2. JUNI 2022

Home Online Markedsføring – Høj effekt og udbredelse

Conyak og home

for

home a/s

Kategori :

Type :

Vinder af Integration - Omnichannel

INTEGRATION - OMNICHANNEL SØLV VINDER

Sølv i kategorien Integration - Omni gives til en virksomhed der sætter standarden i sin branche. Med en flot og gennemarbejdet løsning, kan individuelle budskaber orkestreres til at ramme køberne på tværs af kanaler og devices, med gode resultater til følge for både virksomhed, sælgere og købere. Var der nogen der sagde beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed?

Vinder af Data Applications

DATA APPLICATIONS BRONZE VINDER

Home vinder bronze for en platform der hjælper deres ejendomsmæglere med at markedsføre boliger, nemt, hurtigt og effektivt.
Homes platform er et fremragende eksempel på hvordan man anvender data, nye digitale muligheder og platforme til at skabe en service der både skaber værdi for forretningen og kunderne.

Baggrund

BAGGRUNDEN FOR HOME ONLINE MARKEDSFØRING
UDFORDRINGERNE:
Boligsælgere og boligkøbere forlader i stigende grad de trykte nationale medier med ejendomssektionerne. Det skaber mindsket effekt af den trykte markedsføring.
Samtidig presser de trykte medier ejendomsmæglerne med trusler om at mediet lader annoncepriserne stige, hvis man skærer ned på volumen af de trykte annoncer.
Begge tendenser skader de bolighandlende:
• Boligkøberne lider fordi de går glip af annoncer for de gode og relevante boliger
• Boligsælgerne lider fordi priserne bevares på trykte medier mens effekten for nogle af dem daler, hvilket i sidste ende fører til at man har mindre mulighed for at sælge boligen på den tid og til den pris, man håbede på.
Sideløbende med dette er ejendomsmæglerne i hård indbyrdes konkurrence, hvor man er presset på omsætning (salæret og markedsføringsbidraget).
• Tilsammen udfordrer digitaliseringen af mediemarkedet ejendomsmæglerne på omsætning, effekt, og synlighed.
Derfor - og netop i dette marked med hård konkurrence og drastisk ændrede medievaner - har home valgt at være den første ejendomsmæglerkæde i Danmark, der tilbyder digital annoncering til sine boligsælgere.
Endvidere har vi designet et unikt system, der sikrer højere effekt, fordi den rammer køberne, hvor de befinder sig – online! Og rammer dem præcist med boliger, der er relevante for den enkelte køber.

MÅLENE DER SKULLE INDFRIS:
• Boligsælgeren skal have et hurtigere salg og bedre salg
• Boligkøberen skal hurtigere finder frem til den rette bolig hos home
• Ejendomsmægleren skal anvende sin ekspertise og intelligensen via home.dk til at sikre markedsposition, omsætning, synlighed og kundetilfredshed.
• home skulle opnå en strategisk førerposition via udbredelse og implementering samt dokumenteret effekt.
Det startede med at home var de første på nettet, så var vi de første og største på de sociale medier og nu med home Online Markedsføring er vi de første og største med online annoncering for boliger.
Vi reklamerer ikke så meget med denne position, som de konkurrenter, der er kommet efter os og ikke har deres system fuldt implementeret. home Online Markedsføring er til gengæld effektfuldt implementeret i hele landet på grund af den strategiske og praktiske forankring. Mere om dette under systembeskrivelsen og effektmålingen.

Løsning

LØSNINGEN: INDSIGTER OG BASISKRAV TIL PROJEKTET
Den strategiske baggrund førte til disse basiskrav til home Online Markedsføring:
• Mæglerne skal kunne forstå, fremvise og sælge online annoncerne
• Boligsælgerne skal kunne se online annoncerne og følge udviklingen
• Boligkøberne skal kunne rammes så præcist med online annoncerne, at køberne hurtigere finder en tiltrækkende bolig, der er til salg hos home – og derfor køber det nye hjem hos home.

