kan gøre,
*76% af de trænede personer, som oplevede chikane efter træningen, rapporterede, at de greb ind.
*90% af de trænede personer forstår bedre, hvilken betydning og impact bystander intervention har.
I en tid, hvor opmærksomheds spændet er ekstremt kort, taler mange om at ‘gå viralt’. Det gjorde vi ikke, men vi formåede at skabe øget engagement gennem en stærk fortælling, der drev øget synlighed og resulterede i tusindvis af app downloads.
Vores resultater bekræfter, at indholdet resonerede med målgruppen:
1.5M impressions on Meta
231,854 ThruPlays for awareness
180,000 organiske visningen på Meta
1.48M paid views på TikTok
70,000 organiske visninger på TikTok
37,000 clicks via Google Ads (CPC: DKK 0.43)
+4.000 uddannede all.u.me backups. (Vi har haft en organisk vækst siden lanceringen, hvilket understreger netværkseffekten)
Vi er ovenud lykkelige og stolte over resultaterne af kampagnen, som i den grad satte all.u.me på danmarkskortet. Vi møder igen og igen folk, der siger - “nå, ja, det er jer med - og så laver den en 3 tryk bevægelse med deres tommelfinger - og pizza’en”.
Resultatet er særligt imponerende i forhold til det virkelige begrænsede budget, som var afsat til både produktion og annoncering. Det var kun med kæmpe velvilje hos både Nord DDB, FERN. og Sebastian, at vi var i stand til at lancere all.u.me med en så overbevisende og adfærdsændrende kampagne.
Heldigvis følte de også, at purpose var stærkt!