I dag står mange fagfolk inden for bygge- og installationsbranchen over for udfordringer som tunge ordreplanlægningsprocesser, usikre leveringstider og restordrer. Det koster både tid og ressourcer, og påvirker effektiviteten negativt.
Især inden for installation og industri er effektivitet afgørende, og Solar har med lanceringen af SmartKit, den første digitale kit-løsning på markedet, sat sig for at løse disse udfordringer. Med SmartKit tager Solar et stort skridt mod at revolutionere branchen og understreger samtidig Solars position som førende sourcing- og servicevirksomhed inden for el, vvs, industri, ventilation samt klima- og energiløsninger.
Historisk har både spild af tid og materialer, været en stor udfordring i forbindelse med de traditionelle processer. Men der er store besparelsespotentialer for virksomheder i de tekniske fag ved at eliminere spildtid og dermed øge effektiviteten. Som det blev påvist af Ingeniørhøjskolen i Århus gennem deres studie på byggepladser, kan op til 20% af den forbrugte tid ikke betragtes som værdiskabende. Dette understreger behovet for innovative løsninger, der kan eliminere spildtid og øge effektiviteten betydeligt.
For at opnå en dybere forståelse for udfordringerne i markedet, gik Solar til opgaven med en antropologisk og kunde-centrisk tilgang, som i den størrelsesorden var ny for Solar. Resultatet identificerede klare udfordringer og kundebehov, som har dannet grundlaget for udviklingen af SmartKit.
Den traditionelle tilgang til bestilling af materialer har været præget af manuelle processer, hvor optælling af varer og usikkerhed om leveringstider har været dagligdag. Branchen efterspørger større kontrol over bestillingsprocessen, et ønske om at komme væk fra manuelle processer og generel optimering gennem nemme og overskuelige digitale løsninger. SmartKit repræsenterer et skifte frem mod en ny tid og en konkret digital løsning, der automatiserer de langsommelige og usikrer processer, og giver kunderne større kontrol og fleksibilitet.
Med SmartKit imødekommer Solar den store efterspørgsel og tilbyder en innovativ løsning, der kan optimere ordreprocessen og øge effektiviteten på tværs af fagområder og industrier. SmartKit giver fuld kontrol, ændrer hele bestillingsprocessen og gør arbejdsgangen flydende og mere strømlinet. Tiden skal bruges på arbejdet og ikke nødvendige koordinerings- og planlægninsopgaver. Med SmartKit differentierer Solar sig fra konkurrenterne ved at skabe reel værdi for kunderne som rækker udover produktsalg; Solar sætter kunderne i føresædet for deres egen forretning.
Lad os være ærlige, ingen vil bruge tid og energi på at kæmpe med komplekse systemer, når man bare skal bestille materialer. SmartKit er den hurtige, lette og omkostningseffektive løsning til bestilling, levering og håndtering af materialer.
Med et ønske om en mere nutidig branche med øget effektivitet, har Solar reageret på indsigter i markedets bevægelser og lancerer med SmartKit; En to-trins løsning, der optimerer både ordreprocessen og leveringen af materialer.
SmartKit er en konfigurerings- og leveringsservice, der samler alt, hvad kunden har brug for pr. opgave.
Forestil dig, at skulle bygge 100 lejligheder. Med SmartKit får du alt, hvad du behøver i én tydeligt markeret kasse pr. lejlighed – og specifikt til den enkelte lejlighed – i stedet for at få leveret alle lampeudtag til 100 lejligheder i én pakke, alle stikkontakter til 100 lejligheder i en anden pakke osv. Dette sparer en masse tid for kunderne og flytter Solar fra at sælge produkter til at sælge effektivitet.
Desuden eliminerer SmartKit materialesvind, da kunderne kun modtager de nødvendige materialer til det specifikke projekt. På denne måde bidrager Solar til og hjælper kunder med, at reducere svind i materialer med op til 10%, hvilket er afgørende for at optimere ressourceforbruget på byggepladser og i produktionsmiljøer.