ET PAR INDSIGTER - FOR UDEN DEM INTET SALG OG UDEN SALG INGEN ANNONCERING
Behov for ny viden og intuitiv teknologi
”Hvor skal flyveren så lande efter at den har været rundt med banneret?”
”Nej, jeg skal ikke betale for en bannervisning om natten, for der er jo ingen, som ser den!”
Kommentarerne er fra dagligdagen i home. De viser udfordring ved formidling af onlineannoncer til dem, der er opvokset med trykt avis og en national TV-kanal.
Salg og anvendelse af onlineannoncer for boliger, skal være intuitiv. Man skal ikke gå i dybden for at indse, at de digitale medier har effekt.
Præference for kendte trykte medier og lokale medier
Mæglere og mange boligsælgere har et godt kendskab og en præference for de nationale og lokale trykte medier… for det ved man jo hvad er. Derfor skal disse medier kunne vælges lokalt.
Der er mistro til markedsføring, der ikke findes på en konkret side på nettet eller i avisen. Bannere, som vises ad hoc og adfærdsbaseret, er svære at forstå. Det skulle vores system lave om på. Ud over basiskravene blev der derfor stillet krav til: Forståelse, synlighed, effekt og målretning.

PROJEKTKRAV TIL FORSTÅELSE OG SYNLIGHED
• Simpelt bestillingssystem
• Annoncemedierne kan være lokale eller stærke nationale brands og kan vælges lokalt.
• Prisen er konkurrencedygtig.
• Sælgeren og mægleren kan nemt kan følge med i leveringerne mv.

PROJEKTKRAV KNYTTET TIL DATA, EFFEKT OG MÅLRETNING
• Lokalt sammensatte mediepakker rammer de rigtige købere
• Cross device tracking
• Boligen finder selv køberne
• Mindst 100.000 målrettede bannervisninger for boligen
• Automatisk afspilning af boligvideo på Facebook
• Retargeting til interesserede købere - pris, beliggenhed og boligtype
• Geolokalisering af potentielle købere
• Gradvis justering af målretning i forhold til ændringer i interesse og adfærd
• Real time opdatering af bannerindhold

Dataanvendelsen er kompleks og uddybes lidt i videoen. Men nu til resulaterne…

Resultat

DOKUMENTERET EFFEKT
En ting er digitaliseringen en anden ting er om home Online Markedsføring fungerer.
Svaret er et rungende ”JA”.

VOLUMEN
Hver bolig med home Online Markedsføring har mindst 100.000 bannervisninger på nyhedssites og webtjenester. Da der er solgt i tusindvis af annoncepakker alene i 2016, hvor denne annonceform blev lanceret, så er vi oppe i mange hundrede millioner af bannere.

BOLIGERNE ER SOLGT HURTIGERE
En analyse af tusindvis af villaer og lejligheder, som home har solgt i slutningen af 2016 viser, at boliger med home Online Markedsføring sælges hurtigere end boliger uden online markedsføring. Det er der god økonomi i for begge parter. Sælgeren kan hurtigere flytte. Mægleren kan hurtigere hjælpe andre kunder.

SOLGT TIL EN BEDRE PRIS
Boligerne med home Online Markedsføring sælges gennemsnitligt til en pris, der er 3% tættere på udbudsprisen end annoncerne uden. Det kan mærkes.

OMSÆTNING, SYNLIGHED, SERVICENIVEAU OG KUNDETILFREDSHED
Med hundredvis af millioner af bannere har home opnået en markant synlighed online. Det styrker vores kendskabsgrad (TOM). Det giver også et lavere prisniveau på online annonceringen og kundetilfredsheden steget. Det skyldes bl.a. at home Online Markedsføring er en ubetinget succes og en unik service. Salgshastighed på boligerne såvel som volumen i home Online Markedsføring ses på omsætningen.

”Det vigtige er at home med home Online Markedsføring leverer noget, der giver resultater for boligsælgerne. Samtidig er vi for alvor og med stor volumen trådt ind i en ny medievirkelighed med øget digitalt serviceniveau. Det giver os den ønskede førerposition på annonceområdet.”
Mads Ellegaard, Relationschef, home a/s (der også har designet løsningen)

”Hvorfor er løsningen både B2B og B2C? Den skal sikre boligsælgerne en relevant, målrettet og tidssvarende digital markedsføring. Derfor er den B2C. Samtidig er det også en digital B2B løsning, da home både skal sikre sit brand og servicen omkring home a/s og derfra skal udbrede en løsning, der giver succes på samtlige skitserede parametre i de selskaber og forretninger, der fungerer lokalt i franchisekæden. Franchise er jo B2B2C.”

Fortrolig data og casefilm er fjernet inden offentliggørelse på danishdigitalaward.dk /mvh DDA

home a/s

Mads Ellegaard

Relationschef

Conyak og home

Christian Sundgaard Hansen

Senior lead architect

Susan Poulsen

Commercial Director

Billeder

Watch Video