Fremtidssikrer forretningskritiske processer i stor digital transformation

NexusOne

for

Kræftens Bekæmpelse

Kategori :

Type :

andet

Strategi

Kræftens Bekæmpelse – en af landets førende og største NGO’er – er afhængig af kontinuerlige donationer og en troværdig og kontinuerlig kommunikation med alle sine interessenter.

Hele 97 % af organisationens indtægter kommer fra donationer – fra private og virksomheder. Indsamling og opsamling af data, kommunikation med og til donorer og en løbende markedsføring af organisationens formål er med andre ord – og godt og vel – forretningskritisk.

For at sikre en troværdig – gerne personlig – og rettidig kommunikation til nuværende og potentielle donorer valgte Kræftens Bekæmpelse i 2022 at gennemføre en grundig analyse af de systemmæssige behov, krav og muligheder, men også potentielle udfordringer, som en kunde-(donor-)vendt strategi.

En nøgtern gennemgang af den eksisterende systempakke afdækkede hurtigt helt åbenlyse udfordringer med skalering, vedligehold, fleksibilitet og – ikke mindst – datakvalitet og udnyttelse af data.

En af grundpillerne i KB’s donor-kommunikation – det daværende Marketing Automation system – var tilmed tæt på End Of Life, og et grundlæggende og strategisk systemvalg skulle derfor også eksekveres inden for en kort tidshorisont. Reelt skulle det eksisterende system med forretningsprocesser, der havde taget 6 år at opbygge, erstattes af et nyt inden for 1 år (med en målsætning om at nå minimum samme eksekveringsniveau).

En ny digital strategi pegede hurtigt i retning af en platformsløsning, hostet i skyen, der kunne sikre datahåndtering langt ind i fremtiden. Samtidig blev der sat høje krav til en øget brugervenlighed, så indlæring og eksekvering blev forenklet.

Blandt andre ufravigelige krav til et nye system setup var også drift- og datasikkerhed samt en modulær struktur, som fremtidssikrede systemet.

Det samlede roadmap for Kræftens Bekæmpelses digitale transformation er derfor designet, så hver enkel innovation kan implementeres uden performance udfald og med afsæt i en intelligent tilgang og til udnyttelsen af data.

Løsning

I forbindelse med implementeringen af Agillic, som Kræftens Bekæmpelses nye marketing automation-system, er kommunikationsindsatserne i alle dele af organisationen gentænkt og strømlinet. Der er udviklet og implementeret en grundlæggende ny, modulær, systemarkitektur – som foruden drift- og datasikkerhed også har tilført organisationen helt nye standarder for brugervenlighed samt nye muligheder for automatiserede og personaliserede kommunikationsflow.

Dermed lever den nye, digitale kommunikationsmotor op til Kræftens Bekæmpelses høje ambitionsniveau om en mere data-drevet og personaliseret kommunikation.

Der er etableret en event-baseret integrationsstruktur, som sikrer, at data opdateres i nær realtid, og data distribueres sikkert på tværs af alle relevante systemer.

Agillic er integreret med CRM, website og telemarketing-systemet, så data nu flyder ubesværet i Kræftens Bekæmpelses digitale økosystem, og det er muligt at udveksle og berige data, udsende relevant kommunikation – rettidigt – samt udføre andre forretningskritiske opgaver.

Samtidig er det muligt at koble nye afsendere (systemer) på økosystemet og samtidig sikre, at nye modtagende systemer får data. Et konkret eksempel er integrationen til flere forskellige afdelinger hos Kræftens Bekæmpelse, fieldmarketing m.fl., der gerne vil udsende via Agillic.

Datahåndteringen faciliteres af en kompleks integrationsmotor, TheNexus (Azure SQL), som skåner Agillic og CRM med ’distributed lock’, og dermed sikrer stabilt dataflow og ingen throttling. ‘Interface’-laget sikrer, at data kommer ind / ud af datahubben gennem API’er og gør, at data kan integreres med forskellige systemer.

En del af den kreative og nytænkende tilgang til anvendelse af data udmønter sig eksempelvis i en gavevalgsløsning, som tillader eligeble recipients at vælge en gave via webhostede sider og logik i Agillic samtidig med, at ordren håndteres i CRM.