SmartKit giver ubegrænset fleksibilitet og frihed til at vælge præcis det, kunden har brug for, og skræddersy et projekt-kit på en nem måde. Man kan endda gemme kits som skabeloner og spare uvurderlig tid på tværs af opgaver.
Som en essentiel del af løsningen er hvert kit omhyggeligt organiseret og en speciel etiket beskriver hvert eneste produkt i kittet, præcis efter kundens projektplan. Nu er det slut med at spilde tid på at rode gennem kasser eller blive forvirret af uklare etiketter. Kunden vil aldrig mangle essentielle produkter, for at kunne gøre arbejdet færdigt.
SmartKit gør det muligt for kunderne at søge i og vælge fra webshoppens produktkatalog med mere end 1.000.000 varenumre, og konfigurere selv store ordrer ned på indholdet i den enkelte kasse, med en tilkendegivelse af specifikke modtagernavne, leveringssteder og lokation på adressen. Ved at bestille inden kl. 18:00 kan kunderne få deres kit leveret allerede næste morgen inden kl. 7:00. Det er kun muliggjort af automatiseret plukning og pakning af materialer via robotter på Solars lager, hvilket markant reducerer ventetiden og øger effektiviteten.
En systemisk løsning der via et simpelt interface addreserer store udfordringer i markedet og muliggør højere effektivitet og mindsker spildtid.
SmartKit binder projektlederen, formanden, planlæggeren – der oftest bestiller produkterne – digitalt sammen med montøren, der installerer produkter på byggepladsen eller produktionslinjen. Der frigives tid til det manuelle, værdiskabende arbejde på tværs af hele værdikæden.
SmartKit har allerede påvist dets markante potentiale og indvirkning i branchen. Den digitale løsning har ikke kun øget kundernes effektivitet ved at lade dem fokusere på værdiskabende opgaver og minimere spildtid, men også forbedret Solars egen effektivitet og omsætning.
Efter lanceringen af SmartKit har Solars kunder oplevet en konkret forandring og betydelig forbedring i deres arbejdsgange. Dette ses bla. gennem Solars møde med kunderne i form af fysiske besøg, hvor konkrete udtagelser som; “SmartKit har været en game changer” fra en projektleder hos en elinstallationsvirksomhed, påviser den konkrete opfattelse af værdien i kundens kontekst.
Under et kundebesøg blev det tydeliggjort hvordan SmartKit har gjort bestillingsprocessen utrolig enkel gennem Solars webshop. En projektleder påpegede ligeledes, hvor værdifuldt det er at modtage én kasse (SmartKit) til hver type lejlighed, hvilket reducerer behovet for komplekse opdelinger og optællinger på pladsen. Ydermere blev det forklaret hvordan det har gjort det nemt for virksomheden at introducere og instruere montørerne, uanset nationalitet. “Med kun to kasser under armen er montørerne klar til at gå i gang, og når kassen er tom, er opgaven afsluttet”.
Kundebesøgene illustrerer tydeligt, hvordan SmartKit har transformeret arbejdsgangene for kunderne, hvilket har resulteret i øget effektivitet og produktivitet.
Udviklingen af SmartKit taler også direkte ind i Solars formål, da det reducerer spildtid, forbedrer produktiviteten og reducerer materialespild, hvilket fremmer bæredygtighed i bygge- og installationsbranchen.
Konkret har SmartKit opnået imponerende resultater i en kort periode efter lanceringen i december 2023. Der har været en 52% vækst i ordrestørrelsen på SmartKit sammenlignet med den tidligere løsning, samt en 311% vækst i antallet af kunder, der har købt SmartKit i første kvartal af 2024 sammenlignet med hele 2023. Desuden har Solar oplevet en vækst på 372% i omsætningen i første kvartal af 2024 sammenlignet med hele 2023, hvilket også skal ses i lyset af en stadig igangværende udrulning og demonstration til kunderne. Disse tal demonstrerer ikke kun den stærke accept og efterspørgsel efter SmartKit, men også den væsentlige indvirkning, det har på Solars forretning og kundernes arbejdsgange.