Fra print til digitale tilbud

Pentia

for

FK Distribution A/S

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

FK Distribution stod over for en truende udvikling i markedet for omdeling af fysiske reklamer og gratisaviser. Konkurrenter som Google, Facebook og andre digitale spillere var dukket op og havde gjort det muligt at tilgå tilbud på nye måder.
Samtidig ændrede mange danskeres vaner sig, og antallet af NejTak skilte på postkasserne var stigende.
FK Distribution måtte tænke nyt.
Tallene understregede alvoren: I 2014 havde 27% af alle danske husstande allerede valgt at sige ”nej tak til reklamer” i postkassen, og trenden pegede på, at mere end 50% ville fravælge reklamer inden udgangen af 2017.
En markedsanalyse viste heldigvis, at der ikke kun var dårlige nyheder. Danskerne ville grundlæggende gerne modtage tilbudsaviser, hvis bare de selv kunne vælge hvilke.

Løsning

FK Distribution erkendte, at der skulle en ny banebrydende strategi på banen, hvor transformation af forretningsmodellen skulle være omdrejningspunktet. FK Distribution ville således udvide deres kerneforretning, så den fremover i højere grad imødekom danskernes nye digitale vaner.
Baseret på indsigter fra en omfattende analyse udviklede FK Distribution en innovativ forretningsmodel, der kombinerede distributionen af trykte tilbudsaviser med digital tilbudsformidling. Visionen var således ikke længere kun koblet op mod de trykte reklamer.
Ambitionen var at transformere den digitale del af forretningen uden at miste fokus på den eksisterende forretning. FK Distribution ville således udvide paletten af tilbud til danskerne, så forbrugerne ville kunne vælge præcis de tilbud og tilbudsaviser, de ønskede at modtage, i det format, der passede dem bedst: fysisk eller digitalt. Det var farvel til ”one size fits all.”
Innovationen af forretningsmodellen resulterede konkret i to nye services:

NejTak+ = Digital personalisering af 500.000+ postkasser
FK Distribution har som de eneste i verden udviklet en avanceret vælg-selv-ordning, hvor forbrugerne kan skræddersy sit reklamesæt og få netop de reklamer, de ønsker, i modsætning til alt eller intet. FK kalder denne løsning for NejTak+. NejTak+ blev en realitet ved at udvikle en banebrydende digital brugerflade med dyb integration helt ned i produktionssoftware og programmer for pakning af tryksager, for derved at kunne håndtere den komplicerede logistik, som et individuelt valg af reklamer kræver. I dag har 500.000+ husstande lavet deres eget unikke sæt. med tryksager, som bliver leveret i postkassen hver eneste uge. Dette svarer til ca. 30% af alle de husstande, der modtager reklamer.

Minetilbud = Danmarks største digitale tilbudskanal

Hvor NejTak+ havde været en innovativ digital hybrid baseret på den eksisterende forretningsmodel, er minetilbud en regulær innovation. Med tilbudsplatformen, minetilbud, blev der taget et modigt spring ind i en ren digital verden. Tilbudskanalen var digital transformation, der skulle fungere som en 100% digital formidling af tilbud på tværs af devices og kanaler. Minetilbud er skabt til den digitale danske forbruger, som stadig gerne vil have et godt tilbud. Det har krævet en kæmpe tværgående indsats at skabe et integreret digitalt fundament til den multichannel-baserede tilbudskanal. En tilbudskanal som på overfladen har et imødekommende og brugervenligt design men som er baseret på dybe digitale integrationer, der sømløst leverer en stadig strøm af gode tilbud. Heldigvis var danskerne ikke i tvivl. Det var kærlighed ved første blik, og i dag er der 4 millioner besøg på tilbudskanalen hver eneste måned.

Resultat

Change management sikrer resultater

Ændringerne i forretningsmodellen nødvendiggjorde samtidig en omfattende forandringsproces i organisationen. Logistisk gik man over til individuelle udsendelser, hvilket var en omfattende omstilling i forhold til både teknik og mindset. Der skulle også tilføres digitale kompetencer, som ikke fandtes i organisationen som udgangspunkt. Transformationen var tværgående, men da alle stakeholders kunne se nødvendigheden og behovet for at skabe væsentlige forandringer bidrog dette til organisationens forandringsvillighed.

For at sikre en effektiv, agil og stærk implementering af ovenstående tiltag indgik FK Distribution et tæt og transparent partnerskab med Pentia for derigennem at sikre FK Distribution de nødvendige digitale kompetencer. Samarbejdet har sikret FK Distribution agil, skalerbar adgang til kompetencer og rådgivning samtidig med, at de selv har bevaret kontrol og lederskab. Samarbejdet har således de sidste seks år fungeret som en slagkraftig organisatorisk hybrid baseret på cocreation og colocation for at opnå synergier i forhold til udviklingsprocesser og den nødvendige agilitet i forbindelse med en hurtig time-to-market. Samarbejdet har trukket på hele den faglige palette af Pentias kompetencer, fra strategi og digital forretningsudvikling over design og UX til implementering, integration og arkitektur. I samme periode har FK Distribution kunne opgradere deres interne digitale kompetencer og udrulle en mere glidende change management proces, så de i dag har en dyb digital forståelse og stor slagkraft.

Hele 93 millioner læste tilbud i 2019 vidner om modellens effektivitet.

Resultater
FK Distribution har gennemgået en omfattende transformation, hvor drivkraften har været den digitale innovation. På bare 6 år er FK Distribution gået fra at være baseret udelukkende på distribution af tryksager og gratis aviser til at have skabt Danmarks største digitale tilbudskanal med 10.000 aktuelle tilbud om ugen.
Minetilbud og NejTak+ er i dag drivkraften bag FK Distributions forretningsmodel, og resultaterne har været imponerende:
Minetilbud
• 1,7 million danskere har downloadet app’en minetilbud
• 93,9 millioner læsninger på minetilbud (2019)
• 29,5 million fremhævede tilbud på minetilbud (2019)
• Ca. 4 millioner besøg om måneden på minetilbud

NejTak+

• 540.000 husstande har i dag skræddersyet deres NejTak+ løsning og får netop de tryksager, de ønsker hver eneste uge.

Opsummering
Transformationen af FK Distribution har krævet et stort mod. Virksomheden har med positiv aggressivitet taget springet ud i det ukendte uden faldskærm, men de imponerende resultater beviser, at en ny vision, en gennemtænkt strategi og en stærk digital eksekvering var den rette løsning for at skabe et fremtidssikret fundament for Danmarks førende formidler af tilbud.

FK Distribution A/S

Tom Jensen

Udviklingschef

Susanne Juhl

Head of Business / minetilbud

Christian Emil Boel

Digital projektleder

Pentia

Christian Ruud

CCO + Partner

Per. A. Knudsen

Senior Strategist

Tobias Andreasen

Senior Designer + Junior Partner

Pentias FK team

Digitale konsulenter og rådgivere

Isa Lindbæk

Corporate Communication

Brian Pedersen

Lead architect

Billeder

Watch Video