Den tætte integration med Kræftens Bekæmpelses phoner system, Enreach, gør det nu muligt at modtage og sende data fra og til flere forskellige systemer og derved sikre en 100% visning af relevante kundedata i nær realtid.

Internt er systemet tilsvarende med til at sikre en effektiv og sikker håndtering af forretningskritiske data via en række komplekse flows, der blandt andet håndterer PDF-dokumenter, fakturaer og betalingspåmindelser.

Driftsikkerheden er optimeret, og systemdesignet sikrer, at der nu kan skaleres op (og ned) for services efter behov. Fx ved store datastrømme. Ligesom der er mulighed for at tilføje nye services efter behov og ambitioner

Resultat

”…Vi stod på en brændende platform. I dag – blot et år senere – har vi en robust og sammenhængende løsning. Et bemærkelsesværdigt resultat. Båret af et forbilledligt samarbejde mellem vores interne organisation og NexusOne’s dedikerede medarbejdere. Vi har arbejdet som ét team med fælles værdier og en prisværdig transparens – også når projektet løb ind i udfordringer. Ingen af os kunne have gjort det uden de andre…”

Lisbeth Hoeck Coes, chef for innovation, data og markedsindsigt i Kræftens Bekæmpelse

Den omfattende digitale transformation af Kræftens Bekæmpelses digitale infrastruktur
imødekommer ikke alene organisationens evne og kapacitet til at udnytte data til personlig og relevant kommunikation. Datatilgængeligheden på tværs af organisationens mange afdelinger er løftet og gjort enkel og operationel.

Med Agillic som omdrejningspunkt og med en unik integrationsmotor i TheNexus har Kræftens Bekæmpelse fået et ét-punkts kommunikationssystem, som ikke alene sikrer kortere time-to-market respons, men som også – med nær realtid opdateringer – giver et 100 % sandt kundeoverblik.

Samtidig er det nye Marketing Automation system logisk, brugervenligt, intuitivt, og datastrukturen er nemmere at forstå for de involverede medarbejdere. Arbejdsgange er blevet optimeret. Og opdateringer, der før tog 1 dag, tager nu i mange tilfælde blot 10 min at lave.

Kræftens Bekæmpelse er fortsat i gang med første implementeringsår, hvor alle processer er nye. Men med en væsentligt forbedret brugervenlighed er det forventningen, at mange driftsopgaver forenkles og dermed frigøres tid.

Løsningen har gjort det muligt at eksekvere og automatisere forretningskritiske kommunikationsflows og dermed bidrage til af opretholde en høj troværdighed (Kræftens Bekæmpelse er i dag den non-profit organisation med højst kendskab og positiv vurdering i Danmark, jf. Aim/Create imageanalyse 2024).

Internt har integrationer mellem CRM, hjemmeside og telemarketingsystemet mv. gjort det muligt at udveksle,berige data og øge datakvaliteten, inklusive at udføre andre forretningskritiske opgaver og dermed bidraget til synergier på tværs af organisationens mange afdelinger og fokusområder.

Med det nye system setup har Kræftens Bekæmpelse desuden 100% styr på compliance og historik for datas udvikling. Eksempelvis gemmes historiske data, der ikke længere benyttes operationelt i kildesystemerne, af juridiske årsager.

Kræftens Bekæmpelse

Lisbeth Hindkjær Jensen

Analyse og proceskonsulent

Kaare Gravesen

IT and Analytics Process Consultant

Lisbeth Hoeck Coes

Chef for innovation, data og markedsindsigt

NexusOne

Magnus Skytte Rasmussen

Senior Consultant

Mark Kaplan Hansen

Consultant

Jesper Bang

Senior Consultant

Daniel Bang-Ortmann

Marketing Automation Specialist

Anders Binder

Consultant

Bo Reenberg

Lead Architect, MarTech

Jonas Brock

Partner & Enterprise Architect

Villy Gravengaard

Senior Partner & CEO

Samarbejdspartnere

Jonas Kjeldsen, Abakion
Principal Consultant Business Intelligence

Watch Video